Kjeld Hermansen

Lektor

Curriculum Vitae


 

1.1.1                        Personligt og uddannelse

 

Født 9. februar 1946 i Vejle. Student 1964, Vejle Gymnasium.

Lægevidenskabelig embedseksamen fra Århus Universitet, sommeren 1971 (cum laud (gs.12.1)).

Disputats: "Secretion of Somatostatin from the Normal and Diabetic Pancreas. Studies in vitro", Århus Universitet, august 1981.

Specialistanerkendelse i intern medicin, juni 1984.

Specialistanerkendelse i endokrinologi, juli 1985.

1-årig merkonomkursus i "Ledelse og Samarbejde", Århus Købmandsskole, maj 1987.

Overlæge, lektor, Medicinsk-endokrinologisk afd. C, Århus Amtssygehus 1991 -

Bedømt professorkvalificeret i klinisk ernæring, Århus Universitet 1998.

Recognition of Quality in Endocrinology 2000-2009. Union Europienne des

Medicins Specialists (UEMS).

Adjungeret Professor i human ernæring og klinisk ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, juni 2006.

 

Hæderspriser:                

Hanstedgårdfonden, (delpris med 6 andre) Århus Universitet, 1979.

Professor Cai Holtens Legat, 1981.

Gårdejer Jensen Stenløses Legat, 1982.

Fabrikant Ulrich Brinch og hustru Marie Brinch's legat 1985.

Professor Åge Th. Jacobsens legat, 1992.

Dandy-fonden, 1993.

Århus Oliefabriks Hæderspris, 1994.

 

2.1.0.              Kliniske ansættelser

 

01.09.71-30.04.72          reservelæge, medicinsk-gastroenterologisk

                                           afdeling S, Odense sygehus.                                            8 mdr.

 

01.05.72-31.07.72          reservelæge, medicinsk-epidemisk afdeling C,

Odense Sygehus.                                                                                                         3 mdr.

 

01.11.72-30.06.73          reservelæge, medicinsk-epidemisk afdeling C,

                                           Odense Sygehus.                                                            15 mdr.

 

01.03.74-30.06.74          reservelæge, medicinsk-epidemisk afdeling C,

                                           Odense Sygehus.                                                              4 mdr.

 

01.07.74-31.08.76          reservelæge, medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital.                                                26 mdr.

 

01.09.76-31.08.77          A-kursist, medicinsk afdeling M,

                   Århus Kommunehospital.                                         12 mdr..

 

01.05.81-31.08.81          1. Reservelæge, medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital.                                                  3 mdr.

 

01.11.81-30.04.82          reservelæge, kirurgisk afdeling L (turnus),

                                           Århus Kommunehospital.                                                  6 mdr.

 

01.05.82-30.11.83          1.reservelæge, medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital.                                                19 mdr.

 

01.12.83-30.05.84          reservelæge, neurologisk afdeling F, 4. sal,

                                           Århus Kommunehospital.                                                  6 mdr.

 

01.06.84-31.03.85          1.reservelæge, medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital.                                                10 mdr.

 

01.04.85-28.02.86          reservelæge, cardiologisk afdeling,

                                           Århus Kommunehospital.                                                11 mdr.

 

01.03.86-31.12.87          1.reservelæge, medicinsk-epidemisk afdeling A,

     Marselisborg Hospital.                                          22 mdr.

 

01.01.88-30.06.88          1.reservelæge, medicinsk- cardiologisk afdeling I,

     Århus Amtssygehus.                                                6 mdr.

 

01.07.88-31.09.88          1.reservelæge, medicinsk-epidemisk afdeling A,

     Marselisborg Hospital                                              3 mdr.

 

01.10.88-31.05.90          Overlæge, medicinsk afdeling,Fåborg Sygehus                     20 mdr.

 

01.06.90-30.11.91          Overlæge, medicinsk afdeling,Horsens Sygehus                    18 mdr.

 

01.12.91-31.7.2001        Overlæge, medicinsk-endokrinologisk afd. C,

 

Århus amtssygehus. Fra 1.4.97 oprykket til skalatrin 51

 

01.08.2001-                                           Forskningsoverlæge, medicinsk-endokrinologisk afd. C,

Århus Sygehus THG, Århus Universitetshospital

3.1.0               Videnskabelige ansættelser

 

01.09.77-31.08.78          Stipendiat ved Statens lægevidenskabelige

                                           Forskningsråd, tilknyttet medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital                                                   2 mdr.

01.11.78-31.03.79          Stipendiat ved Statens lægevidenskabelige

                                           Forskningsråd, tilknyttet medicinsk afdeling M,

                                           Århus Kommunehospital.                                                  5 mdr.

01.04.79-30.04.81      Seniorstipendiat ved Århus Universitet.                       25 mdr.

01.09.81-30.10.81      Seniorstipendiat ved Århus Universitet.                         2 mdr.

01.10.96-15.12.96      Forskn.stipendium, Forskerinitiativet, Århus Amt           2 mdr.

01.09.97-15.12.97           Forskn.stipendium til studieophold ved Biokemisk

Inst., Wollongong Universitet, Australien                       3 mdr.

01.10.98-01.12.98      Forskningsstip. Forskerakademiet, Århus Amt              2 mdr.

01.08.00-01.08.03      Novo Nordisk Fonden, 1 mill. til 50% frikøb i 3 år til forskning.

01.08.03-30.07.08           Forskningsoverlæge (50% frikøb)

Juni 2006                     Adjungeret professor i human og klinisk ernæring, KVL

 

4.1.0          Anden ansættelse

 

01.08.72-01.11.72      Hærens Underskole i Jægersborg.

01.07.73-01.03.74      Reservelæge ved Fynske Livregiment og Odense Infirmeri.

01.09.78-01.11.78      Adjunktvikar, Fysiologisk Institut, Århus Universitet.

 

 

5.1.0          Sammenfatning af ansættelser

 

Reservelæge (turnus) kirurgisk gastroenterologi                                                        6 mdr.

Reservelæge, medicinsk gastroenterologi                                                                8 mdr.

Reservelæge, infektionsmedicin                                                                             15 mdr.

Reservelæge, neurologi                                                                                            6 mdr.

Stipendiat, medicinsk_endokrinologisk laboratorium                                              44 mdr.

Reservelæge, medicinsk endokrinologi                                                                   26 mdr.

A-kursist, intern medicin                                                                                          12 mdr.

1.reservelæge, medicinsk endokrinologi                                                                  32 mdr.

Reservelæge, medicinsk cardiologi                                                                         11 mdr.

1.reservelæge, infektionsmedicin                                                                             25 mdr.

1.reservelæge, medicinsk cardiologi                                                                          6 mdr.

Overlæge, intern medicinsk afdeling                                                           siden 1.10.1988

 

6.1.0          Anden lægelig virksomhed

 

Tilsynsførende og behandlende læge på plejehjemmet Caritas, Graham Bellsvej 2, 8200 Århus N (62 beboere) fra 1983-1988.

 

7.1.1             Gennemgåede postgraduate kurser

 

Introduktionskursus i medicinsk forskningsmetodologi B, 1972.

 

A-kursus i klinisk kemi (1. serumproteiner og lipider, 2. inborn errors of metabolism) 1974.

                  A-kursus i intern medicin 1976/77.

1. Klinisk farmakologi

2. Kardiologi

3. Endocrinologi

4. Lungemedicin

5. Hæmatologi

6. Nefrologi

7. Reumatologi

8. Klinisk mikrobiologi

9. Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi

Isotopkursus ved Århus Universitet 1977/78.

 

Advances in internal medicine, Internal Medicine Postgraduate Course, Department of Postgraduate Medicine and Health Professions Education, The University of Michigan Medical Center, Ann Arbor, Michigan USA,  19.-23. maj 1980.

 

Symposium on Type II Diabetes, Stockholm 14.-15. april 1983.

 

Anglo-Danish Diabetes Club, Cambridge 23.-25. juni 1983. New trends in the treatment of diabetics.

 

Grundkursus i EDB for medicinere med særligt henblik på anvendelse i forskning, Århus Universitet, forårssemesteret 1985.

 

Dansk Gastroenterologisk Selskabs kursus i ulcussygdomme,pankreassygdomme, betydningen af mave-tarmkanalens innervation, København, 12.14. januar 1987.

 

Kursus i samtale med personer og familie i krise 5.-7. april 1988.

 

DADL's kursus i infektionsmedicin, 30.10-2.11.88, Klarskovgård.

 

Vejle Amts Lægeforening, Kursus i Hæmatologi, Vejle 27.9.90.

 

Consul kursus (kursus for nordiske endokrinologer) i "Diabetes Mellitus", 7.-

12.10.90, Helsingør.

 

DADLs Temamøde om Ernæringsepidemiologisk Forskning, 14.11.90 Domus Medica, København.

 

Nordisk NLV-kursus i hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, 8.-12.4.91, Stockholm.

 

Bioteknologisk grundkursus, Århus universitet, 7.-12.12.92 (43 timer).

 

Advances in diabetes mellitus and endocrinology, American Diabetes Association, Boston, 27.1.-31.1.94.

 

Consul kursus (kursus for nordiske endokrinologer )  i Thyroid and Calcium metabolic disorders, Geilo, Norge 9-13 marts 1998.

 

Clinical Endocrinology Update: 1998, The Endocrine Society, Boston, Ma, USA,

1.-4.11.98.

 

2nd Annual Endorcrine Specialist Symposium: Possibilities and Perspectives in Endocrine treatment, Snekkersten, 6.-7.10.2000.

                                           

Power Pointkursus (ph.d.-kursus), Århus Universitet,  april 2002

 

Consul kursus (kursus for nordiske endokrinologer) i Diabetes mellitus  og

hyperlipidæmi, Skagen, 29.4. - 3.5.2002.

 

Molecular Mechanisms of Diabetes-Regulation of beta-cell function, Biokemisk

Forening, 10. oktober, 2002.

 

Array technology in Research and Diagnostic, Århus University Hospital, 25.-26. Oktober, 2002.

 

Dyreforsøgskursus (ph.d.kursus), Århus Universitet, sept. - dec. 2002.

 

Insulinpumpekursus, Hvidovre Hospital, 24.-26. august 2005

 

8.1.0          Administrative aktiviteter

 

8.1.1 Ledelse og samarbejde:

 

Gennemgået 1-årig merkonomkursus i "Ledelse og samarbejde", Århus

                  Købmandsskole, september 1986-juni 1987 (bestået med karakteren 9).

 

Grundkursus i EDB for medicinere, Århus Universitet,

                  16.1.85-6.3.85.

 

Udviklings-samtaler, Sygehusvæsenets Uddannelsescenter,

                  Århus, 4.-5.11.86 (14 timer).

 

                  Personaleudvælgelse, Sygehusvæsenets Uddannelsescenter,

                  Århus, 20.-21.11.86 (14 timer).

 

                  EDB i Sygehusvæsenet, Sygehusvæsenets Uddannelsescenter,

                  Århus, 3.-5.12.86 (22 timer).

 

                  Tværfagligt lederkursus, Sygehusvæsenets Uddannelsescenter,

 

                  Århus, 11.-12.3. og 19.3.87 (27 timer).

 

Kursus i samtale med personer i krise, 5-7 april 1988,Sygehusvæsenets Uddannelsescenter, Århus (18 timer).

 

Kursus for nye ledere, Fyns Amt (internatkursus) 27.2-2.3, 15.3-18.3, 10.4-12.4 1989, Ellested kursuscenter, Fyn.

 

Ledelseskursus, 5-7.4 1989, Vejstruplund Kursuscenter, Fyn.

 

Sundhedsøkonomisk lederkursus,Fyns Amt 25.-27.10.89 og 8.11-10.11.89. Fåborg Fjord.

 

Kursus i Sygehusledelse og afdelingsledelse,

Fyns Amt 4.9.-7.9.89 og 22.1-24.1.90, Ellested Kursuscenter.

 

Kursus for medlemmer af lokalsamarbejdsudvalg, Århus 9.-10.6.92 (15 timer).

 

Kursus i ledelse, Århus amtssygehus (SUKA), 11.-12.1.94 (15 timer).

 

Kursus i ledelse, Århus amtskommune 1995-96 ( modul A-D)

 

Vejlederkursus for uddannelsesansvarlige overlæger og

 uddannelseskoordinatorer, Århus Amt, 6.-7.12.2001.

 

8.1.2 Udvalg/organisationer:

 

1968          Medlem af koordinationsudvalget, medicinstudiet 2. del, Århus Universitet ved indførelsen af den nye studieplan.

 

1976-77.   Medlem af reservelægeråd og amtsreservelægeråd, Århus Amt.

 

1988-997 Beskikket censor ved uddannelsen i klinisk diætetik, Århus Universitet

                 

1989-         Medlem af Diabetesforenings Kostråd. (Herunder udarbejdelse af nye kostrekommandationer for diabetikere, 1992).

 

1989-90    Næstformand, Medicinsk Blokråd, Fyns Amt.

 

1989-90    Medlem af visitationsudvalget for Fyns Amt.

 

1991-94    Medlem af Kostfibergruppen,Levnedsmiddelstyrelsen.

 

1990-91    Næstformand, senere formand for Medicinsk specialeråd, Vejle Amt                   

 

1991-00    Lægerådet, Diabetesforeningen (formand for consensusudvalg vedrørende udarbejdelse af klaringsrapporten "Kirurgi og diabetes", 1993 ).

 

1993-00    Formand for Diabetesforeningens Kostråd.

 

1994-         Medlem af "American Institute of Nutrition".

1994-98    Medinitiativtager til og bestyrelsesmedlem af Ernæringsselskabet ( selskab til fremme af viden om ernæring, 200 medlemmer blandt ansatte i levnedsmiddelindustrien, kliniske diætister og læger , sekretariat på Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet).

 

1995-         Member of the Committee of Diabetes and NutritionStudyGroup,EuropeanAssociation for the Study of Diabetes.        

 

1995-         Medlem af det amtslige diabetesudvalg, Århus amt.

 

1995-00    Medlem af Sundhedsstyrelsens styregruppe vedrørende landsdækkende database i diabetes mellitus ( DADIVOX ).

 

1995-96    Medlem af arbejdsgruppen i EU vedrørende "Classification of dietary carbohydrates for nutritional purposes (formand professor Cummings, Cambridge ).

 

1995-97    Medlem af arbejdsgruppe nedsat af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet med flg kommisorium: Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til, hvorledes ernæringsforskningen og undervisningen ved Fakultetet kan styrkes. Arbejdsgruppen bør bl.a. overveje den organisatoriske struktur, relationer mellem klinik og teori samt placering af et evt. professorat/lektorat.Rappor

 

1996-2000                   1996-00    Medlem af Diabetesrådet, Diabetesforeningen.

 

1997-2000                   1997-00    Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab.

Medlem af                                      Medlem afKlinisk Fagligt Udvalg vedr endokrinologuddannelsen,

Medlem af                                      Medlem af sundhedstyrelsens følgegruppe vedr. diabetesbehandling

lingen i Da                                      i Danmark,

Medlem af                                      Medlem af Consulgruppen som varetager planlæggelse og

afholdelse                                      afholdelse af nordiske kurser i endokrinologi.

                  Medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. lægefaglig basis  for sundhedsvæsenets fremtidige struktur.

 

1997-1998                   1997-98    Medlem af Ernæringsrådet.

 

1998-06    Medlem af Statslige Ernæringsråd. Medlem af flg. arbejdsgrupper:     

                  Udvalget for Redelig Ernæringsformidling (UREF) samt Sukker og                    kroniske sygdomme.

 

1998-2000                   1998-00    Treasurer, Diabetes and Nutrition Study Group ( DNSG ), European

                                                        Association for the Study of Diabetes ( EASD ).

 

1998-2000                   1998-00    Medlem af DRG-system gruppen for endokrinologi nedsat af

                                      Sundhedsministeriet.

1999-00    Medlem af udvalg vedr Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner indenfor medicinsk endokrinologi nedsat af Sundhedsstyrelsen.

 

2000-01    Vicepresident, Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) under den europæiske diabetesforening (EASD).

 

2001-04    President, Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG), EASD.

 

2002-03    International repræsentant for Swedish Nutrition Foudations Granskningsudvalg vedr Scientific documentation behind a product-specific physiological claim (beta glucans in a youghurt).

 

2002-        Medlem af Committee of International Affairs (IAC), DNSG, EASD.

 

2002-        Medlem af udvalg til udarbejdelse af europæiske rekommandationer vedr.: Evidence based nutritional treatment of diabetes: European perspective, IAC, DNSG, EASD.

                  

2003-04    International repræsentant for Swedish Nutrition Foudations Granskningsudvalg vedr Evaluation of the scientific documentation behind a product-specific health claim  (a fermented milk product containing bioactive peptides)..

 

2003-04    Formand for udvalg vedr. fremtidige insulinpumpebehandling af type 1 diabetikere (nedsat af Dansk Endokrinologisk Selskab).

                  

2004-         Associate Editor for the Review of Diabetes Study (RDS).

                 

2006-        Motions- og Ernæringsrådet. Medlem af flg. arbejdsgrupper:     

                  Udvalget for Redelig Ernæringsformidling (UREF); Sukker og    

                  kroniske sygdomme; Alkohol og livsstilsygdomme.

 

 

9.1.0          Undervisningserfaring:

 

9.1.1 Prægraduat undervisning:

 

MEDICIN  -  Holdundervisning.

 

1.  01.09.71-01.02.72 Undervisningsassistent, Odense Universitet,

holdundervisning i propædeutisk medicin, demonstrationer, 1 sem. II del A, 4

timer/uge i 1 semester.

 

2.  01.02.73-01.07.74 Undervisningsassistent, Odense Universitet, holdundervisning i intern medicin, demonstrationer, 2.sem. II del B, 4 timer/uge i 3 semestre.

 

3.  01.09.74-01.02.76 Klinisk underviser, Århus Kommunehospital, intern , kardio- vaskulære sygdomme, diabetes og klinisk ernæring.

 

4.  1993- Forelæsning, Århus Universitet, Klinisk ernæring, 3 sem II del, 1-2

forelæsninger/ år.

 

Sygepleje.

1.  01.07.73-01.11.73 Underviser for 2 hold sygeplejeelever ( ca 26 pr hold ),

 Odense Sygehus, holdundervisning, epidemiske sygdomme, 8 timer/ hold.

 

2.  01.10.73-01.05.74 Underviser for 4 hold sygeplejeelever ( ca 24 pr hold ),

Odense Sygehus, holdundervisning, medicinske sygdomme, 12 timer/ hold.

 

Kliniske Diætister.

1.  1988-1992 Underviser for diætiststuderende, Specialkursus i Husholdning,

Århus Universitet, Diætetik, holdundervisning 4-8 timer/ år i 4 år.

 

 

9.1.2 Postgraduat undervisning og symposier/kongresser.

 

Underviser ved A-kursus i intern medicin ( endokrinologi ), 1982, 1983, 1984, 1985, 1987, 1989, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1999,2000,2001,2002

(1.Fæo-kromocytom og Apudomer, 2. Hypoglykæmi, 3. Diætbehandling af Diabetes Mellitus, 4. Patogenese, diagnose og klassifikation af Diabetes Mellitus).

 

Underviser ved A-kursus i Anæstesiologi , 1985 ( 1. Operation og diabetes

mellitus, 2. Diabetisk ketoacidose ).

 

Underviser ved A-kursus i intern medicin ( cardiologi ), 1996 (Perifer

 karsygdom ved diabetes mellitus).

 

Underviser ved symposium om diabetes mellitus og erektiv dysfunktion,

symposium for psykologer og læger, Århus Amtssygehus, 1984.

 

Underviser ved Sygehusvæsenets Uddannelsescenter ( SUC ), Århus, 1987.

                  Efteruddannelse af narkosesygeplejersker vedr akutte endokrinologiske

                  sygdomme ( 1. Fæokromocytom, 2. Diabetisk ketoacidose og 3. Diabetes,

                  anæstesi og operation).

 

Underviser ved Ph.D. kursus i Sundhedsvidenskabelig Forskning, modul 1,(Grundforskning: Organ perfusions models and hormone secretion studies ), Forskerkurser, Århus Universitet, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996.

 

Underviser ved 2-dages kursus for introduktionslæger i Vejle Amt, medicinsk-

 endokrinologiske sygdomme, Vejle, 1996.

 

                  Underviser og kursusleder (Senior discussant sammen med professor John Tooke, UK) ved Anglo-Danish-Dutch Diabetes Clubs 1-uges kursus for 40 yngre forskere,                                vedr diabetesforskning, Middelfart, 1997.Diskussionsoplæg efter 20 indlæg samt fremlæggelse af synspunkter vedr A relevans af screening for aldersdiabetes 

 

1988- Underviser ved efteruddannelse af praktiserende læger, 5-10 årlige foredrag i forskellige lægekredsforeninger i Jylland og på Fyn vedr 1. Diætbehandling og medicinsk behandling af diabetes mellitus, 2. Fedme, overvægt - kan det behandles?

 

1988- Underviser og kursusleder ved det årlige 1-dags efteruddannelseskursus vedr.Diabetesdiæt som afholdes af Diabetesforeningen for kliniske diætister ( deltager- antal 120-150/ år ). Indlæg vedr det glykæmiske indeks, protein ved diabetisk nyresygdom, fedtkvalitetens betydning med fokus på de monoumættede fedtsyrer, de metaboliske effekter af kostfibre, implementering af diætbehandling, alkohol.

 

1996, Mødeleder og underviser ved Novo Nordisk Medicinsk Tværfagligt

symposium, 29-30 sep., Århus

 

Mødeleder og underviser ved Icelandic-Danish Diabetes Clubs 3 dages møder i Paris (1996), Island (1997), Paris (1998), Danmark (1999), Paris (2000) paris (2001), Paris (2003), Paris (2006).

 

1998. Arrangør af 16th International Symposium on Diabetes and Nutrition, Diabetes and Nuterition Study Group (DNSG), European Association for the Study of Diabetes (EASD),  Kolding, Danmark, 27-30 Juni.

 

Medarrangør og underviser ved International Symposium on Diet and the

Metabolic Syndrome 26-28 august 1999, Ystad, Sverige.

 

2000.  Medarrangør og mødeleder af Minisymposium: Fokus på overvægt og osteoporose, Århus.

 

2000. Arrangør og mødeleder ved møde i Dansk Endokrinologisk Selskab:

DNA-chips - anvendelse i forskning og klinik. 27.11.2000, København.

 

2001. Mødeleder og underviser ved kursus i AErnæring af specifikke patientgrupper, København, 7.3.2001.

 

2002. Arrangør og mødeleder af Nordic Nutrition Forum (NNF), 3.-4. oktober, 2002, Roskilde.

 

2002. Arrangør af CONSUL kursus ( kursus for nordiske specialister i endokrinologi vedr. Diabetes Mellitus og hyperlipidæmi, Skagen 29.4-3.5.2002)

 

2005. Arrangør af 23rd International Symposium on Diabetes and Nutrition, Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG), European Association for the Study of Diabetes (EASD),  Ebeltoft, Danmark, 30 Juni – 3 juli 2005.

 

2006. Arrangør af 10th Annual Meeting in the Icelandic Danish Diabetes Club, Paris, 24-26. marts.

 

 

9.2.0 Eksamensafholdelse.

 

1. Udarbejdelse af multiple choice opgaver for sygeplejestuderende, Odense Sygehus, epidemiske sygdomme samt rettelse ( 2 hold af ca 26/hold ), 1973.

 

2. Udarbejdelse af eksamensopgaver til skriftlig eksamen i intern medicin for

sygeplejestuderende, Odense Sygehus, samt rettelse af opgaver (4 hold af ca

24/hold),1973-1974.

 

3. 1988-1992 Eksamination/ beskikket censor vedr midtvejsopgave i uddannelsen til klinisk diætist ( vejledn 2 x 2 time af studerende 6 uger før aflevering af den færdige opgave på ca 15 A 4 sider, som herefter vurderes og karakterbedømmes, senere gennemgås opgaven sammen med den studerende som mundtligt eksamineres før endelig karaktergivning ) 2-5 opgaver/ år.

 

4. 1993 Udarbejdelse af opgavesæt til 6-timers skriftlig eksamen i klinisk

diætetik, Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet, rettelse og

bedømmelse af 20 skriftlige eksamensopgaver.

 

5. Mundtlig afsluttende eksamen i intern medicin, Århus Universitet,

udenlandske studerende som søger dansk autorisation, censor, 1996, 2

eksaminander.

 

6. 2001. Skriftlig eksamen i klinisk Ernæring, Specialkursus i Husholdnilng,

Århus Universitet, rettelse og bedømmelse af 18 skriftlige eksamensopgaver.

 

7. 1995,1996, 1997, 2x 1999 censor ved diplomeksamen.

 

8. 1994,1997,2001, 2002, 2003 bedømmer og censor ved Master of Science   rapporter ved det naturvidenskabelige fakultet , Århus Universitet samt Institut for Human Ernæring, Kongelig Vetrinær- og Landbohøjskole.

 

9. Eksaminator vedr 9.semester opgave medicinstudiet Århus Universitet 2003.

 

10. Censor ved skriftlig eksamen for kliniske diætister 2004, 2005.

 

9.3.0. Udarbejdelse af undervisningsmateriale

 

1. Kursusmateriale:

Forelæsningsnoter, opgavesæt, diskussionsoplæg, overheads, lysbilleder etc til

ovennævnte præ- og postgraduate undervisning.

 

2. Lærebøger og kapitler i lærebøger:

K.Hermansen: Diabetes diæt. I I.Hessov ( ed ), Klinisk Ernæring, 3.udgave,

Munksgårds forlag, København, 1998, kapitel 25,197-213.

 

K.Hermansen: Research methodologies in the evaluation of intestinal glucose absorption and the concept of glycaemic index. In Research Methodologies in Human Diabetes, eds Mogensen CE and Standl E , Gruyter and Co, Berlin-New York, 1994, part 1, 205-218.

 

K.Hermansen: Diabetes diæt. I I.Hessov ( ed ), Klinisk Ernæring, 4.udgave,

Munksgårds forlag, København, 2004, Kapitel 24:210-227.

 

K. Hermansen: Kost og sukkersyge, in Menneskets ernæring:

fra molekylær    biologi til sociologi, 2 Edition, ed A. Astrup, S. Stender, (Munksgaard, København), 2005, kapitel 30,357-376.

 

Xiao J, Kruhøffer M, Jeppesen PB, Abudula R, Nordentoft I, Ørntoft T, Hermansen K. Changes of gene expression in INS-1 cells: The implication of palmitate in lipotoxicity. Chapter 16, pp 357-371, in Unraveling Lipid Metabolism with Microarrays and Metabolomic approaches, ed. A Berger; Marcel Dekker, New York, 2004.

 

Raben A, Hermansen K. Health aspects of mono- and disaccharides in Carbohydrates in food. Ed. Ann-Charlotte Eliasson; CRC Press, Danvers, MA, USA, Second edition 2006, 89-127.

 

Hermansen K, Pedersen E. Kost og Diabetes i ”Diabetes” red. Hilsted J, Borch-Johnsen, Christiansen JS, Munksgaard Danmark. København 2007, pp 145-159

 

Hermansen K. Insulin and new insulin analogues in " Pharmacotherapy of Diabetes: New Developments Improving Life and Prognosis for Diabetic Patients" (ed CE Mogensen), Springer Press, USA. 2007, pp 40-49.

 

9.4.0. Anden virksomhed med oplysende og pædagogisk sigte:

 

1. Oversigtsartikler/ vejledninger med pædagogisk sigte:

Pedersen O, Hermansen K, Palmvig B, Pedersen SE, Søndergaard K: Diætbehandling ved diabetes mellitus. Baggrund og rationale for rekommandationer i 1990-erne. Ugeskr.Læger 1992; 154: 910-916.

 

Pedersen O, Hermansen K, Palmvig B, Pedersen SE, Søndergaard K:

Rekommandationer for diabeteskost. Ugeskr.Læger 1992; 154: 940-941.

 

Pedersen O, Hermansen K, Palmvig B, Søndergaard K, Pedersen SE:

Mad og diabetes:  Behandlervejledning: ed Diabetesforeningen, OAB-Tryk a/s, Odense, 1. Oplag, 1992: 1-50

 

Pedersen O, Hermansen K, Palmvig B, Pedersen SE, Søndergaard K: Danish Diabetes Association: Background and Rationale for Diet Recommendation in the 1990`s. Scand J Nutr, 1994; 38: 129-133.

 

Hermansen K, Søndergaard K: Diabeteskost, i Diabeteshåndbog for insulinbehandlede diabetikere; eds Lendal U, Christiansen JS, Lauritsen T

( Diabetesforeningen ), 1995: 55-72.

 

Hermansen K, Madsbad S, Henneberg S, Kehlet: Diabetes og Kirurgi

Klaringsrapport udarbejdet for Dansk Endokrinologisk Selskab,

Diabetesforeningen, Dansk Anæstesiologisk Selskab og Dansk Kirurgisk

Selskab, 1994: 1-16.

 

Hermansen K, Thomsen C: Lægemiddelinformation: Acarbose, en

glucosidasehæmmer: Nyt terapeutisk princip ved diabetes mellitus. Ugeskr

Læger, 1996; 158: 2564-2568.

 

Cummings JH, Roberfroid MB and members of the Paris Carbohydrate Group, Anderson H, Barth C, Ferro-Luzzi A, Goos Y, Gibney M, Hermansen K, James WPT, Korver O, Lairon D, Pascal G, Voragen AGJ: A new look at dietary  carbohydrate: chemistry, physiology and health. Europ J Clin Nutr, 1997; 51: 417-423.

 

1992 udarbejdet patientinformationspjece 1 - 6 vedr diabetes mellitus. Pjecerne

solgt i mere end 300.000 eksemplarer.

 

Hermansen K: Diabeteskursus for type 2 diabetikere: En model fra Århus       Amtssygehus. Tidskrift for diabetesbehandling 1998; 8: 38-41.

 

Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, Madsen LD, de Fine Olivarius N,

Mandrup-Poulsen T, Pedersen O, Richelsen B, Schmitz O. Type 2 diabetes og

det metaboliske syndrom - diagnostik og behandling. En klaringsrapport. Ugeskr

f Læg, 2000, nr.6, 1-36.

 

Sørensen TIA, Astrup AV, Dyerberg J, Hermansen K, Hyldstrup L, Sandstrøm

BM, Stender S. Oversigtsartikel: Redelig ernæringsoplysning: Anbefalinger om hvordan ny viden om ernæring kan formidles. Ugeskr Læger 2000;162:2046-2050.

 

Sørensen TIA, Astrup AV, Dyerberg J, Hermansen K, Hyldstrup L, Sandstrøm BM, Stender S. Redelig ernæringsoplysning: Anbefalinger om hvordan ny viden om ernæring kan formidles. En rapport fra Ernæringsrådet. Publikation nr. 19, 2000: 1-52.

 

Beck-Nielsen H, Henriksen JE, Hermansen K, Madsen L D, De Fine Oliarius N, Mandrup-Poulsen T R, Pedersen O B, Richelsen B, Schmitz O F. Type 2 diabetes og det metaboliske syndrom, diagnostik og behandling. Diabetes 2000;6-37.

 

Hermansen K. Nye kostanbefalinger, pp 30-35 in K. Johansen (ed) Type 2 diabetes (København, 2000).

 

Hermansen K, Middelhavskost til hjertepatienter: Erfaringer fra Lyon Diet Heart Study. Diætisten, nr. 52, 2001; 9: 14-16.

 

Mølgård C, Andersen NL, Barkholt V, Grunnet N, Hermansen K, Nyvad B,  Pedersen BK, Raben A, Stender S. Sukkers sundhedsmæssige betydning. Publikation nr. 33. Ernæringsrådet 2003:1-110.

 

Mølgård C, Andersen NL, Barkholt V, Grunnet N, Hermansen K, Nyvad B,    Pedersen BK, Raben A, Stender S. Sukkers sundhedsmssige betydning. Ugeskr. Læger 2003;165:4207-4210.

 

Hermansen K. Diabetesdiæt, i  Klinisk ernæring,  4. udgave, ed. I Hessov (Munksgård, København ), 2004, Kapitel 24:210-227.

 

Richelsen B, Hermansen K. Kosten i forebyggelse af de store folkesygdomme. Ugeskr for Laeger. 2004;166:1557-1560.

 

 Hermansen K, Bendtson I, Borch-Johnsen K, Christiansen J S, Henriksen J E, Lervang H H, Nørgaard K. Insulinpumpebehandlingen I Danmark. Ugeskr f læger. 2004;166/42:3685-3689.

 

Xiao J, Kruhøffer M, Jeppesen PB, Abudula R, Nordentoft I, Ørntoft T, Hermansen K. Changes of gene expression in INS-1 cells: The implication of palmitate in lipotoxicity. Chapter 16, pp 357-371, in Unraveling Lipid Metabolism with Microarrays and Metabolomic approaches, ed. A Berger; Marcel Dekker, New York, 2004.

 

Hermansen K Kost og sukkersyge, i Menneskets ernæring B fra molekylær biologi til sociologi, 2 Edition, ed A. Astrup, S. Stender, J. Dyerberg (Munksgaard, København), 2005, kapitel 30,357-376.

 

Richelsen B, Andersen NL, Flint A, Hermansen K, Marckmann P, Nielsen MJ, Osler M, Pedersen BK. En faglig vurdering af den ”omvendte” kostpyramide. Ugeskr Læger, 2005:167;927-931.

 

Richelsen B, Andersen NL, Flint A, Hermansen K, Marckmann P, Osler M, Pedersen BK. En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide – med fokus på stivelsesrige fødevarer, monoumættet fedt, energibalance og fysisk aktivitet. Ernæringsrådet, publikation nr. 35, 2005,1-95.

                 

Hermansen K. Waiting to inhale: Noninjectable insulin, are we there yet? Curr Diab Rep. 2004;4:335-341.

 

Raben A, Hermansen K. Health aspects of mono- and disaccharides in Carbohydrates in food. Ed. Ann-Charlotte Eliasson; CRC Press, Danvers, MA, USA, Second edition 2006, 89-127.

 

Hermansen MLF, Eriksen NMB, Mortensen LS, Holm L, Hermansen K. Can the glycemic index (GI) be used as a tool in the prevention and management of type 2 diabetes? Rev Diabetic Stud 2006;3:59-69

 

Hermansen K, Pedersen E. Kost og Diabetes i ”Diabetes” red. Hilsted J, Borch-Johnsen, Christiansen JS, Munksgaard Danmark. København 2007, pp 145-159

                  

Hermansen K, Davies M. Does insulin detemir have a role in reducing risk of insulin-associated weight gain? Diabetes, Obesity and Metabolism, 2007;9:209-217.

                  

Hermansen K, Mortensen LS. Body weight changes associated with antihyperglycaemic agents in type 2 diabetes. Drug Safety 2007;30(12):1127-1142.

.

Hermansen K. Insulin and new insulin analogues in " Pharmacotherapy of Diabetes: New Developments Improving Life and Prognosis for Diabetic Patients" (ed CE Mogensen), Springer Press, USA. 2007, pp 40-49.

 

Hermansen K, Jørgensen K, Schmidt EB, Tjønneland A, Tolstrup JS, Grønbæk MN.  Oversigtsartikel: Alkohol og livsstilssygdomme. Ugeskr Læger 2007;169:3404-3406.

 

Hermansen K, Jørgensen K, Schmidt EB, Tjønneland A, Tolstrup JS, Grønbæk MN.  Oversigtsartikel: Alkohol og livsstilssygdomme. En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet. Publikation nr. 4, 2007: 1-92.

 

Hermansen K, Mortensen LS, Hermansen M-L.  "Combining insulins with oral antidiabetic agents: effect on hyperglyceamic control, markers of cardiovascular risk and disease", Vascular Health and Risk Management; 2008; 4(3):561-574.

 

Menneskets Ernæring, 2. udgave 2008. ed A Astrup, J Dyerberg, S Stender, Munksgaard, Danmark. Kjeld Hermansen: Kost og sukkersyge s. 357-376, 2008

 

10.1.0        Videnskabelige aktiviteter

 

10.1.1 Foredrag:

Ca. 400 foredrag i danske og internationale videnskabelige selskaber, dels efter invitation dels efter indsendelse af abstract til bedømmelse. Foredragene har i det væsentligste været baseret på de originale forskningsresultater, der fremgår af vedlagte kopier af skriftlige publikationer. Fortegnelse over de enkelte foredrag er ikke udarbejdet. Selv præsenteret de ca. 125.

Vedr chairmans hverv henvises til 10.1.3.

 

Deltaget i udarbejdelse af informationsmateriale til patienter og praktiserende læger. Herunder pjecen "På banen igen....efter blodproppen" (udsendt i Fyns Amt) samt Diabetesforenings kostråds pjecer om "Mad og Diabetes" (6 patientpjecer og een behandlerpjece 1992).Udarbejdet 4 informationspjecer om "Fedme, risici og behandling" for praktiserende læger.

 

 

10.1.2 Referee-arbejde for følgende tidsskrifter:

Diabetologia, Diabetes, Diabetic Medicine, Diabetes Care, Acta Ophtalmologica

Scand., Scand J Clin Invest, Journal of Diabetes and its Complications,

Ugeskrift for Læger, European Journal of Nutrition, British Journal of Nutrition.

The American Journal of Managed Care; Diabetes Research and Clinical Practice; Expert Opinion on Pharmacotherapy; Review of Diabetes Research.

 

10.1.2.1 Associate Editor

Associate Editor for the Review of Diabetes Study (RDS) from 01.11.04

 

10.1.3 Chairman:

Fransk-Dansk Diabetesforenings årsmøde, juni 1987,Paris

Den Europæiske Diabeteskongres, Leipzig, september 1987.

5. Danske Diabetesmøde, Nyborg, marts 1989

Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde, februar 1991, Ålborg.

Symposium om type 2 diabetes, Kaunas University, marts 1992,Litauen.

Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde, januar 1993, Århus.

Dansk Selskab for Adipositasforskning, forårsmødet, april 1993, København.

Symposium om Diabetisk angiopati, september 1994, Ålborg.

Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde, januar 1995, København.

6. Europæiske Adipositas Kongres, juni 1995, København.

13th International Symposium on Diabetes and Nutrition, juli 1995, Boppard,

Tyskland.

Icelandic-Danish Diabetes Club, Maj 1996, Paris.

Dansk Endokrinologisk Selskabs Årsmøde, januar 1996, Ålborg.14th Int Symposium on Diabetes and Nutrition, juli 1996, Ascona, Schweitz.

Anglo-Danish-Dutch Diabetes Club, maj 1997, Middelfart.

Icelandic-Danish Diabetes Club, juni 1997, Reykavik, Island.

Int Symposium on Obesity, Diabetes and Nutrition, juli 1997, Kuopio, Finland. 

16th International Symposium on Diabetes and Nutrition, juni 1998, Kolding.

Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde, jan 1999, Odense

Icelandic-Danish Diabetes Club, Maj 1998, Paris.

Icelandic-Danish Diabetes Club, Maj 1999, Hvedholm.

Int. Symposium Diet and the Metabolic Syndrome, Aug. 1999, Ystad, Sverige.

Den Europæiske Diabeteskongres, September 1999, Bruxelles, Belgien.

Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde jan 2000, København.                                      

Icelandic Danish Diabetes Club, april 2000, Paris.Den Europæiske Diabeteskongres (EASD), september 2000, Jerusalem.

2nd Annual Endocrine Specialist Symposium, 6.-7. oktober 2000. Snekkersten.

Icelandic Danish Diabetes Club, maj 2001, Paris.

Dansk Endokrinologisk Selskabs møde, oktober 2001, København.                    

Nordic Nutrition Forum, 11-12 oktober 2001, Lillehammer.

20th Int. Symposium on Diabetes and Nutrition, Juni 2002, Samos.

Nordic Nutrition Forum, 3.-4. oktober 2002, Roskilde.

22th International Symposium on Diabetes and Nutrition, Juni 2004, Såstaholm

Sverige.

Den Europæiske Diabeteskongres (EASD), September 2004, Munchen

23rd International Symposium on Diabetes and Nutrition, July 2005, Ebeltoft

 Icelandic-Danish Diabetes Club, Marts 2006, Paris

24th International Symposium on Diabetes and Nutrition, July 2006, Salerno, Italien.

Den Europæiske Diabeteskongres (EASD), September 2006, København

International Diabetes Federation (IDF), december 2006, Cape Town

.

 

10.1.4a Bedømmelsesarbejde (MS,ph.d., disputats, lektorater, professorater):

Officiel bedømmer af og opponent ved Stefan Lindskog's disputats "Galanin and the regulation of insulin secretion", december 1991, Lunds universitet.

 

Officiel bedømmer af Ole Rasmussens Ph.D.-rapport: "Glykæmiske responser

ved diabetes mellitus", Århus Universitet, 1993.

 

Officiel bedømmer af Claus Thomsens Ph.D.-rapport: "Aspects of diet treatment in NIDDM: Compariason of the effects of 1) different meal frequency and 2) mono- and polyunsaturated fatty acids", Århus universitet, april 1994.

 

Officiel bedømmer af cand.brom. Tine Tholstrups Ph.D.-afhandling: "Individual saturated fatty acids and risk markers for coronary heart disease", Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, maj 1995.

 

Officiel bedømmer af overlæge Eigil Iversens disputats: "Thyrotroprin releasing hormone. Occurrence and role outside the central nervous system", Århus Universitet, maj 1995.

 

Officiel bedømmer af cand.med. Lars Loumann Knudsens indleverede Ph.D.-afhandling: "Nethindens barriereforhold hos normale mennesker og patienter med insulinkrævende diabetes mellitus", Århus Universitet, 1995.

 

Officiel bedømmer af cand.med. Søren Gregersens Ph.D.-afhandling: "Galanin - a potent neuropeptide in the endocrine pancreas", Århus Universitet, 1996.

 

Officiel bedømmer ( uden stemmeret ) af cand. med. Christian Chritiansens

Ph.D.-afhandling: Acute metabolic effect of ethanol on glycaemic control in

NIDDM, Århus Universitet, 1996.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af cand.med. Birgitte Brocks Ph.D.-afhandling: Glucose modulation of the glucose transporter GLUT2 mRNA, the insulin II mRNA, and the insulin release in the glucose sensitive beta cell-line INS-1", Århus Universitet, 1998.       

 

Eksaminator vedr. stud.med. Janus Laust Thomsens Diplomrapport: "Endothelin-1, en mulig modulator af insulinsekretionen", Århus Universitet, 1995.

 

Medlem af bedømmelseskomiteen og censor på stud. brom. Hanne Nygaard Larsens MSc-thesis: "Digestion rate of rice starch: Influence of parboiling and physico-chemical properties on the glycaemic index". Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, 1994.

 

Eksaminator vedr. stud.med. Marianne Kragh Larsens diplomrapport: "Indirekte kalorimetri i klinisk ernæring: Undersøgelse af dag-til-dag variationen i hvileenergiproduktionsraten og alkohols indflydelse på energiproduktionsraten ved ikke-insulinkrævende diabetes mellitus, Århus universitet, 1996.

 

Eksaminator vedr. stud med. Anders Husted Madsens diplomrapport: Lavmolekylære  glycogenformer i muskelvæv, Århus Universitet, 1996.

 

Medlem af bedømmelseskomiteen og censor ved stud. scient. Per Bendix

Jeppesens MSc-thesis: The effect of the diterpene glycoside stevioside and the aglucon steviol on the endocrine pancreas, Århus Universitet, 1997.

 

Officiel bedømmer af cand med Margaretha Maunsbachs Ph.d.afhandling En ting er teori - Noget andet er praksis, Århus Universitet, 1998.

 

Officiel bedømmer af cand med Birgit Nyholms Ph.d.rapport Insulin action and

secretion in glucose tolerant first degree relatives of patients with type 2

diabetes mellitus, Århus Universitet, 1998.

 

Officient bedømmer (uden stemmeret) af cand med Kirsten Kudahl Alstrups Ph.d.afhandling, Fedtsyrernes indflydelse på betacellefunktionen Århus Universitet, 1999.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af cand med Hanne Storms Ph.d.afhandling, Effects of saturatede fatty acids on cardiovascular risk factors /blood pressure, coagulation and fibrinolysis, carbohydrate and lipid metabolism) in NIDDM: Comparison of the recommendeed carbohydrate rich diet), Århus Universitet, 1999.

 

Officiel bedømmer af cand.med. Christian Skjærbæks ph.d.afhandling Growth hormone regulation of serum free IGF-I, Århus Universitet, 1999.

 

Officiel bedømmer af cand.scient Anne Flints ph.d. afhandling Appetite in humans - short-term studies focusing on methodology and gastrointestinal hormones, Kgl Veterinær- og Landbohøjskole, København, 1999.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af cand. hort. Hanne Nygaard Larsens ph.d. afhandling A Rice - and the glycaemic index. Effects of variety, parboiling and population , Kgl Veterinær- og Landbohøjskole, København, 1999.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af cand.scient. Karin Ø. Lassens ph.d.afhandling Sygehuskost - formidling af ernæringsviden til gavn for patienter, Århus Universitet, 2001.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Birthe Marianne Rasmussens ph.d.afhandling Alcohol, exercise and type 2-diabetes mellitus, Århus Universitet, 2001.

 

Officiel bedømmer af læge Ida Gustafssens ph.d.: Prognostic impact of diabetes mellitus in myocardial infarction and congestive heart failure - relation to clinical variables and treatment, Københavns Universitet, 2002.

 

Officiel bedømmer af MSc Bente Kramer Møllers ph.d.: Effekten af europæiske morgenmåltider på blodglukose, insulin, tarmhormoner og appetit, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, 2002.

 

Officiel bedømmer af MSc Per Bendix Jeppesens ph.d (uden stemmeret). The diterpene glycoside, stevioside, a potential useful drug in the treatment of type 2 diabetes and the metabolic syndrome, Århus Universitet, 2002.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Jianzhong Xiao`s ph.d.: Changes of gene expression in INS-1 cells: The implication in lipotoxicity, Århus Universitet, 2002.

 

Pre-examiner of MSc Anne Luherantas Doctoral thesis: Dietary fat and glucose and insulin metabolism, Kuopio University, Finland, 2002.

 

Officielt bedømmer af MSc Birgitte Sloth: Glycemic index, body weight and health@. Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Lanbohøjskole, 2003.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Marius Berndt Carstensens ph.d.afhandling: Postprandiel lipemia and endothelial function in type 3-diabetes subjects: A comparison in type 2-diabetic male subjects with and without verified myocardial infarction. Århus Universitet, 2003.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Marian Dalgaards ph.d. afhandling: Postprandial lipaemic responses in type 2 diabetes: Acute effects of exercise and alcohol. Århus Universitet 2005.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Stig Eric Underbjerg Dyrskogs ph.d. afhandling: Prevention of type 2 diabetes: Studies in animal models with nutritional and pharmacological intervention. Århus Universitet 2005.

 

Officiel bedømmer af læge Kristine Bruun Degns ph.d. afhandling: Effects of two GLP-1 mimetics (liraglutide and exenatide) on aspects of glucose and lipid metabolism and islet cell function in humans during daily life conditions and during hypoglycemia. Århus Universitet 2006.

 

Officiel bedømmer af cand scient Nils Erik Magnussons ph.d. afhandling: Microarray based studies of cell death, a method development and application study. Århus Universitet 2006.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af læge Jing Hongs ph.d. afhandling: Short- and long-term effects of fatty acids on pancreatic alpha cell function: Studies in vitro. Århus Universitet 2006.

 

Medlem af “Examination committee” vedr. Civilingeniør Mikael Nilssons teknologiske doktoreksamen: “Insulinogenic effects of milk- and other dietary proteins: Mechanisms and metabolic implications”, Lunds Universitet, 16/2 2006.

 

Officiel bedømmer af læge Eva Merete Lerche-Blacḱs ph.d. afhandling:

ADIGEN - recruitment and phenotype characterization of a cohort for studies

of anthropometrics, epidemiology, pathophysiology and molecular pathogenesis of major phenotypes of obesity. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, 2006.

 

Officiel bedømmer (uden stemmeret) af Abudula Reziwanggu’s ph.d.afhandling: Rebaudioside A and pancreatic beta cell function. Århus Universitet 2006.

 

Medlem af bedømmelseskomite vedr. Professorat i ”International Nutrition and Health, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København 2006.

 

Officielt bedømmer (uden stemmeret) af læge Ianguo Chen ph.d.afhandling: Effects of Stevioside on Pancreatic Beta Celle Function during Glucotoxicity, Lipotoxicity and Glibenclamide Sedondary Failure: Studies in vitro. Århus Universitet 2007.

 

Officiel bedømmer og opponent af Ingrid Løvold Mostads Doktordisputats ”Impact of dietary fat quantity and quality in type 2 diabetes with emphasis on marine n-3 fatty acids”. Norwegian University of Science and Technology, Trondheim, Norge 2007.

 

Officielt bedømmer (formand) af cand. scient, cand. polyt Astrid Heide Petersens ph.d. ”Effect of ventilation and exercise on the absorption of inhaled human insulin”. Århus Universitet 2007.

 

Censor ved specialeeksamen i Human Ernæring for Malene Rask, "The Importance of changes in body weight and abdominal obesity on insulin sensitivity and glucose tolerance in overweight and obese adults after an 8-week low calorie diet period and a subsequent 6-month diet intervention period, Biovidenskabeligt Fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet, August 2007.

 

Censor ved specialeeksamen i Human Ernæring for Jesper Eilsø, "The Importance of changes in body weight and abdominal obesity on insulin sensitivity and glucose tolerance in overweight and obese adults after an 8-week low calorie diet period and a subsequent 6-month diet intervention period, Biovidenskabeligt Fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet, August 2007.

 

Opponent ved ph.d. for Anita Belza "Impact on energy balance and inflammation by low-energy-diet and bioactive food components, Biovidenskabeligt Fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet, August 2007.

 

Medlem af bedømmelseskomite vedrørende professorat i klinisk ernæring ved Aker universitetssygehus, Det medicinske fakultet, Universitetet i Oslo, 2006-2007

 

Medlem af bedømmelseskomite vedrørende 1 adjunktur og 1 lektorat ved Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturessourcer, Københavns Universitet, 2007.

 

Eksamintor i Human Ernæring for Lea Johanne Brader, "Postprandial lipaemic responses in type 2 diabetic subjects: Acute effects of protein", Biovidenskabeligt Fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet, August 2007.

 

Officiel bedømmer (formand for bedømmelsesudvalget) vedrørende cand.med. Tina Parkners ph.d. afhandling:”Basal insulin therapy in type 2 diabetes. Clinical pharmacokinetic and pharmacodynamic studies”. Århus Universitet, maj 2008

 

Censor ved bachelor eksamen for stud. Scient. Stine Ostenfeldt Petersen, Food Sciences, Human Health and Nutrition eksamen Faculty of Life Sciences, København Universitet, juni 2008.

 

Medlem af bedømmelsesudvalget til post doc stillinger financieret af Globaliseringsfonden (Institut for Human Ernæring), København Universitet, juni 2008.

 

Bedømmer og 1. opponent på Cand. Scient. Anne-Marie Aas ph.d. rapport   “Lifestyle intervention and insulin in the treatment of type 2 diabetes: The effect of different treatment modalities on body weight and cardiovascular risk” , Faculty of Medicine, University of Oslo, September 2008.

 

Member of Description and Evaluation committee, The Department of Human Nutrition (IHE), Faculty of Life Sciences, Copenhagen University regarding a professorship in the area of prevention and treatment of obesity (appetite regulation and energy metabolism), November 2008 - 2009

 

Opponent på Miika Beinonens Doctoral Thesis “Apelin, Orexin A and Ghrelin Levels ind obesity and the Metabolic Syndrome”, Faculty of Medicine, Kuopio University, Finland, May 2009.

 

Officiel bedømmer (formand for bedømmelsesudvalget) vedrørende cand. Scient. Kamille Smidt Rasmussens ph.d. afhandling: ”Zinc transporters in the pathophysiology of diabetes”. Århus Universitet, august 2009.

Medlem af bedømmelses komiteen vedrørende “Professorship in beta cell biology and regeneration”, Department of Biomedical Sciences, the Faculty of Health Sciences, Copenhagen University, 2009.

 

Medlem af bedømmelses komiteen vedrørende “Professorat in Prevention and Treatment of Obesity” på Faculty of Life Sciences, Copenhagen University, 2009 -.

 

Medlem af bedømmelsesudvalget med henblik på at tildeling af titlen adjungeret lektor til overlæge, dr.med. Søren Nielsen, Århus Universitetshospital, 2009.

 

Officiel bedømmer (formand for bedømmelsesudvalget) vedrørende cand.med. Jannik Kruse Nielsens ph.d. afhandling:”Continuous glucose monitoring; aspects to consider in the pursuit of the closed loop in diabetes”. Århus Universitet, oktober 2009 – februar 2010.

 

 

10.1.4b Bedømmelsesarbejde af forskningsprojekter

 

Medlem (international repræsentant) af bedømmelsesudvalg under Swedish Nutrition Foundation (Granskningsudvalg vedr. Scientific documentation behind a product-specific physiological claim) 2002, 2003, 2004.

 

International bedømmer af “Research project grants of Ireland-Northern Ireland Cooperation, 2003”.

 

International bedømmer af “Research project grants of Canada Research Council, 2004”.

 

International reviewer af FAO/WHO scientific update on carbohydrates in human nutrition, 2006.

 

International Advisory Board, Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, 2010.

 

10.1.5  Redegørelse for forskningsområder:

 

Forskningsindsatsen har været rettet mod såvel dyreeksperimentelle undersøgelser som kliniske problemstillinger.

 

A. Grundvidenskabelige og dyreeksperimentelle studier af den endokrine pankreas funtion har fokuseret på A1. regulationen af stimulus-sekretionskob­lingen hos de insulinproducerende betaceller, de glukagonproducerende alfaceller, de somatostatinproducerende D-celler, samt PP-celler. A2. undersøgelse af hvordan den endokrine pancreasfunktion er underlagt nutritionelle faktorer, hormonelle faktorer, neuroregulation, farmakologiske substanser herunder steviosid og analoger. A3. karakterisering af den abnorme ø-celle funktion ved eksperimentel diabetes samt ved gluco- og lipotoxicitet. Endvidere effekten af steviosid og analoger på blodglukose, hormonsekretionen fra pankreas samt blodtrykket. A4. undersøgelse af hvordan motion og energirestriktion påvirker tendensen til at udvikle type 2 lignende tilstand i dyremodeller.

Nogle af de ældste resultater indgår i min disputats: “ Secretion of Somatostatin from the Normal and Diabetic Pancreas: Studies in vitro”, Aarhus Universitet 1981. En del indgår i ph.d. afhandlinger udført af mine medarbejderes (1990 – 2006): Søren Gregersen, Kirsten K. Alstrup, Birgitte Brock, Per Bendix Jeppesen, Jianzhong Xiao, Michele Colombo, Stig Underbjerg Dyrskog, Jing Hong, Abudullah Reziwanggu, Jianguo Chen.

 

B. De kliniske undersøgelser har fokuseret på B1. indflydelsen af næringsstoffer (kulhydrater, fedt, alkohol og protein) på den intermediære metabolisme og kardiovasku­lære risikofaktorer ved type 2 diabetes. B2. langtidseffekten af optimeret insulinbehandling hos insulinkrævende diabetes. B3. effekten af insulinanaloger og forskellige administrationsmåder på den glykæmiske regulation, hypoglykæmirisiko samt vægtudviklingen ved T1DM og T2DM. Målet med forskningen har været at opnå en bedre forståelse af fysiologiske og patofysiologiske mekanismer med henblik på at kunne vurdere og forbedre behandlingsindsatsen – ikke mindst ernæringsmæssigt - ved type 2 diabetes.

 

Min samlede publikationsliste omfattende disputats, originalarbejder, monografier og oversigtsar­tikler, editorials, diskussionsindlæg, kapitler i lærebøger, patient- og behandlervejledninger m.m. fremgår af vedlagte curriculum vitae. Et ikke ubetydeligt antal af vore arbejder indgår som baggrund for de nuværende kostanbefalinger for diabetesbehandling for American Diabetes Association samt  European Association for the Study of Diabetes (197). Nedenfor gennemgås forskningsresulta­terne kort på baggrund af en del af originalarbejderne.

 

1998 bedømt professorkvalificeret i klinisk ernæring, Århus Universitet.

 

 

A. GRUNDVIDENSKABELIGE OG DYREEKSPERIMENTELLE STUDIER AF DEN ENDOKRINE PANKREAS FUNTION.

 

 

Formålet med forskningen indenfor dette område har været at belyse mekanismerne, som på cellulært niveau er inddraget i stimulus-sekretionsprocessen, samt den fysiologiske regulation, hormonsekretionen er underkastet (makronæringsstoffer, hormoner/neuropeptider, nervøs regulation). Som  et vigtigt emne er den abnorme ø-cellefunktion ved dyreeksperimentel diabetes beskrevet. Hovedvægten er i de ældste arbejder lagt på sekretionen af somatostatin, som har en meget potent, hæmmende virkning på 2 af de andre ø-hormoner, det anabole insulin og det katabole glukagon. Undersøgelserne er udført under anvendelse af den isolerede, perfunderede hundepancreas (udviklet af Iversen og Miles), dels med statisk inkubation af isolerede ø-celler, med perifusion af ø-celler, samt med klonale alfa og beta celler. Endvidere er der udført et større antal in vivo undersøgelser med anvendelse af GK og ZDF rotter.

 

A-1. Stimulus-sekretionskoblingen:

Sammen med J. Iversen viste jeg under anvendelse af kalciumantagonist (3), pertubationer i den ekstracellulære calciumkoncentration (4), samt anvendelse af Mn og Mg (6), at calcium spiller en central rolle i stimulus-sekretionskoblingen for glukagonfrisætningen.

I samarbejde med H. Ørskov og S. E. Christensen lykkedes det at etablere et velfungerende somatostatin radioimmunoassay (10, 11). Som de første påviste vi den essentielle betydning,  calcium-ionen har for D-cellesekretionen (10, 14, 16,). Vi fastslog som de første at ændringer i ekstracellelær Na+ koncentration, såvel som tilsætning af substanser (veratridine, tetrodotoxin) som modificerer natrium influx og efflux fra pancreas ø-væv, modulerer somatostatin-sekretionen (18). Den stimulerende effekt af natrium-ionen på somatostatin-sekretionen medieres tilsyneladende via en øgning i Ca++ optagelsen i D-cellen (18). Somatostatin-responset sekundært til en øgning i ekstracellulær K+ ser også ud til at være en konsekvens af øget calcium-influks i  D-cellen (14, 15).

I samarbejde med T. Schwartz fandt jeg overraskende, at sekretionen af pankreatisk polypeptid - det fjerde ø-cellehormon - i langt mindre grad er afhængig af ekstracellulære calcium-ioner end insulin, glukagon og somatostatin (12).

Foruden Ca-ionen spiller også cAMP en rolle som second messenger for hormonsekretionen, når øerne eksponeres for stimuli (first messenger). Gennem aktivering af adenylat cyklase med forskolin stimuleredes insulin, glukagon og somatostatin-sekretionen (40). Fundene tyder på, at den rolle cyklisk AMP-messenger systemet spiller  i ø-cellerne kunne være at bestemme det “set-point”, hvor Ca++ messenger systemet opererer (40).

 

A-2. Regulation af ø-celle sekretionen:

I mange perfusionsmodeller er der udover pancreas en mindre del af duodenum bevaret. Spørgsmålet rejser sig naturligvis om de endokrine celler i duodenum kan bidrage til eller modificere sekretionen, f.eks. af somatostatin. I et metodearbejde viste jeg, at der i den anvende hundepankreas ses identiske somatostatin, insulin og glukagonrespons uafhængigt af tilstedeværelsen af duodenal-resten (14, 17), et fund, der var af stor betydning for fortolknin­gen af resultaterne hos alle, der arbejder med denne teknik.

 

Kulhydrater:

Glukose stimulerer somatostatin og insulinsekretionen, samtidig med at det hæmmer glukagonsekretionen. Øgning af glukoseniveau’et potenserer somatostatin-sekretionen overfor en lang række agens, f.eks. calcium (10). Som den første afdækkede jeg, hvorledes D-cellen genkender og responderer på glukose (21). Spørgsmålet var om somatostatin-sekretionen blev trigget af det intakte glukosemolekyle per se eller om omsætningen af glukose inde i D-cellen fremkalder intracellulære signaler, som initierer somatostatin-sekretionen. Den 3. mulighed er at de 2 mode of actions fungerer samtidig. Mine studier med en række glukosemetabolit­ter og hæmmere af den glykolytiske omsætning tyder stærkt på, at  glukosemetabolismen (14, 21) spiller en central rolle for somatostatinsekretionen..

 

Non-kulhydrat nutrients herunder fedtsyrer:

Aminosyrer, bl.a. arginin (9) er potente stimuli for somatostatin-sekretionen. Ketonstoffet betahydroxysmørsyre (BOH), der oxideres i ø-cellerne findes i øget koncentration under faste og ved diabetes. Som den første viste jeg, at BOH kan stimulere stomatostatin-sekretionen fra den isolerede pancreas fra såvel normale, som eksperimentelt diabetiske dyr (26). BOH-koncentrationer i det fysiologiske og patofysiologiske områder var i stand til at fremkalde et tydeligt somatostatin-respons (26), tydende på at dette ketonstof ikke kun virker som metabolisk energikilde, men også som sekretorisk signal for den pancreatiske D-celle. Indenfor de seneste år er det vist, at fedtsyrerne har en væsentlig indflydelse på betacelle-funktionen. Vi viste som de første, at ikke kun kædelængde og antal dobbeltbindinger i fedtsyrerne, men også den spatiale konfiguration (cis/trans-former, såvel som positionen af dobbeltbindingerne i fedtsyrerne, spiller en rolle for regulationen af insulinsekretion (142). Transformerne (trans-vaccen og elaidinsyre) stimulerer insulinsekretionen signifikant mere end cis-formerne (cis-vaccensyre og oliesyre (142). Disse undersøgelser, som er udført i samarbejde med K. Kudahl Alstrup, S. Gregersen og J. L. Thomsen tyder på, at transfedtsyrer i forbindelse med betacellefunktion opfører sig meget lig mættede fedtsyrer. Ved kronisk eksposition for fedtsyrer indtræder der abnorm betacelle funktion ved lavere molære koncentrationer af cis- end trans- fedtsyrer (187). Dette skyldes muligvis en mindre fedtsyreoxidation med cis- end med trans fedtsyrer (187). Der findes ikke forskelle i CPT-1 mRNA, insulin mRNA expression eller glukose oxidationen mellem isomerene af fedtsyrer (187). I samarbejde med J Hong demonstrerede vi som de første, at den akutte effekt af fedtsyrer på glukagon sekretionen fra ø-celler afhænger af fedtsyrernes kædelængde, spatiale konfiguration og af antallet af dobbletbindinger (203). Effekten medieres via en direkte effekt på alfa-cellen (203).

 

Hormoner/neuropeptider:

Foruden at være underlagt nutritionelle faktorers indflydelse er ø-cellefunktionen reguleret af såvel endokrine som nervøse stimuli. I samarbejde med T. E. Adrian, S. R. Bloom og J. Iversen (8) blev det vist, at PP-sekretionen er stimuleret af caerulein, gastrin, GIP, VIP, mens glukagon og sekretin, samt bombesin havde neutral virkning på PP-sekretionen (8). Som et interessant fund viste jeg i samarbejde med T. Schwartz (13), at somatostation hæmmer sekretionen af pancreatisk polypeptid, glukagon og insulin på en differentieret måde. Somatostatin i fysiologiske koncentrationer hæmmer udtalt insulin og glukagon-sekretionen, mens PP-sekretionen var relativ uberørt, tydende på en fysiologisk vigtig rolle af somatostatin for sekretion af insulin og glukagon, men muligvis ikke for PP (13). Den hæmmende virkning sker mulighed via en aktivering af calcium-ion effekten sent i den kæde af processer, der fører 7til hormonfrisætning (16).

Jeg beskrev som den første den somatostatinregulerende virkning af en række gastrointestinale polypeptider/neuropeptider, som for en dels vedkommende findes i nerverne til ø-vævet (19, 27, 68). Substans P kan i koncentrationer, som opnås i pancreatiske ø-celler, direkte stimulere sekretionen af somatostatin, insulin og glucagon (19). De endogene opioid-peptider - met-enkefalin og leu-enkefalin - der findes i peptiderge nerver, kan direkte modulere sekretionen af insulin, glucagon og somatostatin (27). Det var første gang, det påvistes, at et peptid havde modsatrettede virkninger på insulin (stimulation) og somatostatin (inhibition). Effekten ser ud til at foregå via interaktion med opiatreceptorer lokaliseret til ø-cellerne (27). Det klassiske tarm-hormon cholecystokinin (CCK), der findes som heterogene former, bl.a. som CCK-8 og CCK-4 er fundet i nerve-terminaler ved ø-cellerne og stimulerer dosis-afhængig og ækvipotent somatostation, insulin og glucagonsekretionen (30). Neuropepti­det galanin, der bl.a. har betydning for appetit-regulationen, hæmmer insulin og glucagon-sekretionen dosisafhængigt (68). Som den første har ansøgeren vist, at dette ikke er en effekt, der sker via adrenerge eller cholinerge receptorer (68). I samarbejde med N. Yanaihara og B. Ahren kortlagdes det sted i galanin-molekylet, der var biologisk aktivt (77). De 2 N-terminale aminosyrer ser ud til at være af største betydning for den hæmmende effekt på insulin og somatostatin-sekretionen, men tilsyneladende behøves hele galanin-molekylet for at give den fulde effekt (77, 86, 88). Fysiologiske galaninkoncentrationer har ingen hæmmende virkning på pro-insulin mRNA i normalt ø-væv, hvilket tyder imod at galanin er involveret i den fysiologiske regulation af pro-insulin genekspression i modsætning til sin veldokumenterede og potente, hæmmende virkning på den glukosestimulerende insulin-sekretion (118). En del af arbejderne (86, 88, 118 ) indgår i S. Gregersens Ph.D.-afhandling “Galanin - a potent neuropeptide in the endocrine pancreas“ , Aarhus Universitet, 1996.

Et andet originalt fund var påvisningen af, at pancreatisk growth hormon releasing factor stimulerer insulin, glucagon og somatostatin-sekretionen på en glukose- og dosisafhængig måde (48), og at effekten ikke er lokaliseret til adrenerge eller cholinerge receptorer på ø-cellerne (58). Den fysiologiske betydning af fundet er usikker. I samarbejde med B. Ahren er det endvidere vist, at gastrin-releasing peptide (GRP) stimulerer insulinsekretionen uden at afficere glucagon og stomatostatin-sekretionen (79), samt at calcitonin- gene-related peptide (CGRP) har en “ dual” virkning på insulin-sekretionen (78), idet CGRP hæmmer insulin-sekretionen i lave koncentrationer, men stimulerer i høje. Den dynamiske hormon-sekretion med karakteristiske, bifasiske responser ses også for somatostatins vedkommende (15, 23). Den underliggende mekanisme bag det bifasiske somatostatin-respons er af interesse. Det kan skyldes tilstedeværelse af 2 pools af somatostatin, en hurtig og en langsommere frisæt-bar pool. En anden mulighed er at somatostatin, frisat under den første fase, hæmmer den efterfølgende sekretion. Hormon-frisætningen af somatostatin og insulin foregår pulsatilt og ansøgeren har vist, at somatostatin secerneres fra in vitro pancreas i pulse af 10-11 minutters varighed, som er i fase med insulin-sekretion (59). Amplituden af oscillationerne in vivo moduleres af parasympatikus (59). Den oscillatoriske mekanisme kan meget vel involvere det neurale system (intern pace-maker) og parakrine systemer (59).

Endothelin-1 (ET-1), et potent endothel-deriveret vasokonstriktorisk peptid, frisættes i øget mængde ved tilstedeværelse af insulin og forhøjede cirkulatoriske ET-1 niveau’er er fundet hos patienter med diabetes og vaskulær dysfunktion. I samarbejde med S. Gregersen, J. L. Thomsen og B. Brock har jeg derfor fundet det af vigtighed at undersøge om ET-1 har en direkte modulerende virkning på insulin-sekretionen. Vi viste som de første, at ET-1 stimulerede insulinsekretionen på en dosis- og glukoseafhængig måde (126), og at ET-1 øger efflux af 45 Ca++, samt øger forbigående såvel 45 Ca++ og 85 Rb+ efflux (126). Om den stimulerende virkning på insulin-sekretionen er en direkte virkning eller om det sker via modulation af glucagon og somatostatin sekretionen er nærmere undersøgt (126, 145, 150). Vi fandt, at virkningen medieres over endothelin-A receptorer (150).  Den insulinotrope virkning af ET-1 er dog ikke forårsaget via en direkte effekt på beta cellen, men medieres indirekte via en parakrin effekt gennem øget alfa celle sekretion (145). Undersøgelserne (126, 150) indgår i JL Thomsens diplomopgave:  Endothelin - en potentiel modulator af insulinsekretionen (Aarhus Universitet, 1995).

 

Farmakologiske substancer:

Farmokologiske substancer, som er almindeligt anvendt, påvirker ofte den endokrine pancreasfunktion. Ansøgeren har vist, at en række thiazid- og loop-diuretika har en direkte indvirkning på hormonsekretionen for ø-celler, som muligvis er medvirkende til den let diabetogene effekt, stofferne har (42, 45). Det klassiske sulfonylurinstof (SU),  Tolbutamid, har en akut stimulerende virkning på pancreatisk somatostatin, en effekt der moduleres af koncentration af glukose og sulfonylurin-stoffet (25, 34).

I en omfattende række undersøgelser sammen med PB Jeppesen og S Gregersen er effekterne af diterpenglykosidet steviosid og analoger – oprindeligt ekstraheret fra planten Stevia Rebaudiana Berthoni og anvendt som non-kalorisk sødestof af guarana indianere i Paraguay og brasilien – blevet undersøgt (149, 164, 174, 186, 191, 203, 206, 207, 208, 209, 212). Resultaterne danner baggrund for det internationale patent som vi har ansøgt om i en række lande (USA, EU, Brasilien, Indien, Kina, Japan, Australien) (PA 2000 00163; patent pending US10/960725), PB Bendixens MSc og ph.d. afhandling. Vi har vist at steviosid har en glukose og koncentrationsafhængig stimulerende effekt på insulin- og hæmning af glukagonsekretionen in vitro (11) og blodglukosesænkende effekt in vivo (164, 173, 174). Steviosid stimulerer ikke den basale insulinsekretion (207) og fremkalder ikke hypoglykæmi (164,174). Med anvendelse af patch clamp teknik ved undersøgelse af separate beta celler er det vist, at steviosid i modsætning til SU-stofferne ikke stimulerer insulin og ikke lukker de ATP følsomme K-kanaler ved normalt glukose niveau (164). Derimod er steviosid insulinotropt og depolariserer beta cellerne ved høj glukosekoncentration Abudula R et al 2006 submitted). Et særdeles interessant fund er den blodtryksreducerende effekt, der indtræder efter et par ugers behandling (174, 206). Analogen rebaudiosid A er betydelig mere potent end steviosid (191), men optages muligvis ikke så effektivt efter peroral indtagelse (212). Virkningsmekanismen og den anti-diabetogene effekt er genstand for en række pågående undersøgelser. 

 

A-3. Ø-cellefunktion ved eksperimentel diabetes.:

Det forhold, at der ved eksperimentel diabetes findes abnorme niveau’er af cirkulerende somatostatin og glucagon, førte til vores hypotese om at såvel D- som A-cellefunktionen var abnorm ved streptozotocin-diabetes. I samarbejde med H. Ørskov og S. E. Christensen viste ansøgeren som den første, at såvel D- som A-cellerne var selektivt insensitive overfor glukose-stimulus, mens der var bevaret respons overfor arginin, isoprenalin og calcium (11). Denne selektive insensitivitet overfor glukose, som således er en generaliseret ø-celle defekt ændres ikke ved samtidig indgift af store mængder exogen insulin (11). Analoge fund for D-cellefunktionen ses ved alloxan-diabetes og i mindre udtalt grad efter 3 døgns faste (31, 32). Ansøgeren viste som den første, at den selektive, generaliserede, defekte responsivitet overfor glukose også omfatter en blindhed overfor hæmmeren af glukose-metabolisme, mannoheptulose (22). I “normale” koncentrationer ændrer glukosemetabolitterne, dihydroxyacetone og D-glyceraldehyd heller ikke D-cellefunktionen. I højere koncentrationer opnås dog en hæmning af såvel glukagon og somatostatin-sekretionen, hvilket sandsynligvis skyldes en toksisk effekt. I samarbejde med O. Schmitz og H. Ørskov (39) blev det vist, at D- og A-celleinsensiviteten overfor glukose kunne elimineres hos alloxan-diabetiske hunde, som 24 timer forud for pancreasperfusionen blev metabolisk normaliseret gennem behandling i den kunstige bugspytkirtel (39). Retableringen af glukosesensitiviteten af de pancreatiske D- og A-celler efter insulinbehandlingen in vivo skyldes sandsynligvis en insulin-induceret korrektion af abnorm, cirkulerende niveau’er af visse metabolitter

(hyperglykæmi; FFA; ketonstoffer) og/eller hormoner. Den ændrede ø-celle funktion ved diabetes er således nærmere relateret til de metaboliske abnormiteter end de aktuelle insulin-koncentrationer i selve øerne. I de seneste år er vi gået videre med problematikken vedrørende den abnorme ø-cellefunktion ved diabetes. En desensibilisering af beta-cellen overfor glukose - det såkaldte glukose-toxicitetsfænomen - kan meget vel være operativ. Der er ved dyreeksperimentel diabetes fundet nedsat mængde af glukosetransportøren GLUT-2 i ø-vævet. Om nedreguleringen af genexpressionen af GLUT-2 mRNA sker parallelt med, forudgår eller følger den diabetiske tilstand er uvist. Vi har undersøgt om desensibiliseringen er et reversibelt fænomen ved at undersøge den indflydelse ændringer i glukosekoncentrationen har på genexpressionen af GLUT-2 mRNA og insulin II mRNA. Vi har fundet at en vedvarende, forhøjet glukosekoncen­tration fremkalder en udtalt nedregulation af indholdet af GLUT-2 mRNA, insulin II mRNA og insulinsekretionen, hvilket delvist kan reverteres ved at normalisere glukosekoncentrationen (165). Vi har tillige vist at den abnorme beta cellefunktion skyldes høj koncentration af glukose metabolitter end selve glukose molekylet (165). Ketonstoffet betahydroxysmørsyre er  næppe kandidat som årsag til den abnorme ø-celle funktion, idet somatostatin hæmmer ketonstofproduktionen og forsinker udviklingen af diabetisk ketoacidose, hvilket sammenholdt med min påvisning af en stimulation af somatostatin-sekretionen af ketonstoffer (26) kunne tyde på at der foreligger en mod-regulation, som opererer i den diabetiske tilstand. Derimode spiller lipotoxicitet sandsynligvis en vigtig rolle. Lang tids eksposition for fedtsyrer fremkalder en diabeteslignende abnorm funktion af beta cellen med høj basal insulin sekretion og hæmmet glukose induceret insulin sekretion (187, 196) og af alfa cellefunktion med øget sekretion af glukagon (208). De patologiske ændringer af beta cellefunktionen efter lang tids eksposition for fedtsyrer er mere udtalt for cis- end for transfedtsyrer (187) og kan forklares ved en mindre fedtsyreoxidation (187), som ikke er induceret af øget induktion af CPT-1 mRNA (187). Triglycerid akkumuleres i ø-cellerne (161, 163, 196, 208) og bedømt med gen chip teknologi og RT-PCR indtræder der betydelige ændringer i genekspressionen i gener involveret i glukose-, lipidmetabolisme samt ø-celle signalkaskader og ion transportmekanismer (161, 163, 196, 208). Et interessant fund er, at steviosid tilsyneladende modvirker de abnorme forandringer på cellefunktions- og genniveau (161, 163, 196, 207, 208).

 

A-4. Undersøgelse af effekten af motion og energirestriktion:

De to centrale pato-genetiske faktorer ved type 2 diabetes, insulin resistens og abnorm ø-cellefunktion, er underkastet genetiske og miljømæssige påvirkninger. Motion og ernæring er de væsentligste miljøfaktorer, som allerede ser ud til at kunne influere i fosterstadiet. Således er det vist, at proteinrestriktion kan øge risikoen for at udvikle type 2 diabetes. Vi ønskede at undersøge om mængden og mætningsgraden af kostens fedt er i stand til at programmere en diabetisk tilstand. Vi fandt at en kost rig på mættet fedt givet til mødre under graviditet og amme periode var uden sikker effekt på afkommets insulinfølsomhed (200). Derimod var det relateret til en nedsat insulinsekretions kapacitet hos afkommet (209). Med anvendelse af bl.a. gen chip teknologi har vi endvidere vist, at såvel motion (211) som energirestriktion (213) modvirker udviklingen af diabetes hos ZDF rotter og har betydelig indflydelse på gen ekspressionen af en række gener i insulinfølsomt væv (muskler, lever, fedtvæv) som er centrale for insulinvirkningen (211, 213). Resultaterne indgår som arbejder i ph.d. afhandlingerne for Michele Colombo og Stig Dyrskog. Et interessant fund er, at steviosid kan modvirke tendensen til at udvikle type 2 diabetes både hos GK- og ZDF rotter (164, 174, 206).

 

B. KLINISKE STUDIER

 

B.1.1. Kulhydrater og det glykæmiske respons:

Diabetesdiæten er en af hjørnestenene i diabetesbehandlingen. Da vi startede vore undersøgelser var rådene vedrørende mængde og type af kulhydrater et meget kontroversielt emne. Et af dogmerne var, at blodglukosestigningen efter kulhydrater kunne forudsiges ud fra kulhydrater­nes kemiske struktur. En nærmere undersøgelse heraf, bl.a. vore studier har vist, at dette synspunkt ikke er korrekt. I en serie undersøgelser belyste vi nogle af de faktorer, som påvirker det glykæmiske respons (arealet af blodglukosekurven over startniveauet) hos diabetikere. Vi valgte at beskæftige os med akutte undersøgelser, både ved type 2 (T2DM) og type 1 diabetes (T1DM). Vi viste, at dag-til-dag variationen af blodglukoseresponser ved T2DM var relativ beskeden (93). Den intra-individuelle variation af de glykæmiske responser ved T2DM udgjorde kun 25% af den totale variation i respons-arealer (93). P.g.a. en lav “within-person” variation kan et godt estimat af det glykæmiske respons efter stivelsesrige levnedsmidler opnås efter et enkelt måltid hos NIDDM-patienter (93). Der findes hos T1DM en meget større dag-til-dag variation, bl.a. p.g.a. de meget fluktuerende præprandielle blodglukoseni­veau’er, som er af største betydning. Således påviste vi en negativ korrelation (r= 0,94) mellem det præprandielle blodglukose-niveau og det glykæmiske respons, d.v.s. at der ses en reduktion i blodglukosestigning med stigende præprandiel blodglukoseniveau ved T1DM (84). For at undgå dette problem ved T1DM kan man normalisere blodglukose niveauerne og stabilisere insulin niveauerne ved hjælp af den kunstige bugspytkirtel (Biostator) før undersøgelserne udføres (52, 60). Denne elegante metodik, som vi som nogen af de første indførte i forbindelse med denne problemstilling, er imidlertid for krævende at benytte til rutineundersøgelser i større målestok. Faktorer, der kunne spille en rolle med hensyn til interindividuel variation i de glykæmiske responser er kønnet, alder og vægt. Hos midaldrende med T1DM, matchet for alder, diabetesvarighed, BMI og metabolisk kontrol kunne vi imidlertid ikke detektere en betydende indflydelse af kønnet (80). 2 forskellige, kulhydratrige måltider inducerede samme blodglukose- og insulinresponser hos mænd og kvinder (80).

Det glykæmiske respons, et levnedsmiddel giver, kan være resultatet af mange andre faktorer end blot kulhydratindholdet, bl.a. fedtindhold, protein- og fiberindholdet; stivelsestypen; processering og opbevaring; hvor lang tid kosten indtages over og indtagelse af større el. mindre mængder vand sammen med kosten; og måltidsfrekvensen. Ved sammenligninger refereres der ofte til det såkaldte glykæmiske indeks, hvor det specifikke levnedsmiddel sammenlignes med et reference-måltid (franskbrød) med samme kulhydrat-indhold. Vi fandt ret overraskende, at frugter som appelsin og æble havde relativ lavt GI (44 og 40), d.v.s. gav under den halve blodglukosestigning af en kulhydratækvivalent mængde brød (94). Om det er den store fibermængde eller et højt indhold af fruktose, som medfører den beskedne blodglukosestigning er uvis. Det er sandsynligt, at det høje fiberindhold i fuldkornsrugbrød er årsag til, at det giver ca. 25% lavere blodglukoseresponser sammenlignet med franskbrød og grahamsbrød, som virker identisk ved T1DM (85). Stivelsen i levnedsmidler består af variable ratioer mellem amylose og amylopeptin. Biotilgængeligheden af stivelsen afhænger i høj grad af dette forhold, idet amylose er mere resistent overfor en enzymatisk degradering. Understøttende dette fandt vi, at rissorter med et høj amyloseindhold, gav relativt lave blodglukoseresponser ved T2DM (123). Tilsyneladende er det glykæmiske indeks uafhængig af mængden af stivelse (95). Processering og opbevaring af levnedsmidlerne influerer også på det glykæmiske respons. Således fandt vi, at modning af bananer medførte en næsten fordobling af blodglukoseresponset ved T2DM (97). Det lave glykæmiske respons ved relativt umodne bananer skyldes sandsynligvis deres høje indhold af resistent stivelse som under modningsprocessen konverteres til simple kulhydrater og derefter resulterer i et højere glykæmisk index (97). Endvidere har vi påvist, at sværhedsgraden af parboiling af ris influerer betydeligt på det GI ris har ved T2DM (148). Studierne vedr. ris indgår i HN Larsens ph.d. afhandling.

Lidt overraskende fandt vi, at det var uden betydning om spiseperioden var 10 eller 30 minutter ved T2DM (81). Den potentielle hyperglykæmiske virkning af øget tygning ved længere spisetid kan måske være modvirket af forsinket ventrikeltømning. En tredobling af måltidet volumen ved indtagelse af vand havde ingen indflydelse på det glykæmiske respons ved T2DM (81). Nationale diabetesforeninger understreger ofte vigtigheden af den tidsmæssige fordeling af de indtagne kulhydrater. Et skift fra 2 store til 6 små måltider over en 8 timers observationsperiode reducerede betydeligt blodglukosefluktuatio­ner og sænkede de gennemsnitlige insulinniveau’er ved T2DM (100). I et interventionsstudie over 2 uger (3 måltider versus 8 måltider) fandt vi dog ikke, at den øgede måltidshyppighed havde nogen indflydelse på blodglukose eller lipidkontrollen ved NIDDM, som var på en kulhydratrig kost (130). 2 vigtige spørgsmål rejser sig i forbindelse med glykæmiske responser (GI), nemlig om GI af blandingsmåltider kan forudsiges fra blodgluko­seresponserne overfor de kulhydratrige komponenter, samt om der er længerevarende fordele ved at indtage en kost med lav GI. Vore resultater tyder på, at man må svare ja til, at GI af et blandingsmåltid kan forudsiges, både ved T1DM (52, 60) og T2DM (70). Fødevarer, der giver lavt GI, omfatter bl.a. pasta-produkter (52, 60, 70, 98, 108). Tilsyneladende er det ikke mel-typen (durum semolina vs. konventionel hvedemel) eller mængden af emulgator, som forårsager den lave blodglukosestigning (99). Det er nok nærmere den industrielle forarbejdning af spagettien, som forårsager den langsomme ventrikeltømning efter indtagelse af pastaprodukt. Vi anvendte en ny teknik til bestemmelse af ventrikeltømnin­gen med måling af S-paracetamol efter tilsætning af paracetamol til levnedsmidlerne (108).

En række af ovennævnte publikationer indgår i O. Rasmussens Ph.D. rapport samt hans disputats og indgår som baggrundsmateriale i kostanbefalingerne i Diabetesforeningen, de europæiske og amerikanske diabetesforeninger.

 

B.1.2. Alkohol og T2DM:

Det videnskabelige grundlag for den nuværende rådgivning om alkohol til diabetikere er mangelfuldt. Derfor gennemførte vi en række undersøgelser for at afklare den akutte effekt af moderat alkoholindtagelse på glukose, insulin, FFA og triglycerid-responser ved T2DM. Vi fandt, at kulhydratmængden i alkohol-holdige drikke ikke i sig selv påvirkede det akutte glykæmiske respons efter moderat alkoholindtagelse (101, 102), tydende på at det råd, der normalt fremføres, at tør vin skal foretrækkes for sød, synes irrelevant. Moderate mængder alkohol, som blev indtaget til et måltid, påvirkede heller ikke akut det glykæmiske respons ved T2DM (104). Stigende mængder alkohol indtaget med en lille mængde kulhydrat, gav en akut, dosisafhængig stigning i insulinresponserne uden i øvrigt at påvirke den glykæmiske kontrol (101). Det stigende insulin niveau, der ses med stigende alkoholindtagelse uden at blodglukose ændres, kunne tolkes som en forværring af insulinfølsomheden ved T2DM. Ved hjælp af den hyperinsulinæmiske, euglykæmiske clamp-teknik og samtidig “ethanol-clamp”, fandt vi dog ikke støtte for denne mistanke ved T2DM (127). Endvidere viste det sig, at en moderat mængde alkohol, indtaget sammen med et måltid, ikke fremkaldte nogen form for hypoglykæmi ved T2DM (104) - en risiko, der foreligger ved T1DM. Disse arbejder vedr. alkohol og T2DM indgår i Christian Christiansens Ph.D. rapport. Energiindholdet i den mængde ethanol, der indtages, bør naturligvis tages i betragtning hos diabetikere, specielt hos overvægtige T2DM. I et diplom-studie, hvor vi ved hjælp af indirekte kalorimetri bestemte alkohols indflydelse på energiproduktionsraten ved T2DM, fandt vi noget overraskende, at den termiske effekt af en mindre ethanolmængde er signifikant højere end den termiske effekt af en isokalorisk mængde glukose. Da alkoholindtagelse ofte går i spænd med fysisk udfoldelse bl.a. dans, undersøgte vi den kombinerede effekt ved T2DM (143). Vi fandt at moderat motion med eller uden moderat alkohol indtagelse ikke fremkalder hypoglykæmi hos ikke-insulin behandlede patienter med T2DM (143).  Dette er tilfældet hvad enten personen tager et let måltid eller ej (143). Ved T2DM hæmmer alkohol tidligt inkretin responset og øger den sene postprandielle triglycerid stigning ved T2DM (185). Om TG stigningen er sekundær til alkohols indflydelse på inkretinerne er uvis. Vi fandt endvidere at alkohol ikke modificerer recovery fra akut insulin induceret hypoglykæmi ved T2DM og er uden indflydelse på responserne af de modregulatoriske hormoner (159). Arbejderne indgår i Birthe Marianne Rasmussens ph.d. afhandling.

 

B.1.3. Kostens fedtkvalitet og T2DM.

En række undersøgelser af Reaven og medarbejdere fra Stanford Universitet tyder på, at en kulhydratrig kost - som normalt tilrådes diabetikere - i en række tilfælde fremkalder hypertriglyceridæmi, en betydende risikofaktor for kardiovaskulær sygdom ved NIDDM. Dette, sammenholdt med epidemiologiske data, der tyder på at befolkninger i Middelhavsområ­det, hvor der er stort indtag af monoumættede fedtsyrer (via olivenolie), har en nedsat hyppighed af kardiovaskulær sygdom og lavere middel-blodtryk, førte til at vi ønskede at efterprøve en hypotese om, at monoumættet fedt har en gavnlig virkning på kardio-vaskulære risikofaktorer specielt blodtrykket. Vi sammenlignede derfor ved T2DM (102) og ved gestationel diabetes (160) effekten af en kost med højt indhold af monoumættet fedt med den anbefalede kulhydratrige kost samt med en kost rig på polyumættet fedt (PUFA) (117). Vi fandt i 2 interventionsstudier ved T2DM (102, 117, 160), at mononumættede fedtsyrer fra olivenolie medførte lavere døgnblodtryk (102, 117, 160) og lavere niveau’er af von Willebrand faktor (107, 115). Høje niveau’er af von Willebrand faktor er demon­streret hos diabetikere med vaskulære komplikationer, og fundene markerer derfor en sandsynlig gavnlig virkning af monoumættede fedtsyrer på blodkarrene. En kost med relativt højt indhold af monoumættede fedtsyrer havde en overlegen effekt, sammenlignet såvel med den anbefalede, kulhydratrige kost (102, 107) som en kost med højt indhold af n-6 polyumætte­de fedtsyrer fra vindruekerneolie (115, 117). Disse originale resultater fulgte vi op med en sammenligning af en kost, rig på monoumættet fedt med en stivelsesrig kost hos personer med stor risiko for udvikling af T2DM, nemlig raske, voksne børn af T2DM. Vi fandt, at en kost rig på monoumættet fedt modvirkede et fald i HDL-cholesterol, hvilket beskytter mod aterosclerose (141). Identisk indvirkning på lipider og lipoproteiner sås (141). Derimod ændrede en 3 ugers behandling med en kost rig på monoumættet fedt, ikke på blodtryk eller albuminuri hos en gruppe med T2DM med begyndende nyrebeskadigelse (mikroalbuminuri) (119). Om der kræves længere tids behandling ved tilstedeværelse af karskade før effekt på blodtryk opnås, er en mulighed. Det forhold, at en kost rig på monoumættet fedt, havde samme indflydelse på lipid- og lipoproteinniveau’erne, støtter at kosten kan bruges som et alternativ ved T2DM, specielt når kalorie-indtagelsen ikke er et problem (119). Som de første har vi undersøgt om forskelle på typen af mættet fedt har nogen betydning ved NIDDM-patienter (132). I en kontrolleret, cross-over undersøgelser har vi sammenlignet 3 ugers behandling ved T2DM med henholdsvis en kost, rig på kulhydrat, en kost rig på den mættede fedtsyre stearinsyre, samt en kost rig på den mættede fedtsyre palmitinsyre. Vi fandt at en kost med højt indhold af stearinsyre havde samme virkninger på den glykæmiske kontrol, lipider og blodtryk som den stivelsesrige kost, mens en kost med højt indhold af palmitinsyre gav en stigning i cholesterol-indholdet i blodet (132). Dette studie indgår i Hanne Storms ph.d. afhandling. 

I række undersøgelse har vi undersøgt den postprandielle lipæmi både hos raske og ved T2DM (124, 135, 144, 146, 170, 177, 185, 192, 198). Bl.a. sammenlignede vi glukose-, insulin- og triglyceridrespon­serne ved T2DM efter indtagelse af stivelse med henholdsvis mættet fedt (smør) og monoumættet fedt (olivenolie), begge både i lav og høj mængde (124). Resultaterne tyder på, at den triglycerid-stigning, der ses efter smør, bliver omsat betydelig langsommere end efter olivenolie (124). Muligheden foreligger, at de før omtalte gavnlige effekter af monoumættet fedt, der ses efter ugers indtagelse, kunne være en følge af akutte, postprandielle effekter ved omsætningen af monoumættet fedt. I et senere arbejde ved T2DM fandt vi, at monoumættet fedt giver højere GLP-1 responser men lavere triglycerid og kylomikron triglycerid koncentrationer end mættet fedt (170). Dette åbner muligheden af at GLP-1 influerer på lipid metabolismen (170). En række af disse arbejder indgår i Ole Rasmussen og Claus Thomsens disputatser og ph.d. rapporter.

KANWU-projektet (158, 171, 177, 183, 214, 215): Samarbejdsprojektet mellem Kuopio Universitet (Matti Uusitupa), Aarhus Universitetshospital (K. Hermansen), Napoli Universitet (G. Riccardi, AA Rivellese), Wollongong Universitet (Len Storlien, Linda tapsell), samt Uppsala Universitet (Bengt Vessby) omfattede en sammenligning af langtidseffekten ( 3 måneders intervention) af en kost rig på MUFA med en kost rig på mættet fedt (SAFA) hos 162 ikke diabetikere. Projektet er udført for at få indsigt i, hvorledes kosten fedtkvalitet influerer på udviklingen af insulin-resistens, og hvordan kardiovaskulære risikofaktorer moduleres. I studiet indgår der 4 arme, 2 med en kost med relativt højt indhold af mættet fedt og 2 med et relativt højt indhold af monoumættet fedt. I dobbeltblindet design blev der givet til de 2 nævnte diæter et tilskud af n-3-fedtsyrer eller placebo. Den primære undersøgelsesparameter af interesse er insulinsensitiviteten bedømt med minimal model (FSIGT). Endvidere bestemmes ændring i s-lipoproteiner, LDL subfraktionsstørrelser, apolipoprotein A1, B og apo (a), LDL-oxidationstendens, fedtsyresammensætning af s-cholesterolester og fosfolipider, samt i erythrocytmembranens fosfolipider (bestemt ved gas-kromatografi). Lipoprotein lipase, hepatisk lipase samt postprandielle lipidresponser bestemmes tillige. Der foretages DNA-analyser for at vurdere om arvemassen kan forklare evt. forskelle. Projektet har vist at en kost rig på mættet fedt nedsætter insulinfølsomheden bestemt med Bergmans minimal model (158) og øger blodtrykket sammenlignet med en kost rig på MUFA (215). Det meget interessante er, at de gavnlige effekter på insulinfølsomheden (158) og blodtrykket (215) forsvinder når den totale fedtindtagelse ligger over 37 E%. Som ventet har en kost med mættet fedt en negativ indflydelse på lipidkoncentrationerne (171) og fedtsyreeffekten er afhængig af gen polymorfismer (177).

 

B.1.3. Kostens proteinindhold og  kardiovaskulære risikofaktorer.

FDA anbefaler et dagligt indtag af sojaprotein på 25 g som middel til at reducere risikoen for hjerte-karsygdom. Vi undersøgte effekten på en række risikofaktorer hos en population med øget risiko for hjerte-karsygdom i.e. T2DM (157). Sammenlignet med casein forårsagede 6 ugers kosttilskud af 50 g sojaprotein positive effekter gennem reduktion af LDL-kolesterol, apo B100, triglycerid og homocystein hos disse personer med T2DM og nær-normale lipidværdier (157). I dyreeksperimenter fandt vi i lighed hermed hos ZDF rotter at sojaprotein reducerede total kolesterol og triglyceridniveauerne (206). I samarbejde med Arne Astrup, KVL genneførtes et 6 måneders randomiseret, dobbelt blindt, parallel studie hos 100 personer med hyperkolesterolæmi (202). I hovedstudiet fandt vi ingen effekt af et dagligt tilskud af 30 g sojaprotein på insulinfølsomheden eller plasmalipiderne (202). I et substudie undersøgte vi den flow-medierede vasodilatation, som heller ikke blev afficeret, mens total- og LDL-kolesterol faldt (202). Under en måltidstest sås en stigning af GIP-niveauet mens GLP-1 var uændret (202). En serie af studier er netop startet mhp at vurdere effekten af proteinmængde, proteintype, aminosyretype etc på den postprandiale lipæmi, koagulationsfaktorer og inkretin responset hos raske og ved T2DM. 

 

B.2 Langtidseffekten af optimeret insulinbehandling hos insulinkrævende diabetikere.

 

I begyndelsen af 80'erne var det endnu et ubesvaret spørgsmål om en god glykæmisk kontrol kunne  reducere risikoen for udvikling af senkomplikationer ved insulinkrævende diabetes. På Århus Kommunehospital udførte jeg sammen med C. E. Mogensen, J. S. Christiansen, C. K. Christensen en undersøgelse, hvor vi sammenlignede effekten af intensiveret insulinbehandling (insulinpumpe) med konventionel, subkutan insulinbehandling. Undersøgelsen var en 2-årig prospektiv undersøgelse, der resulterede i en række publikationer (49,50, 51, 52, 55, 56, 57, 61, 63, 64, 67). Vi fandt, at den intensive insulinbehandling forbedrede nyrefunktionen , nervefunktionen , samt gav en bedre glykæmisk kontrol. Resultaterne gav et betydeligt håb for den fremtidige insulinbehandling af T1DM - et håb, der blev bekræftet efter den skelsættende DCCT-undersøgelse i USA (1993). 

 

B.3 Effekten af insulinanaloger og inhaleret insulin ved T1DM og T2DM.

 

Har deltaget i en række medicinalfirma initierede projekter som primary investigator. Disse har set på effekten af insulinanaloger på den glykæmiske regulation ved T1DM og T2DM samt på risikoen for hypoglykæmi og vægtøgning (201, 166, 167, 184). Endvidere vurderet forskellige administrationsmåder af insulin bl.a. inhaleret insulin (181, 194).


 

10.1.6 Hovedvejleder/ tutor funktion:

 

10 diplomstuderende/MSc, 20 Ph.D. studerende (17 gennemførte) og 2 disputatser (1 forsvaret).

 

Disputats:

Ole Rasmussen, Ph.D. (Nutrition and Diabetes Mellitus: Influence of carbohydrate and

monounsaturated fat on the intermediary metabolism). Forsvar ved Århus Universitet, oktober 1997.

Claus Thomsen, Ph.D. (Effects of dietary changes on risk factors associated with the metabolic syndrome and type 2 diabetes melllitus: Studies on meal frequency and fat quality in type 2 diabetic and healthy subjects@). Forsvar ved Århus Universitet januar 2006.

 

Ph.D.:

Ph.D. Ole Rasmussen (Glykæmiske responser hos insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetikere), Århus Universitet, 1993.

Ph.D. Claus Thomsen (Aspects of diet treatment in NIDDM: Comparison of the effect of 1) different meal frequency, and 2) mono- and poly-unsaturated fatty acids ), Århus Universitet, 1995.


Ph.D. Søren Gregersen (Galanin - en potent insulinhæmmer: Karakterisation af galanins fysiologiske virkning på den endokrine pancreas ved anvendelse af galaninantagonister og galaninfragmenter), Århus universitet, 1996.

Ph.D. Christian Christiansen (Alkohols indflydelse på glykæmisk kontrol og insulinfølsomhed ved NIDDM), Århus Universitet, 1996.

Ph.D. Birgitte Brock (Glucose modulation of the glucose transporter GLUT2 mRNA, the insulin II mRNA, and the insulin release in the glucose sensitive beta cell -line INS-1 ),  Århus Universitet, 1998.

Ph.D. Hanne Storm (Effects of saturated fatty acids on cardiovascular risk factors (blood pressure, coagulation and fibrinolysis, carbohydrate and lipid metabolism) in NIDDM: Comparison ved the recommended carbohydrate rich diet), Århus Universitet, 1999.

Ph.D. MSc, cand.brom. Hanne Nygaard Larsen (Digestion rate of rice starch: Influence of parboiling and physico-chemical properties on the glycemic index), Den kgl Veterinær- og Landbohøjskole, 1999 (studiet udført i Århus ).

Ph.D.Kirsten Kudahl Alstrup (Fatty acids and beta-cell function: Studies on the influence of the spatial configuration of the fatty acids), Århus Universitet, 1999.

Ph.D. cand.scient Karin Ø. Lassen (Sygehuskost - Formidling af ernæringsviden til gavn for patienterne). Århus Universitet  2001.

Ph.D. Birthe Marianne Rasmussen (Alcohol, Exercise and Type 2-Diabetes ), Århus Universitet, 2001.

Ph.D., Msc, cand. scient., Per Bendix Jeppesen ( The effect of the diterpene glycoside stevioside and the aglucon steviol on the endocrine pancreas ). Århus Universitet, 2002.

Ph.D. Jianzhong Xiao (Changes of Gene Expression in INS-1 cells: The implication in lipotoxicity).  Århus Universitet, 2002.

Ph.D. læge Marius Carstensen (Postprandiel lipaemia and endothelial functions in type 2-diabetic subjects: @A comparison in type 2 diabetic male subjects with and without verified myocardial infarction@). Århus Universitet, 2004.

Ph.D. læge Michele Colombo (Lifestyle prevention in animal diabetes (type 2): Effect of exercise and energy restriction). Århus Universitet, 2004.

Ph.D. læge Marian Dalgaard (Postprandial lipaemic responses in type 2 diabetes: Acute effects of exercise and alcohol). Århus Universitet 2005.

Ph.D. læge Stig Dyrskog (Prevention of type 2 diabetes: Studies in animal models with nutritional and pharmacological intervention). Århus Universitet 2005.

Ph.D., læge Jing Hong (Fatty acids, lipotoxicity and the alpha cell). Århus Universitet 2006.

Ph.D. BSc Reziwanggu Abudula (Rebaudioside A and the beta cell function). Århus Universitet 2006.

Ph.D., cand scient Iver Kristiansen Nordentoft (The role of the histone acetyltransferase protein Tip60 in normal and diabetic beta cells). Århus Universitet 2007.

Ph.D., læge Jianguo Chen (Effects of Stevioside on Pancreatic Beta Cell Function during Glucotoxicity, Lipotoxicity and Glibenclamide Sedondary Failure: Studies in vitro). Århus Universitet 2007.

Forskningsstipendiat, læge Lotte Holm (Dietary proteins and postprandial lipaemia in type 2 diabetes: Effect of dose and combination with carbohydrate). Fra 2005-6.

Ph.d stud., læge Lene Mortensen (Dietary proteins and postprandial lipaemia in type 2 diabetes: Effect of protein and amino acid sources). Århus Universitet fra 2007-.

Ph.d. stud., læge Zenping Liu (Investigation of the molecular mechanisms responsible for aminoacid induced changes in pancreatic alpha and beta-cell function and viability). Århus Universitet fra 2007-

Ph.d. stud. , læge Xiaoping Chen (Does stevioside and STX03 have a beneficial effect on the activity of AcetylCoA Carboxylase (ACC) and development of type 2 diabetes ?). Århus Universitet fra 2008-

Ph.d. stud., læge Jens Holmer-Jensen (Effects of dietary protein on postprandial lipaemia (PPL) in obese). Århus Universitet fra 2008-

Ph.d. stud., læge Anna Pietraszek (Postprandiel dysmetabolisme: Effekter af monoumættet vs. mættet fedt på lipid- og kulhydratmetabolisme samt inflammation hos raske 1. grads slægtninge til personer med type 2 diabetes). Århus Universitet fra 2008-

 

Diplomstudiet/Master of Science/andet:

MSc, stud.brom. Hanne Nygaard Larsen ( Digestion rate of rice starch: Influence of parboiling and physico-chemical properties on glycaemic index ), Kgl Veterinær- og Landbohøjskole (undersøgelsen udført i Århus ), 1994.

Diplomstud., stud.med.  Janus Laust Thomsen (Endothelin - en potentiel modulator af insulinsekretionen), Århus Universitet 1995.

Diplomstud., stud.med. Marianne Kragh Larsen (Anvendelse af indirekte kalorimetri i klinisk ernæring: Undersøgelse af dag-til-dag-variationen og alkohols indflydelse på hvilestofskiftet ved NIDDM), Århus Universitet 1996.

Diplomstud., stud med Anders Husted Madsen ( Lavmolekylære glycogenformer i muskelvæv ), Århus Universitet, 1996.

MSc, stud.scient. Per Bendix (Steovisids indflydelse på insulinsekretionen), Århus Universitet, 1997.

1-årig forskningsstuderende, stud.med. Heidi Majgaard Jensen (omega-3 fedtsyrer  og-insulinsekretionen in vitro ), Århus Universitet, 1999.

Forskningsstipendiat, læge Mette Søndergaard ( Isoleret soyaprotein + cotelydon soya fibre og type 2 diabetes: Undersøgelse af effekten på lipid- og kulhydratmetabolismen, lipoproteinfraktionerne, koagulationsfaktorer og døgnblodtrykket, 1999.)

1-årig forskningsstuderende, stud.med. Stig Eric Rolfsen (Påvirkes insulinfølsomhed og beta-cellefunktion af fedtindholdet i moderens kost under graviditeten? - et dyreeksperimentelt studie), Århus Universitet, 1999.

MSc, molekylær-biologi studerende Jane Mogensen ( Nærmere karakterisation af glucotoxiciteten i INS-1 celler med molekylær-biologiske teknikker: Kan defekten lokaliseres til et bestemt trin i den glykolytiske pathway? ), Århus Universitet, 2001.

Forskningsstipendiat, læge Jianguo Chen (Can glibenclamide-induced desensitization of the beta cells be counterated by Stevioside? In vitro studies on isolated islets and clonal beta cells.) Århus Universitet, 2002.

 

10.1.7 Forskningssamarbejder:

Prof Claus Wollheim, Dept. of cell biology, University of Geneva.vedr cellelinie-studier.

Docent Carsten Buschard, Bartholininstituttet, København, funktionstudier af dissocierede alfa og betacelle- funktion.

Prof.Bengt Vessby, Uppsala Uni., humanstudier  vedr. n-3 fedtsyrers indflydelse på lipidoxidation.

Prof. Matti Uusitupa, Kuopio Universitet, Finland, humanstudier  vedr genetiske studier, lipidoxidation og lipoproteinmålinger.

Prof Len Storlien, Dept of Biochemistry, Wollongong University, Australien vedr. måling af fedtsyresammensætning i cellemembraner ( dyreeksperimentelle studier).

Prof. G. Riccardi og A. Rivellese, Dept of Endocrinology and Medicine, Napoli Universitet, Italien vedr n-3 fedtsyrers indflydelse på lipoproteiner.

Docent Carsten Hansen, retskemisk institut, Århus Universitet, gaskromatografiske undersøgelser ved alkoholstudierne.

Prof. Jens Juul Holst, Fysiologisk afd., Panum Institut, Kbhvn vedr måling af GLP-1 og GIP i humane studier spec vedr postprandielle responser.

Prof. Jurgen Schretzenmeier, Inst. For mælk- og ernæringsforskning, Kiel vedr. studier af postprandial lipæmi ( retinylpalmitat-måling vedr bestemmelse af chylomikron- og non-chylomicron fraktioner ).

Prof. Arne Astrup, FHE, KVL vedr. Soya proteins og isoflavoners indflydelse på kardiovaskulære risikomarkører.

Per Arkhammar og Philip Wahl, Novo Nordisk A/S vedr. patch-clamp studier og cellemembranpotentiale-studier vedr. beta celler.

Prof. Jorge Jiminez, Acundia University, Paraguay vedr. kliniske studier om Steviosids langtidseffekt på glykæmisk regulation og døgnblodtryk.

Fra 2006 - 2011 medlem af Danish Obesity Research Center (DANORC) baseret på en FØSU bevilling (Strategisk Forskningsråd) på 40 mill (leder af work package)

Fra 2007 – 2012 medlem af SYSDIET (System biology in controlled dietary interventions and cohort studies) – et af 3 Nordiske “Centers of Food, Nutrition and Health al Excellence” støttet af Nordisk Ministerråd (29 NKR).

Medlem af Fødevarenetværket (FOODNET) ved Århus Universitet 2008 -

 

10.1.8 Forskningsadministration

Siden 1991 været overordnet leder af klinisk ernæring/ diabetesforskningsenheden på Århus Amtssygehus. Der er aktuelt tilknyttet 1 fuldtidsansat seniorforsker, 1 molekylærbiolog, 6 Ph.D. studerende, 1 scholar- studerende, hvor der desuden er ansat 1 sekretær, 1 klinisk diætist, 1 sygeplejerske,  4 laboranter. Afdelingen har bl.a. 2 indirekte kalorimetriapparater, 1 biostator til glukoseclamp, bioimpedansapparatur, automatiseret ergometercykel, døgnblodtryksapparatur, et biokemisk laboratorium, et cellebiologisk laboratorium samt et  molekylærbiologisk laboratorium.