Intet billede af Pernille Pedersen
  • Bartholins Allé 2

    8000 Aarhus C

    Danmark

20062025

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forskning

Jeg forsker i rehabilitering med særlig fokus på hverdagsliv og deltagelse i arbejde eller uddannelse. Jeg anvender kvantitative forskningsmetoder, og mit mål er at identificere og udvikle effektive og sammenhængende rehabiliteringsindsatser, der styrker borgeres muligheder for at vende tilbage til en aktiv hverdag.

Min forskning bidrager til, at personer med psykisk sygdom eller kræft får bedre rehabiliteringsforløb, der fremmer deres funktionsevne og livskvalitet.

Profil

Mine forskningsinteresser ligger inden for rehabilitering, med særligt fokus på personer med psykisk sygdom og kræft. Jeg er især optaget af at undersøge, hvordan rehabilitering kan fremme borgeres deltagelse i både hverdagslivet og arbejdslivet.

Jeg er oprindelig sygeplejerske og herefter cand.scient.san og ph.d. fra Aarhus Universitet.

Jeg er lektor på Institut for Folkesundhed samt programleder og seniorforsker i DEFACTUM. 

Samarbejder og Formidling

Jeg samarbejder med både regionale og kommunale partnere om rehabilitering. Regionale samarbejdspartnere inkluderer blandt andet afdelinger inden for socialmedicin, arbejdsmedicin, kræft og psykiatri, mens jeg også arbejder tæt sammen med kommunale sundheds- og beskæftigelsesafdelinger. Målet med samarbejdet er at identificere personer, der har behov for rehabilitering, og sikre, at de får bedre og mere sammenhængende forløb.

Undervisning

Min undervisningsfilosofi fokuserer på at skabe et engagerende læringsmiljø, hvor de studerende aktivt deltager i deres egen læring. Jeg er kursusansvarlig for rehabiliteringskurset (10 ECTS) på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab, hvor mit mål er, at de studerende opnår både faglig og praktisk indsigt i rehabilitering. Derudover vejleder jeg bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende, er censor på folkesundhedsuddannelser, bedømmer ph.d.-afhandlinger og vejleder studerende i praktikforløb.

Arbejdsområder

Ud over min rolle som programleder er jeg kursusansvarlig for rehabiliteringskurset på Folkesundhedsvidenskab.

Jeg leder et nationalt projekt om senfølger efter bækkencancer samt et projekt om funktionsevne hos unge med ny-diagnosticeret skizofreni.

Derudover er jeg i koordinationsgruppen for SEVERIN under Rehabiliteringsforum Danmark, medstifter og medlem af Rehabilitering og Psykisk Sygdom under Dansk Psykiatrisk Selskab samt medlem af forskningsudvalget under Dansk Selskab for Folkesundhed.

Emneord

  • Genoptræning
  • Psykiske lidelser
  • Registerundersøgelse

Fagområder

  • rehabilitering
  • Beskæftigelse
  • Mental sundhed
  • Social ulighed

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne, hvor Pernille Pedersen er aktive. Disse emneetiketter kommer fra dennes persons arbejder. Sammen danner de et unikt fingerprint.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejde på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller