Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ib Ravn

Ny løn: Den centrale vision der fik det svært ved det lokale forhandlingsbord

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

  • Ib Ravn
  • Anna Marie Møller, Metropol
Ny Løn set fra en forhandlingsvinkel.
Da Ny Løn blev indført, var det en fundamental tanke, at en stadig større del af løndannelsen skulle foregå decentralt, ude i den enkelte institution eller afdeling. Aftaleretten skulle på længere sigt lægges helt ud til den enkelte institutions- eller afdelingsleder og tillidsrepræsentant.
Lokale ledere og tillidsrepræsentanter har derfor måttet optræde i en ny rolle som lønforhandlere. Det har medført et stort behov for viden om, hvordan man gennemfører en forhandling om løn på den enkelte arbejdsplads. Hvordan starter man og hvordan slutter man? Hvordan skal man forberede sig, og hvordan skal man følge op? Skal man kombinere lønforhandling og medarbejderudviklingssamtale, eller skal man holde dem skarpt adskilt? Hvordan udarbejder man kriterier for de forskellige løntillæg? Hvad gør man, hvis man ikke kan blive enige? Hvordan undgår man, at den barske tone, som de fleste mennesker forbinder med forhandlinger, smitter af på klimaet på arbejdspladsen?
Som professionelle forhandlingsrådgivere og -trænere har vi mødt dette behov for metoder og viden om både implementeringen af Ny Løn i særdeleshed og gennemførelsen af forhandlinger i almindelighed. Fra 1998 har vi og en håndfuld kolleger i ENCORE og Nellemann Konsulenterne A/S rådgivet eller trænet omkring 2500 lokale forhandlere fra hele landet i at forhandle Ny Løn. Det har været folk i forvaltningerne såvel som på det helt decentrale niveau i kommunen eller amtet, og det har været folk uden erfaring og folk med nogen erfaring i forhandling. Vi har trænet ledere og tillidsrepræsentanter på hold hver for sig, og vi har trænet dem på samme kurser, så de kunne lære at forhandle med deres faktiske modparter. Rekvirenterne har været en lang række faglige organisationer og amter og kommuner. Deltagerne har været fra de allerfleste faggrupper i den offentlige sektor, bl.a. sygeplejersker, socialrådgivere, daginstitutionsledere, pædagogmedhjælpere, lærere, bibliotekarer, smede, administrative mellemledere, forstandere og personalekonsulenter.
Hertil kommer at vi i professionelt øjemed har talt mere uformelt med snesevis af forhandlere, kommunaldirektører, fagforeningsformænd og personalechefer, som har optrådt i ekspertroller med oplæg til vores kursister.
Vores erfaringsgrundlag er således stort, men impressionistisk og videnskabeligt ubehandlet. Vores oplevelser er dertil præget af vores særlige, normative tilgang til emnet som rådgivere og undervisere.
I denne artikel videregiver vi vores indtryk af de førte forhandlinger på det decentrale niveau. Som det vil fremgå, har vi fået kendskab til mange problemer og vanskeligheder. De varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads og i omfang og konsekvenser, men der er mange fællestræk. Vi har mødt megen usikkerhed og modløshed hos de lokale forhandlere, men også vilje og et ønske om at anvende de muligheder, der kunne ligge i systemet.
Vi anskuer emnet fra en forhandlingsmæssig synsvinkel, dvs. ud fra hvordan Ny Løn er blevet forsøgt implementeret gennem forhandlinger lokalt. Som det vil fremgå er vi på en række punkter kritiske over for det nye lønsystem – hvilket ikke betyder at vi ønsker os det gamle tilbage. Artiklen afsluttes med nogle refleksioner over de udfordringer, Ny Løn står over for rent forhandlingsmæssigt.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSamfundsøkonomen
Nummer5
Sider (fra-til)30-36
Antal sider7
ISSN0108-3937
StatusUdgivet - 2001

    Forskningsområder

  • Ny Løn, Forhandlinger, Forhandlingsteknik, Aftaler

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 44522420