Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lisbeth Dalsgaard Henriksen

Grødeskæring i danske vandløb: Metoder og effekter

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Grødeskæring udføres i størstedelen af de danske vandløb, men der er ganske lidt evidens for effekterne af forskellige grødeskæringsmetoder på hydrologiske, fysiske og biologiske forhold i vandløbene. Vi vil her give en status på viden om effekter af grødeskæring i danske vandløb og diskutere, hvilke muligheder vi har for fremadrettet at sikre både vandafledning og god økologisk tilstand i vandløbene.
På den ene side er der et fortsat pres på at intensivere grødeskæringen i mange vandløb for på den måde at begrænse risikoen for oversvømmelser af landbrugsjord, og på den anden side ved vi, at grødeskæring er en væsentlig årsag til, at mange vandløb ikke er i god økologisk tilstand, hvilket er målet i vandområdeplanerne. Tanken er fortsat hos mange lodsejere, at skæres der hyppigere kan vi løse problemerne med oversvømmelser af landbrugsjord. Undersøgelser viser imidlertid, at selvom vandstanden falder med gennemsnitligt 16 cm, når der grødeskæres i vand-løbene, stiger genvæksten af planter med skæringshyppigheden. Det betyder, at i vandløb der skæres ofte, vokser planterne hurtigere end i vandløb, der skæres sjældent. Faktisk vil en vands-tandssænkning på 16 cm være udlignet efter kun 2,5 uge, når genvæksten er størst. Hyppige skæringer har også store konsekvenser for vandløbenes økologiske forhold. Det skyldes, at det især er samfund af hurtigtvoksende arter, der trives i vandløb, der grødeskæres tit. Derfor er grø-deskæringsbehovet også stigende i mange vandløb. I Aalborg Kommune har man forsøgt at skæ-re meget hårdt og dybt i sedimentet i nogle vandløb med det formål at begrænse væksten af pindsvineknop, men uden at det er lykkedes. Andre kommuner har forsøgt at begrænse hyppig-heden af grødeskæring, uden at plantesammensætningen dog har ændret sig. Der er derfor be-hov for at nytænke grødeskæringspraksis i mange vandløb for at opnå god økologisk tilstand.
Vi vil i de kommende fire år systematisk følge udvikling i vandføringsevnen og de økologiske for-hold i 65 små landbrugsvandløb i Assens kommune. Projektets overordnede hypotese er, at der kan identificeres nye metoder og ændrede tidspunkter for grødeskæring, som kan optimere grø-deskæringen i forhold til vandføringsevnen, samtidig med at skabe positive effekter på den økolo-giske tilstand, sammenlignet med i dag, hvor grødeskæringen i mange vandløb ikke er optimeret i forhold til hverken afvanding eller miljø. Samtidigt kan der være en gevinst i forhold til at begræn-se tabet af næringsstoffer til nedstrøms vandområder, når vi ændrer på grødeskæringsmetoden. Projektet påbegyndes i 2019 med deltagelse af Assens kommune, Orbicon, HedeDanmark og AU.
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår2019
Antal sider1
StatusUdgivet - 2019
BegivenhedFerskvandssymposium - Odense, Danmark
Varighed: 28 jan. 201929 jan. 2019

Konference

KonferenceFerskvandssymposium
LandDanmark
ByOdense
Periode28/01/201929/01/2019

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 137366104