Alkymistens Laboratorium – en sanselig kunstudstilling for børn og unge griber tilbage til en historisk tid, hvor grænserne mellem for-skellige vidensformer var mindre skarp end i dag. Gennem dette greb kommer den kunstneriske erkendelse og viden til at stå centralt i en udstilling, der skaber rum for en nysgerrig opdagelsesrejse. Udstillingen kan således ses som et bud på, hvorfor kunst er en vigtig erkendelsesform, idet den diskursive viden træder i baggrunden til fordel for en æstetisk og en sanselig viden. Det giver en rig mulig-hed for at erfare, opleve og erkende verden.
Udstillingens rum giver mulighed for forskellige former for interaktion og leg, hvilket betyder, at børnepublikummet går umiddelbart og engageret til udstillingen. Alle dele af udstillingen medtages, når børnene selv giver udtryk for, hvilken del af oplevelsen, der var den vigtigste. Dog står ’det blå skab’ centralt i børnenes oplevelse. Her tilbydes en oplevelse, der både rummer det autentiske i form af ’en ægte lapis lazuli’, det sjove i form af historien om ’ko-tis’ og det sociale aspekt i, at skabet er en hule, hvor børnene kan samles uden forstyrrende voksenblikke.
Samspillet mellem udstillingens kunstneriske udtryk og mulighederne for publikums egne kreative udtryk har en række forskellige for-mer i udstillingen, hvilket giver mulighed for forskellige former for engagement og dermed en bredere appel. Evalueringen peger på, at det er vigtigt at tænke i koblingen mellem den kunstneriske og den kreative side af udstillingen, således at udstillingen skaber nye kreative muligheder.
Alkymistens Laboratorium har med valget af kunstner Cecilia Westerberg fået en kunstner, der kombinerer høje kunstneriske ambitio-ner med et engagement i og evne til at gå i dialog med børnepublikummet. Samtidig har hun påtaget sig et vigtigt procesansvar, der sikrer en løbende forbedring af udstillingen og en overlevering af viden og erfaringer fra museum til museum.
De fire museer, Vendsyssel Kunstmuseum, Skovgaard Museet. Vejle Kunstmuseum og J. F. Willumsens Museum har indgået et langva-rigt partnerskab om at skabe udstillinger, som ingen af disse forholdsmæssigt små museer ville kunne løfte selv. Samarbejdet er værdi-skabende også i forhold til erfaringsudveksling, og evaluator oplever et stort engagement i og vilje til det fælles projekt. De store ud-fordringer i form af geografisk afstand og den langvarige projektperiode italesættes og håndteres af de projektansvarlige som vilkår, der håndteres.
Den opbyggede viden om, hvad det kræver af museerne at samarbejde med kunstnere om sanseudstillinger, og det samarbejde, der er etableret mellem de fire museer, kan der med fordel kapitaliseres på ved fremtidige samarbejder om sanseudstillinger.