Lungekræft er med godt 4200 nye tilfælde hvert år den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark for både kvinder og mænd. Mange af symptomerne ses hyppigt i almen praksis, og derfor kan sygdommen være svær at opdage. Indførelsen af kræftpakkerne skulle gerne være med til at fange flere af sygdoms¬tilfælde¬ne, så flere patienter bliver udredt. Men hvorfor går det indimellem galt med henvisningerne af patienter ved mistanke om alvorlig sygdom? Er det en myte, at patienter, der har røget i mange år, ikke vil udredes? Hvor mange patienter skal henvises med blodigt opspyt for at finde én patient med lungekræft? Denne artikel giver nogle af svarene på disse spørgsmål og sætter spot på udredning af lungekræft i almen praksis.