Aarhus Universitets segl

Michael Kjær

Postdoc

Michael Kjær

 

Min aktuelle forskning sigter på at forstå, hvordan billedkunsten kan investere sine erfaringer med kritisk synliggørelse af affektive, politiske og økologiske kræfter i en bæredygtig udvikling. Det placerer sig i det miljøhumanistiske forskningsfelt.

Forskningsprojektet Navigeringer på kanten af en verden i forandring (2017-2020) analyserede her den kulturhistoriske forbindelse mellem oplysningstidens kartografiske oplysning af den ydre verden og den barokke billedkunsts udvikling af mørke billedrum som indre uopmålelige forestillingsrum. Forskningsprojektets mål var at forstå denne forbindelse, hvor verden så at sige flyttes ind i det vestlige menneskes indre som et forestillet rum. En projektion der i disse år er under opløsning i den antropocæne tidsalder. Her formes verden og mennesket – særligt tydeligt med klimaforandringerne – i stadig større grad af geobiologiske kræfter, som er uden for menneskets umiddelbare forestillingsrum.

Mit nuværende forskningsprojekt Hydrologisk sensibilitet i en skrøbelig økologi (2021-2023) forsøger at beskrive dette som et skifte i den repræsentationelle relation mellem menneske og verden i en antropocæn virkelighed. Det gør det ved et fokus på hydrologiske dynamikker. Vand og akvatiske miljøer har de senere år vist sig at være særligt følsomme fremkaldere af de menneskeskabte ødelæggelser i den antropocæne tid. Studier af eksempelvis floders historie, afblegningen af koralrev og polar afsmeltning, har således vist potentialet i at opfatte jordens økologi og geobiologi som dannende sine egne skrøbeligt-kritiske udtryk. I forhold til disse fremkaldere må mennesket optræde som oversættere. I denne dynamik mellem fremkaldelse og oversættelse udvikles en hydrologisk sensibilitet op gennem det 20. århundrede. En sensibilitet, projektet sporer særligt i den marine naturvidenskab og i økoempatisk billedkunst.

Vis alle (22) »

Vis alle (2) »

Vis alle (10) »

ID: 217439189