Aarhus Universitets segl

Karen Nordentoft

Ph.d.-studerende

Karen Nordentoft

Profil

Min forskning ligger bredt set inden for kulturanalyse, lidt nærmere bestemt inden for kulturdeltagelse og deltagelseskultur.

Titlen på mit PhD projekt er ”Deltagelsesprocesser i borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark”. Det er tilknyttet DELTAG, et forsknings- og udviklingsprojekt, der gennemføres af Aarhus Universitet i samarbejde med Kulturhusene i Danmark med støtte fra Nordea-Fonden.

DELTAG undersøger deltagerkultur i kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark. Projektets undersøgelsesdesign indbefatter både kvantitative og kvalitative metoder: en kortlægning, en bred spørgeskemaundersøgelse, feltstudier og en involverende, med-forskende del, hvor repræsentanter fra kulturinstitutioner udforsker deres egne institutioner og indsamler data. Således er DELTAG i sig selv et deltagelsesprojekt og er metodeudviklende inden for borgerforskning.

Centralt for min forskning står undersøgelsen af deltagelse i et kulturfænomenologisk, værdiundersøgende og kulturpolitisk perspektiv med fokus på institutioner.

 

Min baggrund for at kaste mig ud i et PhD studie om netop deltagelseskultur er et mere end tyve år langt virke i kulturlivet.

Som studerende var jeg særdeles aktiv i det aarhusianske filmmiljø, både inden for produktion og formidling. For eksempel var jeg forperson for Århus Studenternes Filmklub med en filial af Det danske filmmuseum (nu Cinemateket), sad i mange år i projektredaktionen for Aarhus Filmværksted, var indspilningsleder og klippede sågar håret af mig selv som skuespiller i en 16mm eksperimentalfilm.

I 1996 startede jeg en international filmfestival for kunstkortfilm og dokumentarfilm. Festivalen, som siden fik navnet Aarhus Filmfestival, blev afholdt (næsten) årligt fra 1997 til 2015. Tre af årene var den afløst af den store turnerende branchefestival for nordisk kort- og dokumentarfilm, Nordisk Panorama, som jeg de år var direktør for.

Desuden har jeg arbejdet bl.a. med organisering af kurser for den europæiske filmbranche på Den Europæiske Filmhøjskole, som presse- og lanceringsmedarbejder på forskellige projekter og som projektleder i scenekunstbranchen – senest for Between Music, ensemblet bag undervandsperformance’n AquaSonic. Undervejs har jeg været mangeårigt tilknyttet som timelærer ved Testrup Højskole samt været involveret i europæiske filmfestivalnetværk og det Aarhus-lokale kulturinstitutionsnetværk, Kultursamvirket, begge dele på bestyrelsesniveau. Desuden har jeg været moderator ved utallige arrangementer i kunst- og kulturlivet, især ved scenesamtaler og tilbagevendende ved filmfestivalerne Nordisk Panorama og CPH:DOX.

P.t. sidder jeg i bestyrelserne for LYD+LITTERATUR festival og enseblet Between Music.

 

UDVALGTE TIDLIGERE PUBLIKATIONER OG PRESSEOPTRÆDEN, som ikke vedrører min forskning på AU

Boganmeldelse:

En ganske almindelig almindelig kannibalistisk homo sapiens familie – anmeldelse af "Vagina Eating Husband

Festivalkataloger (redaktør, hovedforfatter):

Aarhus Filmfestival program 2013

Nordisk Panorama 2011 katalog

Artikel, filmanalyse:

Why must she die?

P.O.V. issue 7, 1999, Pages 129-135

ISSN 1396-1160, Peer reviewed

Film:

Ventetid

in Minutfilmperler, GeGe, Aarhus 2007

Presse:

TV2 Østjylland, 2013

Politiken, 11. Nov. 2008

Berlingske, 18. okt. 2004

 

Vis alle (5) »

Vis alle (15) »

ID: 161574300