Dansk Center for Forskningsanalyse

Carter Walter Bloch

Perspektiver på uddannelseskvalitet: En delphi undersøgelse blandt studerende, medarbejdere, ledelse og eksterne interessenter på danske videregående uddannelsesinstitutioner

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapport

Denne rapport undersøger perspektiver på uddannelseskvalitet i videregående uddannelse blandt de centrale aktører selv – nemlig ledelse, administrative medarbejdere, undervisere, studerende og eksterne interessenter.
Rapporten er en del af forskningsprojektet PIQUED (Pathways to Improve Quality in Higher Education), som undersøger, hvordan der arbejdes med uddannelseskvalitet i Danmark med udkig til de nordiske lande.
Rapporten bygger på et delphi studie, hvor et ekspertpanel, bestående af ledere, undervisere, administrative medarbejdere og studerende fra danske videregående uddannelser samt eksterne interessenter, har besvaret en række spørgsmål om uddannelseskvalitet. Delphi studiet er forløbet over to runder. I alt har 246 deltagere besvaret første runde i december 2018, og 133 deltagere besvaret anden runde i maj 2019.
Formålet med studiet har været at undersøge, hvordan uddannelsesinstitutionerne forstår uddannelseskvalitet, og hvordan de
mener, at kvalitet bedst fremmes. Studiet har således undersøgt uddannelsesinstitutionernes syn på følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvilket formål skal videregående uddannelser særligt opfylde?
2. Hvilken rolle spiller henholdsvis forskningsbaseret og praksisbaseret uddannelse for uddannelseskvalitet?
3. Hvilke faktorer hhv. hæmmer eller fremmer uddannelseskvalitet?
4. Hvilke forhold er der konsensus eller dissensus om på tværs af sektorer eller stillingskategorier?
OriginalsprogDansk
Antal sider50
StatusUdgivet - 2020

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 221746086