Flekstabilitetsteorien er en teori om menneskelig aktivitet, der foreslår at former og rammer, der opleves som både fleksible og stabile af de involverede personer, er mere befordrende for livsudfoldelsen end former og rammer, der opleves som utilstrækkeligt fleksible (dvs. ret rigide) eller utilstrækkeligt stabile (dvs. ret kaotiske).