Lektor
Jeg er uddannet kulturgeograf og har været lektor på DPU siden 2008, først i Institut for Læring, nu i Afdelingen for Pædagogisk Antropologi. I 2014 blev jeg desuden DPUs internationale rådgiver.
Min primære forskningsinteresse er den rumlige (spatiale) dimension af uddannelse, særligt i akademia. Jeg interesserer mig fx. for, hvordan internationalisering og internationalt uddannelsessamarbejde skaber verden på nye måder og fastholder eksisterende afhængighedsforhold. Grundlæggende er jeg optaget af universiteters rolle i samfundet, og hvordan denne rolle har udviklet sig genem tiden og fra sted til sted. Gennem de sidste 15 år har jeg forfulgt forskellige forskningsinteresser, men et gennemgående tema har været mobilitet - fysisk og social mobilitet, menneskers, dyrs og ideers bevægelser. Et andet gennemgående tema - affødt af min interesse for mobilitet - er videnskabelig metode lige fra brug af GPS til at studere mobilitet til brug af tidslinjer til at forstå livshistorier.
Mit sekundære forskningsfelt er facilitering af videnprocesser specielt af studiemiljø, fx brug af facilitering i studiegrupper. Dette bruger jeg i min undervisning. Ligesom min undervisning er forskningbaseret, så er min forskning undervisningsbaseret, idet jeg adskillige gange har gjort min egen undervisningspraksis til forskningsfelt.
Geografisk er jeg optaget af Afrika og Danmark, tidligere har jeg også lavet en del feltarbejde i Mellemøsten.
Jeg underviser og vejleder hovedsageligt på Anthropology of Education and Globalisation, hvor jeg er modulkoordinator på feltarbejdsmodulet på 2. semester. Jeg underviser også på pædagogisk antropologi, og så har jeg i adskilige år været en af hovedkræfterne på LAICS, masteruddannelsen i ledelse og innovation.
Kulturgeografi, PhD, A Fulani without Cattle is like a Woman without Jewellry, Københavns Universitet
1 jun. 1997 → 30 maj 2001
Dimissionsdato: 28 sep. 2001
1 aug. 2007 → 31 jan. 2008
Danmark
1 jul. 2004 → 30 jul. 2007
Danmark
1 feb. 2002 → 30 jun. 2004
Danmark
1 jun. 2000 → 30 nov. 2001