DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ib Ravn

Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogFormidling

Standard

Et pengesystem for alle : Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. / Nielsen, Rasmus Hougaard; Ravn, Ib; Jensen, Jonas; Nielsen, Tune Revsgaard.

1 udg. Aarhus : Klim, 2018. 112 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogFormidling

Harvard

Nielsen, RH, Ravn, I, Jensen, J & Nielsen, TR 2018, Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. 1 udg, Klim, Aarhus.

APA

Nielsen, R. H., Ravn, I., Jensen, J., & Nielsen, T. R. (2018). Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. (1 udg.) Aarhus: Klim.

CBE

Nielsen RH, Ravn I, Jensen J, Nielsen TR 2018. Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. 1 udg. Aarhus: Klim. 112 s.

MLA

Vancouver

Nielsen RH, Ravn I, Jensen J, Nielsen TR. Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. 1 udg. Aarhus: Klim, 2018. 112 s.

Author

Nielsen, Rasmus Hougaard ; Ravn, Ib ; Jensen, Jonas ; Nielsen, Tune Revsgaard. / Et pengesystem for alle : Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem. 1 udg. Aarhus : Klim, 2018. 112 s.

Bibtex

@book{46db5d09dff3464f8925493553900abd,
title = "Et pengesystem for alle: Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem",
abstract = "Som i alle andre moderne {\o}konomier har vi i Danmark et pengesystem, der kontrolleres af private banker. Det er i sin kerne ustabilt, og det producerer finansielle bobler og kriser. Centralt for systemet er bankernes evne til at skabe nye penge. M{\o}nter og sedler (kontanter) skabes af Nationalbanken, som alle ved, men kontanter udg{\o}r kun 5 {\%} af pengem{\ae}ngden. Resten er indest{\aa}ender p{\aa} private bankkonti, s{\aa}kaldte kontopenge. Kontopenge skabes af banker, n{\aa}r de yder kredit. Banker videreformidler ikke deres indskyderes penge til l{\aa}ntagere. Ved udl{\aa}n indskriver banken de relevante cifre p{\aa} l{\aa}ntagers konto, uden at penge overf{\o}res andetsteds fra. Banken skaber derved nye penge. N{\aa}r et bankl{\aa}n afdrages, forsvinder pengene igen, dvs. de fratr{\ae}kkes pengem{\ae}ngden.N{\aa}r banker i opgangstider {\o}ger udl{\aa}net – i skarp indbyrdes konkurrence om fortjeneste og markedsandele – skabes der mange nye penge. I nyere tid har disse nyskabte penge prim{\ae}rt bidraget til at presse prisen p{\aa} boliger og finansielle aktiver i vejret.Bankernes pengeskabelse kan anses for at v{\ae}re hoved{\aa}rsagen bag {\o}konomiske bobler. Som regel spr{\ae}nges de, n{\aa}r banker har skabt penge til s{\aa} d{\aa}rlige l{\aa}ntagere, at l{\aa}nene ikke afdrages. Banker bliver n{\o}dlidende og ‘interbankmarkedet fryser til’. Efterf{\o}lgende undlader banker at yde l{\aa}n i samme omfang som tidligere, hvilket reducerer pengem{\ae}ngden, og recession f{\o}lger. Systemet er procyklisk og ustabilt: Det g{\o}r gode tider bedre ogd{\aa}rlige tider v{\ae}rre.Pengesystemet kan ses som et f{\ae}lles gode p{\aa} linje med vejv{\ae}sen og vandforsyning. Der foresl{\aa}s en pengereform, der fratager bankerne retten til skabe kontopenge og udvider Nationalbankens monopol p{\aa} pengeudstedelse til ogs{\aa} at g{\ae}lde kontopenge. Et pengeskabelsesudvalg skal i regi af Nationalbanken periodisk vurdere samfundets behov for penge. Det kan skabe penge ved at kreditere statens konto i Nationalbanken, hvorefter nyskabtepenge indg{\aa}r i regeringens finanspolitiske r{\aa}derum.Alle borgere og virksomheder tilbydes en ‘nemkonto’ i Nationalbanken. Herfra foretages betalinger direkte mellem konti, eventuelt via andre private udbyderes betalingsl{\o}sninger. Efter reformen skal banker formidle penge (som mange tror, de g{\o}r i dag), men kun de midler, som investeringsvillige akt{\o}rer stiller til r{\aa}dighed for dem. Banker skal alts{\aa} kun kunne udl{\aa}ne allerede eksisterende midler. De skal ikke skabe nye penge.Dette vil h{\ae}mme dannelsen af bobler, idet pengeskabelsen vil foreg{\aa} i roligt tempo – i Nationalbankens regi, ikke i bankernes indbyrdes konkurrence om overlevelse.",
keywords = "Penge, Pengesystem, Pengereform, Pengeskabelse, Banker, Finanskrise, Monet{\ae}re forhold, Pengepolitik, Danmarks Nationalbank, Centralbanker, Ulighed, Recession, {\O}konomi, {\O}konomisk politik, {\O}konomiske virkemidler, Monet{\ae}r reform",
author = "Nielsen, {Rasmus Hougaard} and Ib Ravn and Jonas Jensen and Nielsen, {Tune Revsgaard}",
year = "2018",
month = "1",
language = "Dansk",
isbn = "9788772041339",
publisher = "Klim",
edition = "1",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Et pengesystem for alle

T2 - Gode Penges forslag til et effektivt og demokratisk pengesystem

AU - Nielsen, Rasmus Hougaard

AU - Ravn, Ib

AU - Jensen, Jonas

AU - Nielsen, Tune Revsgaard

PY - 2018/1

Y1 - 2018/1

N2 - Som i alle andre moderne økonomier har vi i Danmark et pengesystem, der kontrolleres af private banker. Det er i sin kerne ustabilt, og det producerer finansielle bobler og kriser. Centralt for systemet er bankernes evne til at skabe nye penge. Mønter og sedler (kontanter) skabes af Nationalbanken, som alle ved, men kontanter udgør kun 5 % af pengemængden. Resten er indeståender på private bankkonti, såkaldte kontopenge. Kontopenge skabes af banker, når de yder kredit. Banker videreformidler ikke deres indskyderes penge til låntagere. Ved udlån indskriver banken de relevante cifre på låntagers konto, uden at penge overføres andetsteds fra. Banken skaber derved nye penge. Når et banklån afdrages, forsvinder pengene igen, dvs. de fratrækkes pengemængden.Når banker i opgangstider øger udlånet – i skarp indbyrdes konkurrence om fortjeneste og markedsandele – skabes der mange nye penge. I nyere tid har disse nyskabte penge primært bidraget til at presse prisen på boliger og finansielle aktiver i vejret.Bankernes pengeskabelse kan anses for at være hovedårsagen bag økonomiske bobler. Som regel sprænges de, når banker har skabt penge til så dårlige låntagere, at lånene ikke afdrages. Banker bliver nødlidende og ‘interbankmarkedet fryser til’. Efterfølgende undlader banker at yde lån i samme omfang som tidligere, hvilket reducerer pengemængden, og recession følger. Systemet er procyklisk og ustabilt: Det gør gode tider bedre ogdårlige tider værre.Pengesystemet kan ses som et fælles gode på linje med vejvæsen og vandforsyning. Der foreslås en pengereform, der fratager bankerne retten til skabe kontopenge og udvider Nationalbankens monopol på pengeudstedelse til også at gælde kontopenge. Et pengeskabelsesudvalg skal i regi af Nationalbanken periodisk vurdere samfundets behov for penge. Det kan skabe penge ved at kreditere statens konto i Nationalbanken, hvorefter nyskabtepenge indgår i regeringens finanspolitiske råderum.Alle borgere og virksomheder tilbydes en ‘nemkonto’ i Nationalbanken. Herfra foretages betalinger direkte mellem konti, eventuelt via andre private udbyderes betalingsløsninger. Efter reformen skal banker formidle penge (som mange tror, de gør i dag), men kun de midler, som investeringsvillige aktører stiller til rådighed for dem. Banker skal altså kun kunne udlåne allerede eksisterende midler. De skal ikke skabe nye penge.Dette vil hæmme dannelsen af bobler, idet pengeskabelsen vil foregå i roligt tempo – i Nationalbankens regi, ikke i bankernes indbyrdes konkurrence om overlevelse.

AB - Som i alle andre moderne økonomier har vi i Danmark et pengesystem, der kontrolleres af private banker. Det er i sin kerne ustabilt, og det producerer finansielle bobler og kriser. Centralt for systemet er bankernes evne til at skabe nye penge. Mønter og sedler (kontanter) skabes af Nationalbanken, som alle ved, men kontanter udgør kun 5 % af pengemængden. Resten er indeståender på private bankkonti, såkaldte kontopenge. Kontopenge skabes af banker, når de yder kredit. Banker videreformidler ikke deres indskyderes penge til låntagere. Ved udlån indskriver banken de relevante cifre på låntagers konto, uden at penge overføres andetsteds fra. Banken skaber derved nye penge. Når et banklån afdrages, forsvinder pengene igen, dvs. de fratrækkes pengemængden.Når banker i opgangstider øger udlånet – i skarp indbyrdes konkurrence om fortjeneste og markedsandele – skabes der mange nye penge. I nyere tid har disse nyskabte penge primært bidraget til at presse prisen på boliger og finansielle aktiver i vejret.Bankernes pengeskabelse kan anses for at være hovedårsagen bag økonomiske bobler. Som regel sprænges de, når banker har skabt penge til så dårlige låntagere, at lånene ikke afdrages. Banker bliver nødlidende og ‘interbankmarkedet fryser til’. Efterfølgende undlader banker at yde lån i samme omfang som tidligere, hvilket reducerer pengemængden, og recession følger. Systemet er procyklisk og ustabilt: Det gør gode tider bedre ogdårlige tider værre.Pengesystemet kan ses som et fælles gode på linje med vejvæsen og vandforsyning. Der foreslås en pengereform, der fratager bankerne retten til skabe kontopenge og udvider Nationalbankens monopol på pengeudstedelse til også at gælde kontopenge. Et pengeskabelsesudvalg skal i regi af Nationalbanken periodisk vurdere samfundets behov for penge. Det kan skabe penge ved at kreditere statens konto i Nationalbanken, hvorefter nyskabtepenge indgår i regeringens finanspolitiske råderum.Alle borgere og virksomheder tilbydes en ‘nemkonto’ i Nationalbanken. Herfra foretages betalinger direkte mellem konti, eventuelt via andre private udbyderes betalingsløsninger. Efter reformen skal banker formidle penge (som mange tror, de gør i dag), men kun de midler, som investeringsvillige aktører stiller til rådighed for dem. Banker skal altså kun kunne udlåne allerede eksisterende midler. De skal ikke skabe nye penge.Dette vil hæmme dannelsen af bobler, idet pengeskabelsen vil foregå i roligt tempo – i Nationalbankens regi, ikke i bankernes indbyrdes konkurrence om overlevelse.

KW - Penge

KW - Pengesystem

KW - Pengereform

KW - Pengeskabelse

KW - Banker

KW - Finanskrise

KW - Monetære forhold

KW - Pengepolitik

KW - Danmarks Nationalbank

KW - Centralbanker

KW - Ulighed

KW - Recession

KW - Økonomi

KW - Økonomisk politik

KW - Økonomiske virkemidler

KW - Monetær reform

UR - http://klim.dk/bog/et_pengesystem_for_alle&q=et+pengesystem.htm

M3 - Bog

SN - 9788772041339

BT - Et pengesystem for alle

PB - Klim

CY - Aarhus

ER -