Institut for Virksomhedsledelse

Birte Asmuß

Intern kommunikation under forandring

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogUndervisning

Intern kommunikation under forandring giver en teoretisk og praktisk indføring i de tekster, genrer og kommunikationsformer, som den interne kommunikation i private og offentlige virksomheder eller organisationer typisk omfatter. Dertil kommer en indføring i opfattelser af kommunikation, organisation og ledelse, som er relevante for arbejdet med den interne kommunikation.

Bogen beskæftiger sig med intern kommunikation i bred forstand, dvs. med tekster og genrer, der ikke kun produceres af kommunikationsafdelingen, men også af ledelse, medarbejdere og HR-afdeling. Blandt bogens emner kan nævnes: mission og vision statements, kommunikationspolitik, kommunikationsplanlægning, linjekommunikation, personalebladet, intranettet, årsrapporten og kommunikation i forbindelse med rekruttering, medarbejderudvikling og afskedigelse.

Bogen henvender sig til kommunikationsstuderende på BA- og kandidatniveau, men kan læses med stort udbytte af alle, der arbejder med eller interesserer sig for, hvordan organisationer kommunikerer med sig selv, og hvordan den interne kommunikation forandrer sig. Bogen udfylder et hul i den danske faglitteratur om strategisk kommunikation, hvor der i mange år har manglet en større, forskningsbaseret indføring i intern kommunikation.

OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagSamfundslitteratur
Antal sider320
ISBN (Trykt)9788759311776
StatusUdgivet - 2009
SerietitelDen kommunikerende organisation

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 220052