Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Eva Silberschmidt Viala

Fra par til førstegangsforældre: En undersøgelse af familieliv i udvikling

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

 

Afhandlingen fokuserer på ti heteroseksuelle par, som jeg har fulgt i 1½ år i processen fra par til førstegangsforældre. Formålet har været at undersøge, dels hvordan kvindelige og mandlige forældre sammen etablerer og håndterer deres forældreskab i det moderne danske samfund, dels hvordan barnet indgår som aktør i familielivet og får betydning for samspillet mellem forældrene og forældreskabets udformning. Undersøgelsens analyseenhed har således været samspillet mellem parret og mellem mor, far og barn i barnets første leveår.

 

Processen fra par til forældre er ikke en enkeltstående begivenhed men en proces, som er indlejret i en særlig historisk og kulturel kontekst, der har betydning for, hvordan forældre kan handle, og hvad de ser som muligt og ønskværdigt (Hagerström, 1999). Et vigtigt udgangspunkt for min undersøgelse har derfor været en antagelse om, at kvinder og mænd i dag har fået nye og andre muligheder for at håndtere forældreskabet som følge af den samfundsmæssige moderniseringsproces. Følgende problemstillinger har været centrale for undersøgelsen:

 

  1. Hvad sker der mellem kvinde og mand, når de skal have deres første barn og sammen realisere og håndtere forældreskabet i et moderne samfund som det danske?
  2. Hvad har betydning for kvindelige og mandlige forældres selvforståelse og deres oplevelse af, hvilken kvinde/mor og mand/far de kan være?
  3. Hvordan indgår barnet i familielivet, og hvordan har det betydning for forældrenes samspil og oplevelse af forældreskabet?

 

Familieforskningen har i de sidste 25 år været udsat for en massiv og hård kritik (Beck-Gernsheim, 1998; Leira, 1993; Wærnes, 1993). Kritikken har været frugtbar. Den har medvirket til at udvide forskningens fokus samt udvikle dens metoder og analysestrategier (jf. kapitel 1). Den aktuelle familieforskning står dog stadig overfor en række teoretiske og metodologiske udfordringer, der peger på behovet for ny indsigt, som bedre kan indfange fællesstræk og variationer i kvindeligt og mandligt forældreskab. Der er også behov for at synliggøre, hvordan sociale kategorier som køn bliver virksomme i samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre (Haavind, 1999, 1994; Andenæs, 1995). Derfor har et vigtigt formål med afhandlingen været at bidrage med nye empiriske iagttagelser af samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre og deres barn, samt at tilføre den eksisterende forskning nye indsigter.

 

Undersøgelsens teoretiske forståelsesramme og tilrettelæggelse

Afhandlingen har taget afsæt i poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk inspirerede teorier, sådan som de fremstilles hos forfattere som Søndergaard (2000, 1996), Haavind (2000b), Davies (1999) og Simonsen (1996). Disse teoridannelser gør det  muligt at udforske forældreskabet med nye forståelsesformer. Det har været befordrende for min undersøgelse af forældreskabet, dels i forhold til at udvikle nuancerede forståelser af familielivet i dets samfundsmæssige og historiske kontekst, dels i forhold til at integrere en dynamisk kønsforståelse i udforskning af forældreskabet. Mit teoretiske afsæt har således genereret en række relevante empiriske forskningsspørgsmål.

 

Undersøgelsen har været tilrettelagt som en forløbsundersøgelse: Fra en måned før kvindens termin til parrets barn var ca. 14 måneder. Jeg har i den periode interviewet hvert par sammen og i alt tre gange: Umiddelbart før kvindens termin, da barnet var seks måneder og sidste gang, da barnet var godt et år gammelt.

 

Afhandlingens opbygning

Afhandlingen består af tre dele.

 

Den første del af afhandlingen (kapitel 1-3) er en præsentation samt en diskussion af undersøgelsens problemfelt, teoretiske forståelsesramme, forskningsspørgsmål og metode. Den aktuelle familieforskning diskuteres med henblik på at indkredse centrale problemer, som har forhindret den i en mere nuanceret udforskning af forældreskabet og samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre og deres barn. I forlængelse heraf introduceres undersøgelsens teoretiske forståelsesramme, metoder og analysestrategier. Til sidst beskrives undersøgelsens design/tilrettelæggelse.

 

Anden og tredje del af afhandlingen er en præsentation af empiri og analyser. 

 

I afhandlingens anden del (kapitel 4-8) analyserer jeg parrenes forventninger til deres kommende forældreskab med afsæt i den første interviewrunde. Med udgangspunkt i parrenes forestillinger til deres kommende forældreskab analyserer jeg, hvilke samfundsmæssige og kulturelle betingelser forældreskabet er indlejret i, og hvordan disse får betydning for parrenes hverdagsliv og deres selvforståelse og muligheder for at håndtere deres liv med barn.

 

I afhandlingens tredje (kapitel 9-12) undersøger jeg, hvad der sker, når barnet kommer ind i familien, og hvordan barnet får betydning for parrenes hverdag og samspil. Med afsæt i fire udvalgte fokusfamilier illustrerer jeg, hvordan kvindelige og mandlige forældre sammen håndterer deres forældreskab, samt hvordan barnet indgår og får betydning for familielivet over tid.

 

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen har resulteret i udarbejdelsen og anvendelsen af en analyseramme, som jeg har kaldt forestillingen om forældreskabet som et to-kønnet fællesskab. Det er et bud på en ny analyseramme til udforskning af forældreskabet, som dels kan synliggøre og problematisere, hvordan forældreskabet (parrenes hverdag med barnet) fordeles og forvaltes i relation til køn, dels kan indfange fællesstræk og variationer i udformningen af kvindelige og mandlige forældres håndtering af livet med barnet. Analyserammen kan således bidrage til større forståelse af samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre.

 

Forestillingen om forældreskabet som et to-kønnet fællesskab blev udviklet på baggrund af den første interviewrunde med parrene. Allerede her blev det klart, at deres forestillinger om det kommende forældreskab var tæt knyttet til idealer om lighed og ligestilling. I forældrenes hverdagsliv bliver disse idealer imidlertid omsat til en ny type fællesskabsforståelse, hvor det vigtigste er, at begge deltager, hvilket ikke skal forveksles med, at kvinde og mand (i samme par) nødvendigvis skal deltage lige meget eller på samme måde. At skabe et "ligestillet" forældreskab refererer derfor ikke til en symmetrisk ansvars- og arbejdsfordeling, men derimod til at gøre ting i fællesskab og være tilgængelige for hinanden. Dette fremgik af fire "lokale" forældreskabsdiskurser, som jeg udviklede på baggrund af den første interviewrunde (jf. figur nedenfor), og som ligger til grund for udarbejdelsen af den nye analyseramme.

Tekstboks 1. Forestillingen om forældreskabet som et to-kønnet fællesskab

 

  • Forældreskabet er et naturligt skridt i forlængelse af et langt kærlighedsforhold og en "gunstig" livssituation
  • Forældreskabet er et fælles anliggende mellem kvindelige og mandlige forældre i parforhold
  • Kvindelige og mandlige forældre kan være jævnbyrdige i forhold til at tage sig af barnet og kan være lige vigtige for barnet
  • Barnet og familien skal have første prioritet i forhold til arbejde og øvrige sociale liv

 

Som det fremgår af de fire "lokale" forældreskabsdiskurser, opleves forældreskabet som et fælles anliggende mellem kvindelige og mandlige forældre. Begge forældre føler sig ligestillede og jævnbyrdige i forhold til det komme forældreskab, og de udtrykker forventninger om, at de vil være lige kompetente til at håndtere forældreopgaven. De forventer også, at de begge kan have en tæt relation til deres barn og giver udtryk for en gensidig tillid og respekt for hinandens kompetencer. Parrenes forventninger er desuden karakteriseret ved en barnecentrering, som udmønter sig i deres fælles prioritering af barnet som centrum for familielivet (jf. Schneider, 2004; Halldén, 1999; Dencik og Schultz Jørgensen, 1999).

 

Analysen af de fire "lokale" forældreskabsdiskurser afslørede dog uventede perspektiver på parrenes forståelse af køn, ligestilling og fællesskab. Af afhandlingens anden del fremgår det, at deres diskurser og praksis indeholder en række paradokser og modsatrettede tendenser. Selvom parrene italesætter deres kommende forældreskab som et to-kønnet fællesskab, hvor de positionerer sig som jævnbyrdige og ligeværdige, så viser deres selvforståelse en række kønsspecifikke forestillinger om, hvad en mor og en far er og kan være. Disse forestillinger fastholder dem ofte i en kønsdifferentieret praksis. Parrenes håndtering af deres forældreskab bliver derfor præget af kønsprægede og kønsneutrale forståelser, som giver anledning til et kompliceret net af modsatrettede forventninger og ambivalenser.

 

Ligesom tidligere forskning viser også min undersøgelse, at der er forskel på, hvordan kvinder og mænd indgår i familielivet og håndterer deres forældreskab. Kvindelige forældre kan føle sig mere ansvarlige for barnets og familiens trivsel end deres mandlige partner. Mine analyser åbner dog også op for nye perspektiver: Forældreskabet er mere komplekst og fyldt med modsatrettede tendenser, end den hidtidige forskning har vist. På den ene side er kvindelige og mandlige forældre optaget af idealet om ligestilling og lighed, hvilket de omsætter i en ny type fællesskabsforståelse, som baserer sig på jævnbyrdighed, ligeværdighed, gensidigt tillid og respekt. På den anden side refererer "lige" ikke til en symmetrisk ansvars- og arbejdsfordeling mellem dem, men derimod til at gøre ting i fællesskab og være tilgængelige for hinanden. På samme tid er deres diskurser og praksis baseret på traditionelle og kønsstereotype idealer om kvindelighed og mandlighed. Kvindelige og mandlige forældres adfærd og forventninger til hinanden kan således ofte stille dem forskelligt, når ansvar og opgaver forbundet med forældreskabet udføres. På trods af prioritering af fællesskab kan parrenes håndtering af livet med barn udmønte sig i kønsbaserede løsninger. Min pointe er dog, at disse kønsbaserede løsninger ikke entydigt afspejler en differentieret (kønsopdelt) ansvars- og arbejdsdeling mellem kvindelige og mandlige forældre.

 

Jeg mener på den baggrund, at hidtidige undersøgelser har haft et for snævert syn på samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre i samme par. Derved kommer de til at overse mænds ændrede involvering og rolle. Selvom forældrene kan opleve forskellige muligheder for at håndtere forældreskabet, så er de optaget af at skabe og udvikle det som et to-kønnet fællesskab. Det er derfor nødvendigt at anlægge et bredere perspektiv på samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre og deres deltagelse i familielivets organisering, end tidligere forskning har gjort. Min analyseramme lægger vægt på fire forhold: 1) Forældreskabet befinder sig i skismaet mellem det traditionelle og det moderne. Det kønsdifferentierede forældreskab forsvinder ikke men forandres og skifter karakter som følge af samfundsmæssige og kulturelle ændringer; 2) mandlige forældres følelsesmæssige engagement i familielivet og især i barnet er voksende (jf. Plantin, 2001; Palkovitz, 1997); 3) barnet indgår som aktør i familielivet; 4) kvindelige og mandlige forældre kobler erfaringer med barnet til deres selvforståelse og deres muligheder for at håndtere forældreskabet.

 

Afhandlingen afsluttes med at understrege, at kvindelige og mandlige forældre er optaget af at konstituere forældreskabet som et to-kønnet fællesskab, og at de begge gør en aktiv indsats i forhold til at realisere det. Samspillet mellem kvindelige og mandlige forældre afspejler derfor en ny type bevidsthed mellem kvindelige og mandlige forældre, som udmønter sig i åbne forhandlinger om, hvad der er rimeligt og fair. Parrene søger at afklare sammenhænge mellem deres kønnede handlinger og deres kønsneutrale forestillinger om forældreskabet. Parrene forsøger ikke at overvinde ambivalens (jf. Bauman, 1991) men i stedet for at finde strategier, som kan rumme mangfoldigheden og dobbeltheden mellem det kønsneutrale og det kønsdifferentierede forældreskab.

 

OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedRUC
Antal sider370
StatusUdgivet - 2006
Eksternt udgivetJa

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 197136