Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
General practitioners' anticipated risk of cancer at referral and their attitude to risk taking and to their role as gatekeeper. / Pedersen, Anette Fischer; Vedsted, Peter.
I: Journal of Health Services Research & Policy, 15.09.2015.Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
}
TY - JOUR
T1 - General practitioners' anticipated risk of cancer at referral and their attitude to risk taking and to their role as gatekeeper
AU - Pedersen, Anette Fischer
AU - Vedsted, Peter
PY - 2015/9/15
Y1 - 2015/9/15
N2 - Hvordan anvender alment praktiserende læger muligheden for at henvise patienter til en kræftpakke for at få hurtig udredning? Og hvor stor en kræftrisiko accepterer lægerne på vegne af patienten, før de bruger en kræftpakke? Det er spørgsmål, som stadig er ubesvarede. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der er stor variation i lægernes grad af sikkerhed på, at en patient har kræft, når de henviser til en kræftpakke (mellem 5 og 80 % sikre; median = 30 % sikkerhed på, at patienten har kræft). Samtidig viser undersøgelsen, at jo højere lægens tolerance for flertydighed er, jo mindre sikker angiver lægen at være på en kræftdiagnose, når der henvises til en kræftpakke. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 601 alment praktiserende læger i Region Midtjylland. Lægerne besvarede bl.a. et spørgeskema, som målte deres risikovillighed og angav i procent, hvor sikre de var på, at en hypotetisk 50-årig patient havde kræft, når de valgte at henvise til en kræftpakke. Resultaterne tyder på, at mange praktiserende læger føler sig forholdsvis sikre på, at patienten har kræft, når de vælger at henvise patienten til en kræftpakke, og at de dermed accepterer en forholdsvis høj kræftrisiko på patientens vegne. Der synes at være behov for at få afklaret, hvorvidt lægerne overvurderer kræftsandsynligheden, når de henviser til en kræftpakke, eller de vil være (for) sikre i deres sag, førend de bruger en kræftpakke. Det ser særligt ud til at gælde for de praktiserende læger, som har en lav tolerance for flertydighed i deres arbejde.
AB - Hvordan anvender alment praktiserende læger muligheden for at henvise patienter til en kræftpakke for at få hurtig udredning? Og hvor stor en kræftrisiko accepterer lægerne på vegne af patienten, før de bruger en kræftpakke? Det er spørgsmål, som stadig er ubesvarede. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der er stor variation i lægernes grad af sikkerhed på, at en patient har kræft, når de henviser til en kræftpakke (mellem 5 og 80 % sikre; median = 30 % sikkerhed på, at patienten har kræft). Samtidig viser undersøgelsen, at jo højere lægens tolerance for flertydighed er, jo mindre sikker angiver lægen at være på en kræftdiagnose, når der henvises til en kræftpakke. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 601 alment praktiserende læger i Region Midtjylland. Lægerne besvarede bl.a. et spørgeskema, som målte deres risikovillighed og angav i procent, hvor sikre de var på, at en hypotetisk 50-årig patient havde kræft, når de valgte at henvise til en kræftpakke. Resultaterne tyder på, at mange praktiserende læger føler sig forholdsvis sikre på, at patienten har kræft, når de vælger at henvise patienten til en kræftpakke, og at de dermed accepterer en forholdsvis høj kræftrisiko på patientens vegne. Der synes at være behov for at få afklaret, hvorvidt lægerne overvurderer kræftsandsynligheden, når de henviser til en kræftpakke, eller de vil være (for) sikre i deres sag, førend de bruger en kræftpakke. Det ser særligt ud til at gælde for de praktiserende læger, som har en lav tolerance for flertydighed i deres arbejde.
U2 - 10.1177/1355819615601822
DO - 10.1177/1355819615601822
M3 - Journal article
C2 - 26377726
JO - Journal of Health Services Research & Policy
JF - Journal of Health Services Research & Policy
SN - 1355-8196
ER -