Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ib Krag Petersen

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999: Naturovervågning

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

  • Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet
Danmark har i perioden 1994-1999 oprettet 31 nye reservater og udvidet yderligere syv eksisterende reservater, alle beliggende inden for EF-fuglebeskyttelsesområder. Et flertal af reservaterne er først oprettet i 1996-1998, men enkelte oprettedes allerede i 1994-1995. Det samlede areal af reservater i Danmark uden for Vadehavet der tilgodeser trækkende vandfugle, er med disse nye reservater forøget fra ca. 430 km2 i 1992 til 835 km2 ved jagtsæsonens start 1. september 1999. Oprettelserne sker som led i en udbygning af det eksisterende netværk af reservater, således at reservater for rastende vandfugle efter udbygningen med de såkaldte jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle findes i alle egne af landet. DMU har siden 1994 fulgt udviklingen i forekomsten af rastende fugle i tilknytning til de nye reservater. Erfaringer fra tidligere udførte forsøg med reservater viser at man ikke skal forvente at fuglene reagerer på de nye reservater umiddelbart efter oprettelsen. Der er en vis forsinkelse før fuglene for alvor tager reservaterne i brug. Denne rapport præsenterer resultater fra DMU's overvågning af vandfugle i årene 1994-1999. Der gives en vurdering af i hvilket omfang fire forventninger til reservatnetværket er under indfrielse. De fire forventninger er: o at der vil ske en betragtelig forøgelse af antallet af svømmeænder og gæs; o at antallet vil stige mest markant for de jagtbare arter, især for forstyrrelsesfølsomme arter; o at fuglenes opholdstider vil blive væsentligt forlænget; o at der vil opnås en større artsdiversitet. Rapporten konkluderer at de to første og den sidstnævnte er under indfrielse, hvorimod den tredje endnu ikke er opfyldt. Det er især de populære jagtobjekter, svømmeænder og gæs der er gået frem på en lang række lokaliteter spredt i hele landet. For gråand er der tale om en fordobling i antal, for pibeand en forøgelse på 58% og for grågåsen en femdobling i antal af rastende fugle fra 1994 til 1999. For en lang række andre undersøgte arter er der ingen forandringer i fuglenes antal som kan fortolkes som en respons på etableringen af de nye reservater. Det gælder knopsvane, kanadagås, gravand, krikand, hvinand, toppet skallesluger, vibe og almindelige ryle. En enkelt ikke jagtbar art er gået frem, skarv, men det vurderes at denne fremgang ikke skyldes en respons fra skarvernes side på reservaternes etablering. Fremgangen skyldes formentlig et geografisk sammenfald mellem de regioner hvor mange reservater er oprettet, og vandfugle tællinger derfor udføres, og de regioner hvor skarvens ynglebestand er i fremgang. Det er bemærkelsesværdigt at det overhovedet er muligt at måle en fremgang i antallet af rastende pibeænder i tilknytning til reservaterne. Bestanden af pibeænder har i overvågningsperioden 1994-1999 haft seks ynglesæsoner under middel, hvilket må have forårsaget en betydelig nedgang i den samlede trækvejsbestand.
OriginalsprogDansk
ForlagDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Antal sider84
StatusUdgivet - 2001
SerietitelArbejdsrapport fra DMU
Nummer146
Vol/bind146

    Forskningsområder

  • fugle reservater, svømmeænder, jagtbare gæs, vandfugle optællinger

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 12477500