DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bergthora Kristjansdottir

Bæredygtighed og dræbersprogethed

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskning

Standard

Bæredygtighed og dræbersprogethed. / Kristjansdottir, Bergthora.

Det danske sprogs status 2031. red. / Anne Holmen; Tore Kristiansen. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, 2021. (Koebenhavnerstudier i Tosprogethed).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/proceedingBidrag til bog/antologiForskning

Harvard

Kristjansdottir, B 2021, Bæredygtighed og dræbersprogethed. i A Holmen & T Kristiansen (red), Det danske sprogs status 2031. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, Koebenhavnerstudier i Tosprogethed.

APA

Kristjansdottir, B. (2021). Bæredygtighed og dræbersprogethed. Ikke publiceret. I A. Holmen, & T. Kristiansen (red.), Det danske sprogs status 2031 Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. Koebenhavnerstudier i Tosprogethed

CBE

Kristjansdottir B. 2021. Bæredygtighed og dræbersprogethed. Holmen A, Kristiansen T, red. I Det danske sprogs status 2031. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. (Koebenhavnerstudier i Tosprogethed).

MLA

Kristjansdottir, Bergthora "Bæredygtighed og dræbersprogethed". og Holmen, Anne Kristiansen, Tore (red.). Det danske sprogs status 2031. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. (Koebenhavnerstudier i Tosprogethed). 2021.

Vancouver

Kristjansdottir B. Bæredygtighed og dræbersprogethed. I Holmen A, Kristiansen T, red., Det danske sprogs status 2031. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. 2021. (Koebenhavnerstudier i Tosprogethed).

Author

Kristjansdottir, Bergthora. / Bæredygtighed og dræbersprogethed. Det danske sprogs status 2031. red. / Anne Holmen ; Tore Kristiansen. Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, 2021. (Koebenhavnerstudier i Tosprogethed).

Bibtex

@inbook{2d046bb8a89147ba888d09a6d6806cc9,
title = "B{\ae}redygtighed og dr{\ae}bersprogethed",
abstract = "For godt ti {\aa}r siden spurgte jeg: Er dansk et dr{\ae}bersprog? (Kristj{\'a}nsd{\'o}ttir, 2010). Mit svar dengang var bekr{\ae}ftende. I dag vil jeg ikke g{\o}re et sprog, her dansk til en slags gerningsperson. Jeg vil fastholde, at sprog kan blive gjort til dr{\ae}bersprog (killer language), men det er ikke sprogene i sig selv, der er de ud{\o}vende akt{\o}rer. Det er bevidste uddannelsespolitiske handlinger, der g{\o}r sprog til dr{\ae}bersprog i relationen til andre sprog. Jeg vil referere til denne handling som dr{\ae}bersprogethed. Denne begrebsligg{\o}relse st{\aa}r i mods{\ae}tning til begrebet b{\ae}redygtighed, der kan signalere, at sprog har deres egen ret til at v{\ae}re levende sprog, der kan udvikles fra en generation til en anden.Det er denne forst{\aa}else af begreberne b{\ae}redygtighed og dr{\ae}bersprogethed, som jeg vil spejle min empiri i, der er eksempler p{\aa} Undervisningsministeriets udstedte curricul{\ae}re foreskrifter m{\o}ntet p{\aa} tosprogede b{\o}rn, unge og voksne i det danske uddannelsessystem. ",
author = "Bergthora Kristjansdottir",
year = "2021",
language = "Dansk",
series = "Koebenhavnerstudier i Tosprogethed",
publisher = "K{\o}benhavns Universitets Humanistiske Fakultet",
editor = "Anne Holmen and Tore Kristiansen",
booktitle = "Det danske sprogs status 2031",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Bæredygtighed og dræbersprogethed

AU - Kristjansdottir, Bergthora

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - For godt ti år siden spurgte jeg: Er dansk et dræbersprog? (Kristjánsdóttir, 2010). Mit svar dengang var bekræftende. I dag vil jeg ikke gøre et sprog, her dansk til en slags gerningsperson. Jeg vil fastholde, at sprog kan blive gjort til dræbersprog (killer language), men det er ikke sprogene i sig selv, der er de udøvende aktører. Det er bevidste uddannelsespolitiske handlinger, der gør sprog til dræbersprog i relationen til andre sprog. Jeg vil referere til denne handling som dræbersprogethed. Denne begrebsliggørelse står i modsætning til begrebet bæredygtighed, der kan signalere, at sprog har deres egen ret til at være levende sprog, der kan udvikles fra en generation til en anden.Det er denne forståelse af begreberne bæredygtighed og dræbersprogethed, som jeg vil spejle min empiri i, der er eksempler på Undervisningsministeriets udstedte curriculære foreskrifter møntet på tosprogede børn, unge og voksne i det danske uddannelsessystem.

AB - For godt ti år siden spurgte jeg: Er dansk et dræbersprog? (Kristjánsdóttir, 2010). Mit svar dengang var bekræftende. I dag vil jeg ikke gøre et sprog, her dansk til en slags gerningsperson. Jeg vil fastholde, at sprog kan blive gjort til dræbersprog (killer language), men det er ikke sprogene i sig selv, der er de udøvende aktører. Det er bevidste uddannelsespolitiske handlinger, der gør sprog til dræbersprog i relationen til andre sprog. Jeg vil referere til denne handling som dræbersprogethed. Denne begrebsliggørelse står i modsætning til begrebet bæredygtighed, der kan signalere, at sprog har deres egen ret til at være levende sprog, der kan udvikles fra en generation til en anden.Det er denne forståelse af begreberne bæredygtighed og dræbersprogethed, som jeg vil spejle min empiri i, der er eksempler på Undervisningsministeriets udstedte curriculære foreskrifter møntet på tosprogede børn, unge og voksne i det danske uddannelsessystem.

M3 - Bidrag til bog/antologi

T3 - Koebenhavnerstudier i Tosprogethed

BT - Det danske sprogs status 2031

A2 - Holmen, Anne

A2 - Kristiansen, Tore

PB - Københavns Universitets Humanistiske Fakultet

ER -