-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
Virksomheder
Kommuner og regioner
Gymnasier
Myndigheder
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Du er her: AU » Om AU » Organisation
» Ole Terkelsen
»
Publikationer
»
Nogle bemærkninger i anledning af den nye udleveringslov
Om AU
- Organisation
- Ledelse
- Strategi
- AU i tal
- AU's historie
- Internationalt samarbejde
- Bæredygtighed
- Campus 2.0
- Diversitet og ligestilling
- Ledige stillinger
- Presse
- Kontakt
Ole Terkelsen
Nogle bemærkninger i anledning af den nye udleveringslov
Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avis › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
Artiklen behandler nogle centrale ændringer i reglerne om udlevering af lovovertrædere til stater uden for Norden og EU, som er gennemført ved den nye udleveringlov. Ved loven blev forbuddet mod udlevering af danske statsborgere til straffuldbyrdelse og muligheden for at meddele afslag på udlevering af humanitære grunde ophævet, og afgørelseskompetencen blev overført til domstolene.
Der peges i artiklen på, at Danmark i dag indtager en særstilling i Europa hvad angår adgangen til at udlevere egne statsborgere til stater uden for Norden og EU. Endvidere peges på, at lovgivningsmagten med ophævelsen af reglen om afslag på udlevering af humanitære grunde synes at have forladt et tidligere for Danmark principielt udgangspunkt om, at der i sager om udlevering til stater uden for Norden og EU bør indgå humanitære overvejelser og ikke alene hensyn til retshåndhævelsen. Rækkevidden af den ved den nye lov skete usagliggørelse af humanitære hensyn er imidlertid ikke helt klar.
I artiklen peges endelig på, at overførslen af kompetencen til domstolene til at træffe afgørelse om udlevering til stater uden for Norden og EU indebærer et grundlæggende brud med den hidtidige kompetencefordeling i udleveringssager. Den skønsmæssige adgang til at afslå udlevering af lovovertrædere har i Danmark – ligesom i andre stater – traditionelt været henlagt til den udøvende magt, mens domstolene har kunnet efterprøve, om lovens udleveringsbetingelser var opfyldt. Med den nye udleveringslov er der henlagt visse skønsmæssige afvejninger til domstolene, som domstolene måske ikke er egnede til foretage, og som burde foretages af den udøvende magt, der handler under politisk ansvar.
Der peges i artiklen på, at Danmark i dag indtager en særstilling i Europa hvad angår adgangen til at udlevere egne statsborgere til stater uden for Norden og EU. Endvidere peges på, at lovgivningsmagten med ophævelsen af reglen om afslag på udlevering af humanitære grunde synes at have forladt et tidligere for Danmark principielt udgangspunkt om, at der i sager om udlevering til stater uden for Norden og EU bør indgå humanitære overvejelser og ikke alene hensyn til retshåndhævelsen. Rækkevidden af den ved den nye lov skete usagliggørelse af humanitære hensyn er imidlertid ikke helt klar.
I artiklen peges endelig på, at overførslen af kompetencen til domstolene til at træffe afgørelse om udlevering til stater uden for Norden og EU indebærer et grundlæggende brud med den hidtidige kompetencefordeling i udleveringssager. Den skønsmæssige adgang til at afslå udlevering af lovovertrædere har i Danmark – ligesom i andre stater – traditionelt været henlagt til den udøvende magt, mens domstolene har kunnet efterprøve, om lovens udleveringsbetingelser var opfyldt. Med den nye udleveringslov er der henlagt visse skønsmæssige afvejninger til domstolene, som domstolene måske ikke er egnede til foretage, og som burde foretages af den udøvende magt, der handler under politisk ansvar.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | U.2021B.23 |
| Tidsskrift | Ugeskrift for Retsvæsen |
| ISSN | 0108-2353 |
| Status | Udgivet - jan. 2021 |
Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater
ID: 202740717