DPU

Aarhus Universitets segl

Bergthora Kristjansdottir

Sprogbæredygtighed i politisk spændetrøje

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Kristjánsdóttir opererer i sin artikel med en modstilling af ’sprogbæredygtighed’ over for ‘dræbersprogethed’. Hun understreger at disse begreber ikke refererer til egenskaber ved sprog som sådan, men til det livspotentiale henholdsvis dræberpotentiale som udvikles i relationerne mellem sprog gennem bevidste sprogpolitiske handlinger. I artiklen analyseres denne problemstilling som den findes i mødet mellem dansk og minoritetssprogene i dansk skole og fremtræder i partiprogrammer, lovgivning om udvalgte undervisnings- og skoleforhold, curriculære tekster, politiske diskurser om undervisningspraksis og eksempler på organisering af undervisning. Tilgangen er ’kritisk diskurs’-analytisk, med øje ikke bare for hvad der står at læse, men også for ’hullerne’ (hvad der kunne have stået). En hovedpointe er at de sidste årtiers regeringsbærende politiske partier, Socialdemokratiet og Venstre, nok kan have idealer om frihed og lighed og flersprogethed i teorien, men at dansk skolepolitik i praksis har været
og er indrettet på assimilation og etsprogethed. Den vurderende sammenligning der åbner for muligheder, sker ved at se mod Sverige: ”Diskursen om svensk uddannelsespolitik argumenterer ud fra forskningsbaseret faglighed, mens dansk uddannelsespolitik trækker på en integrationsdiskurs, forstået som assimilation”.
Kristjánsdóttir konkluderer at ”[e]tsproget og monokulturel demokratiforståelse skaber daniseringsstrategier, civiliseringsstrategier om man vil, over for skolens tosprogede elever, der udmønter sig i diskriminerende skoletabermodeller”. Hun minder om at Jens Normann Jørgensen advarede mod en sådan udvikling allerede i 1985 og begræder at vi her 35 år senere kan konstatere at hans bange antagelse om sprog- og uddannelsespolitikken har vist sig at holde stik. Kristjánsdóttir tror ikke på snarlig ændring i dansk politik på dette område, men afslutter alligevel med at pege på at der er inspiration at hente i svensk uddannelsespolitik, samt i FN’s forskellige dokumenter om menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
OriginalsprogDansk
TitelSprogs status i Rigsfællesskabet 2031
Redaktører Tore Kristiansen , Anne Holmen
Antal sider19
ForlagKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
Udgivelsesårokt. 2021
Sider97-115
ISBN (trykt)9788793510463
StatusUdgivet - okt. 2021
SerietitelKøbenhavnerstudier i tosprogethed
Vol/bindC13
ISSN0901-9731

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 230190064