Hør den allernyeste viden om undersøgelse og behandling af yngre fysisk aktive patienter med hofte og lyskesmerter og få en unik lejlighed til at stille spørgsmål.Læringsmål: At deltagerne bliver præsenteret for udviklingen inden for undersøgelse og behandling af yngre fysisk aktive patienter med hofte og lyskesmerter. Herunder akutte og kroniske tilstande i både hofteled og i bløddele (muskler/sener).Tema: Kernebudskabet i symposiet er at give tilhørerne et overblik over anvendelighed og effekt af kliniske undersøgelsesmetoder, betydningen af billeddiagnostiske fund og behandlings-mulighederne indenfor dette område, herunder træning og kirurgi, som er nogle af de modaliteter, som disse patienter tilbydes i offentligt og privat regi. Der vil være fokus på både træning som primær behandling, samt postoperativ genoptræning. Der vil i den forbindelse også blive fokuseret på sammenhængende patientforløb og herunder samarbejde mellem behandling på hospital og genoptræning i kommunen. Igennem de seneste 20 år har Amager og Aarhus Universitetshospital gennem forskning i undersøgelse og behandling søgt at evidensbasere og dokumentere resultaterne på dette område. Dette har resulteret i mere en 30 peer-review artikler fra de enkelte foredragsholdere omkring dette emne, samt implementering af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder på de respektive hospitaler. I efteråret 2014 stod bl.a. overlæge Per Hölmich og fysioterapeut Kristian Thorborg for afholdelsen af den 1. verdenskongres omkring lyskesmerter hos idrætsudøvere, med efterfølgende konsensusmøde omkring bl.a. diagnostik og behandling. Kristian Thorborg skrev desuden sammen med Per Hölmich en leder i BJSM i 2013 omkring dette emne.OplægPer Hölmich: 1. Undersøgelse af hofte og lyskeregion – en klinisk udfordring2. Behandling: Træning og kirurgi – til hvem og hvornårSonia Branci: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af MRJulie Jacobsen: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af ultralydsskanningKristian Thorborg: Smerte og funktionsnedsættelse hos forskellige patientgrupper med hoftesmerterForm: Introduktion til temaet, oplæg og paneldiskussion med spørgsmål fra salen.Deltagerne involveres i symposiet i den afsluttende diskussion med spørgsmål fra salen, som er tænkt at vare ca. 10 minutter. Hertil kommer en workshop fredag, som symposiet hænger sammen med. Workshoppen vil omhandle praktisk fremvisning af undersøgelsesteknikker, inklusiv kliniske test og ultralydsundersøgelse, som omtales i symposiet.Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Sjælland