Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bjarne Wahlgren

En karismatisk voksenunderviser?

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelFormidling

Skal voksenunderviseren skal være karismatisk?
Den karismatiske voksenunderviser med den stærke personlighed kan have en række positive konsekvenser. Det bidrager i høj grad til, at deltagerne oplever, at det, der siges og gøres, er vigtigt og rigtigt. Det vil øge sandsynligheden for, at deltagerne anvender det, de har lært. Men den stærke personlighed kan også have den konsekvens, at underviseren ’sætter sig på deltagerne’, så de i stedet for handlemuligheder, får en handlingstvang.
Under forudsætning af, at det, der er lært, er rigtigt og relevant i forhold til den lærendes livssituation, og under forudsætning af, at de underviste får mulighed for at forholde (kritisk) til det, der foregår i undervisningen, så er karisma en god underviserkompetence.
Hvad er så svaret på det i overskriften stillede spørgsmål? Det svar, jeg vil give, er, at en voksenunderviser meget gerne må være karismatisk. En voksenunderviser må gerne have karisma. Men ’med måde’. ’Med måde’ betyder, at karismaen må afspejles i et personligt engagement, der gerne må styrke deltagernes evne og vilje til at anvende det, de lærer, men gøre det på en sådan måde, at de voksne deltagere er i stand til at styre deres egne læreprocesser.
Men for mig er det vigtigt, at karismaen fører til engageret selvstændig læring - ikke til dogmatisme.
Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at der er en række andre personlige kompetencer, som er mindst lige så vigtige eller vigtigere for den gode voksenundervisning. Det er de kompetencer, der knytter sig til evnen til at engagere sig i undervisningen, at kunne forholde sig til deltagerne som voksne, til deres behov og erfaringer, at kunne engagere og motivere deltagerne til at indgå aktivt i læreprocesser, at kunne skabe et læringsmiljø, hvor deltagerne kan lære selvstændigt og kritisk i forhold til deres behov og livssituation, og ikke mindst styrke en bevidst anvendelse af det, som læres. Det er de kompetencer, som karakteriser den gode voksenunderviser.
Det er OK at være karismatisk. Det fremmer transfer; men det er ikke nødvendigt. Det vigtigste er at kunne forholde sig til deltagerne.
OriginalsprogDansk
TidsskriftFokus - på dansk som andetsprog for voksne
Nummer60
Sider (fra-til)7-11
Antal sider5
StatusUdgivet - jun. 2013

    Forskningsområder

  • voksenunderviser, karismatisk, lærerpersonlighed, voksenundervisning, andetsprogsundervisning

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 54494490