Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Karen Valentin

Unge Liv i Syd: Beretninger om børn og unge

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskning

  • Karen Valentin (Redaktør)
  • Catrine Christiansen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, Danmark
  • Institut for Pædagogisk Antropologi
Fattige børn med strutmaver. Unge i camouflagetøj med maskingevær. Gravide teenagepiger. Det er ofte de billeder, som medierne bringer af børn og unge i Syd. De fremstilles som ofre for fattigdom, udemokratiske regimer og hiv/aids, men også som aktører, der for eksempel selv griber til våben. Unge liv i Syd tager fat på denne dobbelthed i vores forståelse af børn og unge og beskriver de unge liv i udviklingslande.


Forfatterne bringer os ind i en særdeles ung verden: Hele 86 % af alle verdens unge bor i udviklingslandene, og i landene i Afrika syd for Sahara er lige godt halvdelen af den samlede befolkning under 18 år. Gennem etnografiske feltstudier i så forskellige egne af verden som blandt andet Brasilien, Nepal og Burkina Faso tager forfatterne fat på, hvordan unge søger at skabe sig liv i samfund med udbredt ressourcemangel. Bogen diskuterer også problematikker, som forskellige institutioner, herunder udviklingsorganisationer, står over for i kampen mod hiv/aids, ustabile regimer og fattigdom.


Bogen er skrevet af forskere og NGO-repræsentanter, som har det til fælles, at de er engagerede i børn og unges vilkår. De bidrager alle til at skabe ny viden om børn og unges strategier og dispositioner.

OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagDanmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Antal sider200
ISBN (Trykt)978-87-7684-132-4
StatusUdgivet - 2007

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 13303