DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Claus Holm

Kampen om troværdigheden: Forskning i formidling

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Afhandlingen ”Kampen om troværdigheden. Forskning i formidling” er en teoretisk og analytisk-empirisk undersøgelse af problemformuleringen: Hvordan etableres forholdet mellem forskning og forskningsformidling? Spørgsmålet behandles i afhandlingens tre hoveddele.

Den første del af afhandlingen – DEL I – analyserer, hvordan man kan besvare problemformuleringen ved brug af en boundary work tilgang – tilgangen grænsearbejde som troværdighedskampe – der har sine rødder i Science and Technology-studier. Analysen udpeger to problemer. Det ene er, at ’grænsearbejde som troværdighedskampe’ tilgangen overbetoner diversitet og forandring som resultat af et konstruktivistisk blik på aktørers handlinger. Det andet problem er, at tilgangen ikke nærmere præciserer betingelserne for, hvordan en formidling af forskning bliver troværdig eller utroværdig. Det undersøges derefter om socialanalytikken og systemteorien kan bidrage til at løse de to problemer.

Socialanalytikken er en strukturel og kartografisk tilgang. Med denne tilgang analyserer man forholdet mellem forskning og forskningsformidling ved at relatere aktørers handlinger til forskningen som et domæne i en strukturel konfiguration/kartografi. Socialanalytikkens bidrag består i at kunne analysere, hvordan konflikter og konfliktbeherskelse udfolder sig i forhold til strukturel bestemte domæner. Og spørgsmålet om troværdighed bliver til et spørgsmål om, hvordan man behersker protester mod bestemte måder at formidle forskning på.

Systemteorien er en kommunikationsteoretisk tilgang. Med denne tilgang analyserer man forholdet mellem forskning og forskningsformidling ved at iagttage forskningen og forskningens omverdener som strukturelle koblinger mellem empirisk observerbare funktionssystemer, der er konstitueret af kommunikation og intet andet. Systemteoriens bidrag består i at kunne analysere strukturelle koblinger mellem funktionssystemer, der har hver deres troværdighedsprofil – det vil sige hver deres forventninger til kommunikationen. Spørgsmålet om troværdighed bliver derfor et systemrelativt spørgsmål om, hvordan de strukturelle koblinger tilgodeser de involverede systemers forventninger.

Den anden del af afhandlingen – DEL II – er den socialanalytiske del. Den finder man i bogen Forståelsens rasen (Holm 2006). Hovedtesen er, at der er en tendens til forskydning fra at lægge vægt på forskningsbestemt formidling til at lægge vægt på omverdenskrav til formidling. Tesen følges op ved en analyse af en empirisk case og ved at kortlægge konflikter og konfliktbeherskelse på tre niveauer; på samfundsformations-, institutionsformations- og subjektformationsniveau. Resultaterne er: En identifikation af universitetet som et offentligt bruger-service universitet, der formidler service ud fra tendensen til, at brugeres krav til formidlingen bliver anset for ligeværdige med universitetets egne krav. En identifikation af nye rollekonflikter i forsker-fællesskabet som konsekvens af et nyt omverdensforhold. Og en opstilling af to konkurrerende idealer i samtiden for, hvordan man etablerer et troværdigt forhold mellem forskning og formidling heraf i massemedierne.

Den tredje del af afhandlingen – DEL III – er den systemteoretiske del. Den finder man i bogen Viden om uddannelse. (Rasmussen m.fl. 2007) Hovedtesen er, at et nyt subsystem for pædagogisk refleksionsteori med koden vejledende/ikke vejledende institutionaliseres i en organisation for professionsviden, der medier mellem det videnskabelige system og uddannelsessystemet. Tesen testes på en empirisk case. Resultatet er, at casen ikke bekræfter tesen om, at det er den måde, de konkrete organisationer for professionsviden løser deres opgave. Ikke desto mindre overvejes og opretholdes tesen som et forslag til en måde sådanne organisationer kunne skabe stabilitet og troværdighed omkring deres opgaveløsning i forhold til det videnskabelige system og uddannelsessystemet. Endelig overvejes det om troværdighed kan udgøre tema eller måske en kode i forhold til strukturelle koblinger mellem funktionssystemer, der har formidling som indbyrdes anliggende.

Afhandlingen bidrager til svar på problemformuleringen – hvordan etableres forholdet mellem forskning og forskningsformidling? – i tre henseender:
1. På teoretiske niveau identificeres to problemer ved en bounday work tilgang, der løses på forskellige måde af socialanalytikken og systemteorien.
2. Socialanalytikken bidrager med analyser, der fører til formulering og vurdering af to former for troværdig formidling af forskning knyttet til henholdsvis et ligeværdigheds- og overskridelsesideal.
3. Systemteorien bidrager meden afprøvning af tesen om, at organisationer for professionsviden skaber stabilitet og troværdighed omkring deres opgaveløsning – løsning af en formidlingsopgave – ud fra en tredje medierende form, der kobler mellem funktionssystemer, der har formidling som indbyrdes anliggende.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagInstitut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Antal sider100
ISBN (Trykt)978-87-7684-975-7
StatusUdgivet - 1 sep. 2012

    Forskningsområder

  • Forskningsmetode

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 47844423