Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lea Wierød Borčak

N.F.S. Grundtvigs verden

Publikation: AndetUdgivelser på nettet - Net-publikationFormidling

N.F.S. Grundtvig er en vidtfavnende historisk personlighed. I sit lange liv gennemgik han ikke blot en rivende personlig og tankemæssig udvikling, men han oplevede tillige en ydre verden med store forandringer. Omgivelsernes forandringer påvirkede ham voldsomt og inspirerede ham både til refleksion og til handling. Hans store indflydelse på den udformning, vores samfund har i dag, er ikke til at komme udenom.

Grundtvig havde meget på hjerte og markerede sig på mange forskellige områder. Som præst gjorde han sig bemærket på den teologiske arena. Som samfundstænker havde han indflydelse på demokratiets indførelse i Danmark og kæmpede en kamp for at gøre uddannelse tilgængelig for alle. Som historiker nærede han en bred kulturel interesse og forenede bl.a. den dansk-nordiske mytologi med et kristent verdenssyn. Som digter leverede han ikke mindst et kæmpe bidrag til både dansk salmesang og højskolesang, der stadig benyttes flittigt.

Grundtvigs nuancerede personlighed og mangfoldige produktion tilbyder sig som spændende forskningsfelt for mange forskellige fagligheder. Derfor bliver Grundtvig ved med at være aktuel. Han har været genstand for fagfolks og lægmænds interesse siden sin samtid og er det fortsat i dag.

I dette tema tager vi konsekvensen af Grundtvigs grundlæggende tværfaglighed og præsenterer en række vidt forskellige fagligheders spændende vinkler på manden og hans virkningshistorie. Temaet samler artikler om, hvordan Grundtvig er blevet opfattet gennem tiden, men også om, hvordan Grundtvig opfattede sin verden.

OriginalsprogDansk
Udgivelsesår8 sep. 2011
StatusUdgivet - 8 sep. 2011

    Forskningsområder

  • Grundtvig litteraturhistorie kristendom musik pædagogik politik historie teologi

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 44701388