Dette studie peger på, at dødeligheden stiger med tiden til diagnose for de fem hyppigste kræftformer i Danmark.

Tidligere studier har ofte vist og konkluderet det modsatte: Kræftpatienter med kort ventetid har højere dødelighed end resten (det såkaldte ventetidsparadoks). Vores analytiske mål var at tage højde for skævheder i det observationelle studiedesign, der let fører til fejlkonklusion.

Vi analyserede sammenhængen mellem længden af det diagnostiske interval (defineret som tiden fra egen læges konstatering af symptomer til kræftdiagnosen) og femårsdødeligheden for de fem hyppigste kræftformer i Danmark.

I alt 1.128 patenter med tyk- og endetarms-, lunge-, modermærke-, bryst- og prostatakræft indgik i undersøgelsen. Overordnet fandt vi ventetidsparadokset samt en øget dødelighed ved længere diagnostiske intervaller for de 40-50 % af patienterne, der havde ventet længst.

Resultatet støtter initiativerne til at reducere ventetiden i sundhedsvæsnet så som kræftpakker og ventetidsgarantier.