Forskningsinteresser 

Siden 2013 har jeg været ansat som postdoc ved Aarhus Universitet med et litteraturhistorisk projekt om sammenhængen mellem fascismefascination og forestillinger om velfærdsstaten. Projektet er finansieret af FKK (Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation) og Aarhus Universitet. I 2011 afsluttede jeg mit ph.d.-projekt om moderne krigslitteratur og forsvarede i januar 2012 min afhandling Krigens poetiske potentialer: Jünger, Sebald og kampen og kroppen i moderne krigslitteratur. For afhandlingen modtog jeg Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris 2013.

I afhandlingen undersøger jeg, hvordan litteraturen har skildret krig i en tidsalder (det 20. og 21. århundrede), hvor det militære slag ikke længere er krigens afgørende begivenhed. Konfronteret med masseødelæggelsesvåben og kalkulerede udryddelsesstrategier, der i højere grad har ramt civile end militære mål, har krigslitteraturen i løbet af det 20. århundrede bevæget sig væk fra den dominerende kamporienterede fremstillingsform og fundet andre veje i bestræbelserne på at realisere krigens poetiske potentialer.

Det vigtigste af disse litterære nybrud er bevægelsen ud af kamptummelen og ind i den menneskelige krop. Med detaljerede analyser af tre romaner om Anden Verdenskrig – af W.G. Sebald, Kurt Vonnegut og Christoph Ransmayr – viser jeg i afhandlingen, hvordan denne kropsorienterede krigslitteratur fremstiller den ikke-uniformerede, sensitive og sårbare krop som det vigtigste identifikationspunkt for en demokratisk baseret forestilling om krigens betydning i moderne vestlige samfund. Som et modbillede hertil undersøger jeg desuden Ernst Jüngers berømte skildring af Første Verdenskrig, der på mange måder danner grundlag for den moderne kamporienterede krigsæstetik, som man kender fra populære krigsfilm og -computerspil, og som også præger opfattelsen af krigen som et effektivt konfliktløsningsredskab.