Peter Vedsted

Den gennemsnitlige levealder stiger i store dele af verden, og med alderen får mange flere kroniske lidelser. Den praktiserende læge spiller en afgørende rolle for patienter med kronisk sygdom, for en tæt kontakt mellem patient og praksis forebygger forværring af sygdommen i alle døgnets timer. Tidligere studier tyder på, at mange patienter med kronisk sygdom har et stort forbrug af lægevagtsydelser, men vi ved kun lidt om, hvilke patienter der oftest kontakter lægevagten, hvilke symptomer de har, baggrunden for valget af lægevagten, og hvilke aktiviteter vagtlægerne iværksætter. Dette studie tager udgangspunkt i data fra forskningsprojektet ”Kontakt og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS2011”. Studiet ser nærmere på henvendelser til lægevagten fra patienter med fem udvalgte kroniske sygdomme: hjertesygdom, lungesygdom, psykisk sygdom, diabetes og kræft. Resultaterne viser, at 25.9 % af alle opkald vedrørte forværring af kronisk sygdom, og 32,6 % af opkaldene kom fra patienter med psykisk sygdom. Patienter med kronisk sygdom havde en højere sandsynlighed for at få en personlig konsultation end andre patienter ─ undtagen patienter med psykiatriske diagnoser, som oftere blev afsluttet ved telefonkonsultation. Patienter med hjertesygdom havde den største andel af hospitalshenvisninger (13,3 %), mens andelen for andre patientgrupper lå på mellem 3,4 og 6,7 %. En tredjedel af alle patienter havde mindst én af de fem udvalgte sygdomme, og patienter med kronisk sygdom fik oftere behandling i lægevagten end andre patienter. Resultaterne tyder på, at der er brug for mere viden om en bedre koordinering af behandlingen af de mange mennesker med kronisk sygdom og om, hvordan behandlingsindsatsen optimeres.