Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Martin Jensen

seniorforsker, Seniorforsker

Martin Jensen
Se relationer på Aarhus Universitet

Er oprindeligt uddannet planteskolegartner og hortonom og har en ph.d. grad i frøbiologi. Har taget adskillige supplerende kurser i bl.a. projektledelse og forskergruppeledelse og har bred erfaring fra både nationale og internationale forskningsprojekter, herunder tæt samarbejde med private firmaer.

Hovedfokus i forskningen er i dag på frugt og bær, urter og medicinplanter, økologisk dyrkning, genetisk variation, genbevaring, domesticering af vilde bærarter,  selektion og forædling, processering af urter og frugt og bær, kvalitetsmåling, produktudvikling, sekundære metabolitter, biofunktionelle indholdsstoffer, antibakteriel aktivitet, konservering, fenoler, helseeffekter. Kvalitetsmåling med NIR spektroskopi. Innovation af nye produkter og metoder.

I den første del af min karriere var hovedforskningsfokus på frøbiologi og teknologi i skov, have og landbrug. Herunder var fokus især på

  • Forståelse af og metoder til at måle og forbedre biologisk frøkvalitet ved bl.a. vigourspiretestning, non-destruktiv røntgenanalyse, NIT scanning af frø kombineret med avanceret 'fysiologisk frøsortering'
  • Frøhvile og spirehæmmende mekanismer i frø og udvikling af hvilen, effektive metoder til at ophæve frøhvile, f.eks. ved kontrolleret vandindhold, herunder forskning i, hvordan man fremstiller forbehandlede frø uden hvile, der tåler nedtørring og lagring.

 Arbejder også med forståelse og forbedring af vegetative formeringsmetoder, primært træagtige stiklinger og podning af vedplanter. Et andet hovedforskningsområde er udvikling og selektion af træer og buske til have og landskab, både kloner og frøkilder, herunder genetisk, fænologisk og sygdomsresistens-variation.

Har i over 10 år desuden forsket i plantemedicin (eks. ginseng og kinesisk malurt) og dækker bredt fra dyrkning, selektion af bedre plantemateriale, til bioaktive indholdsstoffer og deres virkning.

Har endelig haft en særlig interesse for udvikling af nye innovative plantebaserede produkter og produktioner, samt teknikker, der skaber nye muligheder for erhverv, forbruger og samfund. 

Har særlig interesse for undervisning i innovation og entrepreneurship til studerende.

Vis alle (266) »

ID: 5156