Med de seneste anbefalinger fra FN's klimapanel synes det mere end nogensinde klart, at de menneskeskabte klimaændringer som minimum vil påføre os alle meget store ulemper og dertil formentlig ramme skævt, således at de, der rammes hårdest vil blive kommende generationer, som ikke er "medskyldige" i klimaændringerne og nuværende befolkningsgrupper, som i forvejen er forfordelt mht. resurser. At dette rejser etiske spørgsmål synes lige så klart: vi har alt andet lige et etisk ansvar for ikke at påføre andre ulempe og skade, at træde hjælpende til, når vi kan og at afbøde uretfærdig fordeling af fordele og ulemper. Men spørgsmålene stiller sig på en særlig måde, når vi taler om kommende generationer og folk i fjerne lande.
Udgivelsesdato: 2009