Krigens etik vil i dette kapitel blive diskuteret i lyset af tre vigtige begrebslige sondringer. For det første henføres krigens etik til de non-ideelle moralsystemer, dvs. de etiske overvejelser, der drejer sig om, hvad der er rigtigt og forkert i situationer, hvor grove overtrædelser af de ideelle moralnormer finder sted. For det andet placeres krigens etik i den tradition, der på den ene side afviser, at vi i en (potentiel) krigs-tilstand kan fastholde de selv samme normer som i fredstid, men på den anden side fastholder, at der kan gøres etiske normer gældende, om end af en anden type eller med et modificeret indhold. Denne tradition kaldes ofte (lidt misvisende) doktrinen om retfærdig krig. For det tredje gøres der mere omfattende rede for tre distinkte momenter i denne "doktrin", nemlig normerne for krigens erklæring, dens udøvelse og dens afslutning (teknisk betegnet som hhv. jus ad bellum, jus in bello og jus post bellum).