Man har mange identiteter, men kun ét selv. Udfordringen er at få udviklet et sammenhængende selv, der kan håndtere de mange identiteter. Nogenlunde sådan udtrykkes SDT’s perspektiv af Maarten Vansteenkiste, professor i udviklingspsykologi ved Ghent University i Belgien. Selvet bryder langsomt frem og formes gennem livet. Det er ikke en ting, men en organismisk proces.

Blandt mange psykologer, ikke mindst i Danmark, er det kontroversielt at hævde, at der skulle ligge et slags selv bag de mange identiteter eller positioner, mennesker indtager livet igennem. Det ligner jo en tanke om en essens, noget givet, noget fikseret, og den ide er ikke særligt vellidt i progressive, intellektuelle kredse.