Peter Hokland

Professor, dr. med., Professor

Peter Hokland

Pas på din knoglemarv: brug den kun, når det er allermest nødvendigt!

 

Din knoglemarv er fabrikken for alt, hvad der findes i blodet af celle elementer: de røde blodlegemer transporterer ilt, de hvide er dit immunforsvar, mens det tredje element, blodpladerne, skal være med til at lukke huller i blodkarrene.

Det er det mest aktive organsystem i kroppen med hensyn til produktion af celler, og derfor også det første, som svigter, når kroppen udsættes stress, for eksempel radioaktiv bestråling (da Chernobyl reaktoren sprang i luften, og det viste sig,  at mange ansatte ikke bar målere, kunne deres grad af udsættelse for gammastråler måles ved graden af fald af deres hvide blodlegemer).

Som jeg kommer ind på senere, kan knoglemarv være en vigtig del af en kræftbehandling, men det er ikke det, som er budskabet i denne blog, for forleden gav en dommer i den amerikanske delstat Florida tilladelse til, at den amerikanske udgave af Sundhedsstyrelsen (FDA) kunne lukke et privat firma, som anvender knoglemarv til behandling. Dette var på basis af en række for episoder, hvor den værste var, at stamceller blev injiceret i øjnene på dårligt seende patienter, som resulterede i, at de blev blinde af behandlingen.

Man kan spørge sig selv, hvorfor patienter søger sådanne klinikker og betaler endog meget store summer for behandlinger, som oftest mangler enhver form for dokumentation.

Det er nok ordet ”stamceller,” som er en del af forklaringen. For mange er det omgærdet af noget magisk: stamceller kan forny din krop, for som ordet siger, er det umodne celler, som har evnen til at udvikle sig i positiv retning. Læg hertil, at stamceller det seneste årti er blevet anset for at kunne udvikle sig på tværs aforgansystemer. For eksempel, at knoglemarvsceller kan anvendes til at forny fx nervebaner. En afart af denne ”magi” vedrørende stamcelle begrebet var fremme for nogle år siden for ordet ”føtal” (dvs foster), da det blev moderne at anvende føtalt kalvesrum mod rynker (i laboratoriet anvender vi føtalt kalveserum til støtte for cellevækst, da det ikke – som almindeligt serum – indeholder antistoffer, som ofte faktisk kan hæmme den).

Den store dille i USA er imidlertid nu, at patienter med kronisk leddegigt -  mod en klækkelig betaling –få suget deres knoglemarv suget ud fra hoften for så at få den sprøjtet ind i de påvirkede led. Sigtet med dette skulle være, at knoglemarvens celler kan styrke den brusk i leddene, som er slidt ned. For de, som ikke har råd til denne procedure, er en anden mulighed at udvinde blodplader (udtaget fra blodet) og anvende dem på samme måde som knoglemarven.

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget reelt bevis for, at nogen af disse virker. Det er der heller ikke ved at blande koppevaccine med knoglemarvsceller som en behandling for cancer. Dette er en yderligere af de behandlinger, som privatklinikker tilbyder.

Så spørger man sig selv, hvordan det kan være, at sådanne privatklinikker overhovedet har tilladelse til at virke i Guds eget land. Årsagen er, at der i den amerikanske lovgivning intet er i vejen for, at man genanvender ens egne celler andre steder i kroppen, når blot man ikke ændrer deres sammensætning. Der er sandsynligvis nu mere end 50 sådanne klinikker i USA, og en del af dem har endog filialer i flere delstater på én gang.

Det er på den anden side ikke lovligt at ændre cellerne eller tilsætte noget til dem, så tilsætningen af koppevaccine sker enten i det skjulte (!) eller i klinikker i udlandet.

Ifølge avisen the New York Times (https://www.nytimes.com/2019/05/13/health/stem-cells-fda.html?action=click&module=RelatedLinks&pgtype=Article) er der intet, som tyder på, at der er kontrollerede undersøgelser på vej, som på videnskabelig måde sammenligninger disse behandlinger med placebo (altså at du sprøjter fx saltvand ind i leddene i stedet for knoglemarv). Firmaerne er derimod travlt optagede af at overbevise de private forsikringsselskaber i USA om, at de skal betale for disse behandlinger, som ellers er for egen regning (hvor meget: typisk op mod 10.000 USD). Jeg synes, at det er en endog meget betænkelig situation, som altså desværre kun ser ud til at kunne løses på domstols niveau.

Var det så den eneste måde, knoglemarv er blevet anvendt forkert på, kunne man måske slå sig til tåls med, at det nok var en enlig svale.

Desværre har det seneste år vist, at der er en (om muligt) endnu større skandale forbundet med at anvende knoglemarv til egen mulig gavn. Det drejer sig om, at en amerikansk forskergruppe (modvilligt i nogle, tvunget i andre tilfælde) har måttet trække op mod 30 videnskabelige arbejder tilbage. Den havde ellers fra starten af nullerne og fremefter offentliggjort, at knoglemarv udtaget på samme måde som privatklinikkerne, kunne indsprøjtes i blodbanen hos patienter med blodprop i hjertet. Cellerne ville herefter søge hen til det syge væv i hjertet og nogle af dem ville der blive uddannede til at hele det syge væv. Det kunne gruppen måle ved, at hjertets pumpefunktion blev forbedret. Det var i al fald, hvad man fik indtryk af, og der blev derfor bevilget hundreder af millioner af dollars og brugt utallige forsker år på at eftervise og udvide dette koncept. Seniorforskeren, Dr. Anversa, er nu fyret fra Harvard universitet, som har måttet tilbagebetale et større millionbeløb til den amerikanske stat. Sagen har selvsagt givet anledning til selvransagelse i forsker- og bevillings kredse ( se fx den videnskabelige artikel https://www.nature.com/articles/s41587-019-0042-1), og der er endnu en gang sat fokus på, at plattenslagere, som bruger ordet ”stamceller,” bliver taget alvorligt på en måde, som kan have næsten uoverskuelige konsekvenser.

Hvorfor skal man så i det hele taget tænke på sin egen knoglemarv. Jo, eftersom den som nævnt er det mest følsomme organ i hele kroppen, har den været afgørende for, hvor meget kemo- og stråle behandling cancerpatienter har kunnet tåle. For over 40 år siden indførte man derfor at udtage den før højdosis behandling, fryse den ned for så at give den tilbage efter den behandling, som ellers ville slå den ud. På den måde kan intensiteten af behandlingerne øges. Udtagningen af marv sker på samme måde som ved patienterne med hjertesvigt. Jeg har selv udtaget over 100 sådanne marve og stået for, at de blev forsvarligt behandlede, og kan attestere for, at det var til gavn for patienterne. Der var dog et større indgreb i generel bedøvelse, så nu kan stamcellerne – heldigvis – lokkes ud i blodet og høstes derfra med blodseparatorer.

Muligvis har sidstnævnte succes været medvirkende til, at stamceller er blevet afprøvet i de andre sammenhænge diskuteret her. I så fald kan man vende et gammelt ordsprog til, at ”der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget!”

 

 

 

 

 

 

Forskningsområder

Vis alle (220) »

Vis alle (132) »

Vis alle (1) »

ID: 197661