Udgangspunktet for artiklen er, at begrebet om udsathed indebærer et normativt ideal om en ikke-udsat position eller tilstand og dermed i en form for vision om det gode liv. Og det kan der være flere grunde til at være opmærksom på. Et sådant ideal og en sådan vision kan for det første være med til at præcisere, hvad det vil sige at være udsat, og for det andet kvalificere, hvad de største problemer med udsathed består i og angive en retning for en professionel hjælpeindsats. I det følgende tilbyder jeg for det første nogle etiske refleksioner over begrebet udsathed og dernæst hvad det i forlængelse heraf vil sige at indtage en ekspertposition dels i forståelsen af og dels i forhold til indsatser over for udsathed.