Antropologen Donald E. Brown samlede i sin bog Human Universals (1991) de adfærdsmæssige, kognitive, sproglige og samfundsmæssige træk, som er blevet fundet i samtlige kulturer i verden, og som må forstås i lyset af menneskets biologi. Blandt disse adskillige hundrede træk findes narrative. I et biologisk perspektiv er det slående, for hvordan kan fiktion bidrage til overlevelse og i sidste ende reproduktion? Joseph Carroll argumenterer for, at litteratur (og dens mundtlige forgængere) er en tilpasning, der tjener som et slags kognitivt navigationsredskab i en kompleks verden. Via en læsning af Teddy Vorks horrorroman Diget (2010) underbygger jeg denne teori. Diget handler centralt om fortællingens vitale rolle i menneskers liv, og Vork postulerer indirekte en overlevelsesmæssig værdi for fiktion. Samtidig er horrorgenren et eksempel på en universel litteraturmodus, som ikke blot kan anskues kulturelt, men må forstås i lyset af menneskets evolutionære historie.
