Psykologisk Institut

Dion Sommer

Professor

Dion Sommer

Professor

Vejlederbrev

Før etablering af et vejledningsforløb vil jeg her tilkendegive, hvordan jeg evt. kan blive din kommende vejleder. Mine mere end 30 års erfaringer som specialevejleder -  for adskillige studerende med mange forskellige emner - kan måske blive nyttig også for dig?

Min forskningsområder kan du læse om her i PURE. Men jeg tager meget gerne specialer, som omhandler andre fagområder inden for psykologien. Min erfaring er, at der er stor forskel på specialeskrivere. Fx hvordan man arbejder med og griber en skriftlig opgave an. Jeg presser ingen ind i en fast vejledningsform, men læser først mig ind på den enkelte studerende. Alligevel har jeg nogle forhåndsforventninger til og –planer forløbet:

-          Reglerne: På forhånd foreslår jeg, at du orienterer dig i Studieordningen og går på Instituttets hjemmeside og finder regler for speciale.

-          Vejlederkontakt: Så snart, du har fået tildelt mig som vejleder, sender du en mail for at etablere kontakten. Jeg svarer herefter bekræftende på mailen.

-          Jeg indkalder herefter mine specialeskrivere til første fællesmøde. Man forventes at komme.

-          1. vejledningsmøde (fælles): Her afstemmes jeres/mine forventninger til forløbet. Jeg orienterer om forløbet og mine måder at kunne vejlede på. Her uddyber, jeg bl.a. meningen med ”Dine første 2-3 sider”, som er vedhæftet dette vejlederbrev. Hver studerende orienterer (gerne med uddelt skriftligt materiale) om det emne/fagfænomen, man vil studere. Her aftaler I med hinanden, evt. hvordan specialegruppen kan fortsætte. Et ekstra formål er at komme hurtigt i gang med specialeprocessen.

-          Opgaver, som ligger uden for mit fagfelt: Der kan jeg ikke foreslå litteratur. (Føler du et behov for at få genopfrisket, hvordan du søger litteratur, så kontakt vi biblioteket vedr. et kursus. Det er en integreret del af specialeprocessen at kunne søge, identificere og hente faglitteratur hjem). Men jeg vil vurdere og give gode råd til kvaliteten af opgavens didaktiske opbygning. Uanset indhold spiller en god didaktisk struktur nemlig en markant rolle i den gode opgave.

-          Opgavens indhold - feedback: Uanset om emnet er inden for/uden for mit fagfelt,læser og kommenterer jeg altid tekstdele grundigt. Dvs. vurderer m.h.p. kvalitet af præsentationer, analyser, argumentationer og diskussioner. Dvs. jeg vurderer teksten mundtligt, men også skriftligt, direkte i din skrevne tekst, som du får en kopi med hjem af. Min feedback er ’hands-on’, dvs. jeg viser konkret, hvad du ’gør’ i teksten, og kvaliteten af det. Jeg læser hele specialet, men ’stykkevist’. Hver tekst vurderes én gang, dvs. evt. revisioner og ændringer læser jeg ikke.

-          Individuel vejledningstid, -gange: Der er i alt 15 timer til rådighed, som skal fordeles på forberedelse, læsning af indsendte tekster, e-mails, samt direkte vejledning. Praksis plejer at være sådan: Når du har brug for vejledning skriver du en e-mail, så finder vi en tid. Vil du hellere på forhånd aftale en række faste tider, så gør vi det. Men husk, så forpligter tidspunktet.

Bortset fra start-vejledninger, hvor problemformulering, struktur, disposition og tidsplan diskuteres, forventer jeg mindst omkring 8-10 siders tekst til vejledning. Det sendes to dage før vejledning.

-          Bedømmelse: Specialet bedømmes sammen med en ekstern censor. Censors vurdering/karakter, ved evt. en karakteruenighed mellem bedømmerne, tæller her mest. Jeg er under vejledningen derfor som regel påholdende med at sætte et tal på eller niveau på mine vurderinger af tekster. Skulle jeg mene, at et speciale er på vej mod at dumpe, vil jeg dog så tidligt som muligt gøre opmærksom på det, så der er tid til at rette op. 

-          Strukturhjælp: ”Dine første 2-3 sider”. Jeg har udarbejdet en strukturhjælp (se nedenfor). Den angiver specialets start m. hhv. indledning, problemformulering(er), begrundelser for valg af emne; afgrænsning; disponering af indhold; indholdsfortegnelse; litteratur. Den anbefaler også konkret, hvad der skal skrives ind i det enkelte afsnit. Har du brug for en matrice, der fra starten kan ’ordne tankerne’, så er den til fri afbenyttelse. 

Om opgaveskrivning:

Rieneker L. & Jørgensen, P. S. (2017): Den gode opgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

 

 

STRUKTURHJÆLP

DION SOMMER   /   PSYKOLOGISK INSTITUT 

Kom i gang                                                                        

”Dine første 2-3 sider”

Skriftligt arbejder du fra nu med at skrive afhandlingens første 2-3 sider.

Strukturér den sådan: 

Indledning.

Her introducerer du for første gang for læseren dit emne som et fagfænomen. Indledningen er ”forretten”, hvor opgaven er ”hovedretten. På dét her tidspunkt er det ikke nødvendig at lave en færdig indledning. Den bedste skrives faktisk til sidst, når afhandlingen er færdig. Lad dig derfor ikke bremse her. Din indledning kan i starten bestå af nogle stikord, hvor du løbende kan sætte flere ind 

Fagfænomen og Problemformulering(er).

Konvertér hurtigt dit emne til et fagfænomen. Gå fra ”det her er mit valg af emne, jeg vil skrive om”-tænkning til ”dét er mit udvalgte fagfænomen, der skal beskrives, undersøges, vurderes og diskuteres af mig”. Ergo gå i undersøgelses modus. Fx ved at stille nysgerrige spørgsmål: Hvad er det for et fagfænomen? Hvilke dele består det af?  Hvilke kernebegreber består det af? Hvilke - af dig udvalgte teorier og/eller empiri - forklarer/dokumenterer fænomenet? Er der forskellige/modstridende fag tilgange? Hvad betyder dét for din vurdering af dit fagfænomen? 

Problemformulering(er) er afhandlingens absolutte omdrejningspunkt. Brug derfor god tid til at opstille spørgende sætninger til dit fagfænomen. Gå derfor mentalt i ”spørge-modus”. Eksempelvis: ”hvad”…?; ”hvordan”…?; ”hvorfor”…?; ”på hvilke måder”…? Pointen er, at opgavens hovedkapitler/dele herefter bliver en løbende besvarelse af dine spørgsmål. Du kan nøjes med én hovedproblemformulering; men kan også have flere. Dét bestemmer du selv.

     Alternativt kan du lave én eller flere hypoteser. En hypotese er en forhånds-påstand/-antagelse, som du i opgaven arbejder på at bekræfte eller det modsatte. For at undgå bias er vigtigt, at du ikke kun argumenterer for din påstand, men også a) bringer fagstof samt argumenter i spil, der kan tale imod; b) vejer dét op mod hinanden; c) for til sidst at nå frem til en konklusion.

     Nogle opgaver har både en hovedhypotese (påstand), som suppleres med én eller flere problemformuleringer. Ingen faste regler her. 

Begrundelser for valg af emne/fagfænomen

Kort afsnit, hvor du skriver, hvorfor lige netop dette emne/fagfænomen er valgt og er faglig (ikke personligt) interessant. 

Afgrænsning

Afsnit, hvor du skriver, hvad der ikke bliver berørt. Da du jo ikke kan skrive alt om dit fagfænomen, skal der være et udvalg. Det kommer ved at skære noget (relevant!) fra. Gør det kort, da det kan blive meget langt. Kan du ikke afgøre dét nu, så lav stikord.

Disponering af indhold

Vigtigt afsnit til struktur-hjælp. Så arbejd meget med det. Afsnittet er egentlig ’indholdsfortegnelsen skrevet ud i sætninger’. Eksempelvis: Kapitel 1 præsenterer (nævn så konkret teorien og/eller empirien). Kapitel 2 præsenterer og vurderer (benævn konkret indhold). Kapitel 3 er en diskussion af (benævn konkret indhold). 

Indholdsfortegnelse (skal sættes foran i opgaven)

Virkelig god at lave som struktur-hjælp. På dét her tidspunkt er den foreløbig. Men indholdsfortegnelsen er den perfekte visualisering, hvor din opgaves kapitler/dele kan overskues med ét blik. Du kan også sætte cirka antal sider af til hvert afsnit. Derved kan du realistisk se, hvor meget/lidt, du skal skrive om hver teoritype og/eller empiri. Du kan også dele indholdsfortegnelsens kapitler/hoveddele i formidlingsniveauer: Præsentationer, faglige vurderinger og diskussion. 

Referenceliste: Forslag til litteratur

Her placeres din foreløbige litteratur. Du kan så hen ad vejen fylde mere på for til sidst, når opgaven er skrevet, at have den komplette liste. Man kan lave enten en referenceliste (= dét der bruges, refereres til i opgavens tekst), eller supplere den med en liste over øvrig læst litteratur (= baggrundslitteratur, som ikke direkte bruges i opgaven)

-------------------------------------------------------

Søg inspiration i andres opgaver på biblioteket. Se hvordan deres første sider er bygget op, indtil første kapitel/afsnit begynder. Strukturen er den samme uanset hvilket emne/fænomen, du skriver om.    

Resultatet skal ikke være 100% færdigt, når du sender det til vejledning eller fremlægger det; men afspejler dér, hvor du netop er kommet til i processen. Dine 2-3 første sider bliver det fælles omdrejningspunkt og grundlag gennem hele forløbet. Der kan sagtens komme ændringer undervejs, efterhånden som du bliver klogere på emnet og mere sikker på kursen. 

SÅ GOD PROCES!

Dion

 

Hjælp til opgaveskrivning:

Bertelsen, P.: BAC-UP. Aarhus: Psykologisk Institut. Downloades fra Nettet.

Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2017): Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. 5. udgave.