-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
Virksomheder
Kommuner og regioner
Gymnasier
Myndigheder
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Du er her: AU » Om AU » Organisation
» Ib Ravn
»
Publikationer
»
Emotionsregulering ifølge selvbestemmelsesteorien
Om AU
- Organisation
- Ledelse
- Strategi
- AU i tal
- AU's historie
- Internationalt samarbejde
- Bæredygtighed
- Campus 2.0
- Diversitet og ligestilling
- Ledige stillinger
- Presse
- Kontakt
Ib Ravn
Emotionsregulering ifølge selvbestemmelsesteorien
Publikation: Bidrag der ikke har en tekstform › Billeder, Video- og Lydoptagelser (digital) › Formidling
- Ib Ravn (Producent)
Hvordan håndterer mennesker deres følelser? Det har selvbestermmelsesteorien (SDT) et interessant perspektiv på, og det fortæller jeg om i denne forelæsning. SDT-forskerne identificerer tre måder, som mennesker regulerer deres emotioner på: En der er forbundet med psykisk sundhed og to der ikke er. Som følger:
1. Integreret emotionsregulering understøtter personens autonomi. Her er man nysgerrig på sine emotioner, undersøger deres betydning og er i stand til at afgøre , om man skal udtrykke dem nu eller holde dem tilbage til senere
2. Suppressiv (undertrykkende) emotionsregulering. Her forsøger personen at skjule, fjerne eller benægte følelsen, og det får konsekvenser for autenticitet og mentalt helbred.
3. Emotionel dysregulering. Her overvældes personen af følelserne, og der finder ikke nogen egentlig håndtering sted. Denne form er også statistisk forbundet med mistrivsel.
Begge de to sidste måder at regulere emotioner på anses i forskningen for at være forstadier til egentlig psykisk lidelse.
1. Integreret emotionsregulering understøtter personens autonomi. Her er man nysgerrig på sine emotioner, undersøger deres betydning og er i stand til at afgøre , om man skal udtrykke dem nu eller holde dem tilbage til senere
2. Suppressiv (undertrykkende) emotionsregulering. Her forsøger personen at skjule, fjerne eller benægte følelsen, og det får konsekvenser for autenticitet og mentalt helbred.
3. Emotionel dysregulering. Her overvældes personen af følelserne, og der finder ikke nogen egentlig håndtering sted. Denne form er også statistisk forbundet med mistrivsel.
Begge de to sidste måder at regulere emotioner på anses i forskningen for at være forstadier til egentlig psykisk lidelse.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsesår | 29 nov. 2020 |
| Medier for resultat | Video |
| Størrelse | 1:04:53 hrs. |
| Status | Udgivet - 29 nov. 2020 |
Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater
ID: 206767027