1. Facilitering af videnprocesser
Når 10 videnarbejdere sætter sig sammen i et møde, skaber de så
10 gange så meget værdi, som hver af dem kunne alene? Når 100
professionelle samles til konference, vibrerer rummet så af 100
gange så meget inspiration, som hvis en af dem sad foran sin
computer alene? Når 30 humanistiske forskere skal få et nyt stort
institut til at fungere, bliver det så 30 gange bedre end hvad en
enkelt forsker kan præstere? Næppe. Man skal være glad, hvis
helheden bare er
lig summen af delene. Ofte er den langt mindre.
Men hvorfor er det sådan? Hvilke hæmmende antagelser om viden og
videndeling ligger bag? Hvilke alternative begreber kan vi anvende
for at forstå udviklingsmulighederne? Og hvordan kan vi praktisk
facilitere sådanne videnprocesser bedre? (Læs mere
her og
her.)
2. Transformativ samfundsvidenskabelig metode
Samfundsforskningen har i alt for mange år siddet på hænderne og
beskrevet eller problematiseret magtrelationer i et samfund, der
ræser forbi uden for institutvinduerne. Hvordan kan vi
rekonceptualisere den samfundsvidenskabelige metodologi, således at
samfundsforskere i højere grad kan bidrage med deres ekspertise i
kvalificeringen af sociale, økonomiske og politiske eksperimenter
og udviklingsprojekter? (Læs mere
her og
her.)
3. Mening i arbejdslivet
Når danske virksomheder flakser rundt mellem alle
globaliseringens forretningsmuligheder og tempoet på
arbejdspladserne derfor skrues op, går medarbejderne ned med
stress. Manglen på retning, fokus og mening i arbejde, erhvervsliv
og samfund er evident i disse år. Jagten på økonomisk vækst og
velstand er ikke svaret, snarere problemet.
Hvordan kan vi forstå meningen med arbejde og organisationer på
en måde, der giver ro i sjælen, balance i miljøet og fred i verden?
Mere lokalt, hvad kan ledere gøre for at koncentrere virksomheden
om den konstruktive kerneopgave og give den enkelte medarbejder et
rum med meningsfylde at udfolde sine talenter i? (Læs mere
her,
her og
her.)