Lektor emeritus
Benedicte Madsen, december 2011
Født 1943 i København
Gift første gang med Ib Madsen, med hvem jeg har to sønner, født hhv. 1966 og 1970.
Gift anden gang med Boje Katzenelson.
1971 til februar 2012: Ansat som videnskabelig medarbejder ved Psykologisk Institut (PI), Aarhus Universitet, først som amanuensisvikar, siden adjunkt, fra 1976 som lektor. I næsten hele min ansættelsestid har jeg været medansvarlig for et grundkursus i social- og personlighedspsykologi på studiets første semester.
Per 1. februar 2006 overgik jeg til at være lektor på halv tid og har fungeret som freelance konsulent i resten af tiden. Jeg har opsagt lektorstillingen per 1. februar 2012 og overgår herefter til en status som lektor emeritus. Jeg fortsætter som aktionsforsker og konsulent.
1962-1972: Sociologistuderende ved Københavns Universitet på det næsten nystartede studium. I perioden 1965 til 1972 fjernstuderende, først i Århus, så USA og så igen Århus. Fulgte undervisning og tog eksaminer på etnografi og økonomi ved Aarhus Universitet. Fungerede som studentermedhjælp og instruktor i den lille sociologiske afdelingunder Statskundskab ved AU. I de tre år i USA var jeg studentermedhjælp ved Social Psychology Laboratory, ledet af prof. Fred Strodtbeck fra det tværfaglige Human Relations-fakultet, University of Chicago. Jeg skrev den empiriske del af magisterkonferensen på materiale fra et amerikansk forskningsprojekt. Den teoretiske indfaldsvinkel var holdningskonsistensteorier, altså socialpsykologi. I maj 1972 blev jeg Mag.scient.soc. fra Københavns Universitet.
1965-67: Studentermedhjælper under ”Kvindekommissionen”, hvor jeg for det såkaldte Materialeudvalg udarbejdede en litteraturgennemgang om sociologiske kønsforskelle. Gerhard Nielsen, den senere grundlægger af Psykologisk Institut i Århus, var blandt medlemmerne af udvalget. I samme periode var jeg medlem af Nordisk Forskergruppe vedr. kønsroller, ledet af norske socialpsykologisk Harriet Holter.
Fra 1973: Forskning i arbejde og arbejdsløshed med dertil svarende publikationer. Blev hurtigt optaget af den brede formidling til danske målgrupper. En slags hovedværk fra denne periode er bogen Menneskeværd og markedsværdi (1981), som voksede ud af et udvalgsarbejde i Dansk Psykologforening. Jeg var medstifter af Jysk Forskergruppe for arbejdsløshedsforskning under Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, som fik nogle års levetid.
1974-1984: Ledende medlem af Samarbejdet Arbejdere-Akademikere i Århus. Stod bl.a. for en udstilling om arbejdsløshed, som var rundt på ca. 12 af Danmarks biblioteker, og var medforfatter til en lille bog om skoleelevers erhvervsarbejde.
1979-1986: Et forskningsmæssigt fokus på unges situation på og uden for arbejdsmarkedet førte til en interesse for overgangen skole-erhverv og identitet derfra en interesse for uddannelses- og erhvervsvejledning. Parallelt opstod en interesse for beskæftigelsesforanstaltninger og for hvordan man egentlig kunne evaluere deres effekt, altså evalueringsmetodik. Beslægtet hermed en interesse for praksisnær forskning generelt og aktionsforskning i særdeleshed. Denne faglige drejning viste sig at blive vedholdende.
Omkring 1985 måtte jeg til at vælge mellem interessen for vejledning og interessen for evaluering – troede jeg. Men de to spor skulle vise sig at kunne kombineres i det udviklingsarbejde, som jeg indledte sammen med Søren Willert. Samarbejdet næredes af, at vi i 1984 begyndte arbejdet med en bog om socialt forsøgsarbejde, sammen med Per K Larsen fra Socialstyrelsen.
1985-1992: Udviklingsgruppen SU&SE (Systemudvikling og Systemevaluering) fik status som en fordybelsesaktivitet på psykologistudiets overbygning. Gruppen blev ledet af Søren Willert og undertegnede, og hvad studerende angår var der til enhver tid 15-20 deltagere. Vi gik ud og løste konsulentopgaver, og her begyndte jeg på autodidaktisk vis og med inspiration fra Søren Willert, der var terapeut-uddannet, at lære mig konsulenthåndværket.
Fra 1986: Dialogisk orientering. I forbindelse med en artikel om vejledningssamtalen var jeg blevet optaget af dialogen som kommunikativ kategori, og omkring 1986 begyndte vi at bruge betegnelsen ”dialogisk orientering” som overbegreb for de professionelle hjælpermetoder, som Søren Willert og jeg i fællesskab udviklede. Min dialog-interesse blev indlejret i en bredere interesse for kommunikation, herunder kommunikation i grupper og organisationer. Interessen var opstået først i 1970’erne, hvor Harriet Holter havde ½ år som gæsteprofessor ved Psykologisk Institut i Århus, og hvor jeg egentlig troede, at det var familiedynamik og familieterapi, der skulle være min faglige fremtid.
1988-2005: Hele dette spændende felt måtte konsolideres, og det skete i og med vores initiativ til den formelle etablering af Psykologisk Instituts Center for Systemudvikling (CfS). Centret under ledelse af Søren Willert og undertegnede kom til at sortere direkte under det daværende Psykologiske Fagråd, som støttede os i stort og småt. CfS simulerede et lille konsulentfirma, og vi havde Den Lewinske Treklang som idégrundlag: en gensidig berigelse mellem (praksisnær) forskning, (universitets)undervisning og (konsulent)praksis. Konsulentopgaverne var honorerede som indtægtsdækket virksomhed. Med visse undtagelser var der ikke andre videnskabelige medarbejdere end os to, men studerende gjorde det årgang efter årgang ud for vores ulønnede juniormedarbejdere eller praktikanter. Centret måtte beklageligvis lukke ved udgangen af 2005 pga. en svagere opbakning fra den daværende ledelse.
1994-2005: Delfin-programmet. I CfS-regi udviklede Søren Willert og jeg forskellige varianter af en universitetspædagogisk form, hvor holdene byggedes op som midlertidige læringsorganisationer, og hvor praktisk opgaveløsning indgik med større eller mindre vægt. Disse undervisningshold gik under navnet Delfin (f.eks. Delfin-1 eller Delfin-X), og de studerende blev kaldt delfiner – en identitet som stadig hænger ved de mellem 100 og 200 psykologistuderende, som nåede at være inden om centret.
1992-2006: Som led iSøren Willert og mit biografisk projekt om og med Gunnar Hjelholt udkom dels en enkelt artikel, dels enlille bog om hans erfaringer fra koncentrationslejren, Overlevelse i organisationen - senere udgivet i engelsksproget udgave. Og endelig en posthumt udgivet bog, Working on Boundaries. Gunnar Hjelholt and Applied Social Psychology (2006).
Fra ca. 1997: Inspireret af Hjelholtprojektet dykkede jeg ned i Kurt Lewins livsværk.Denne interesse har resulteret i et antal arbejdspapirer og artikler, og den er vedvarende.
Undervisning i perioden 2006-2011: Efter Centrets og Delfin-programmets endeligt skulle jeg finde en niche mht. min undervisning på PI – ved siden af mit bidrag til grundkurset i social- og personlighedspsykologi. I foråret 2005 var det et projektseminar med Aktionsforskning i kommunalreformen. Et andet seminar hed Gruppedynamik. I perioden2006-2011 hed mit årlige seminar Konflikter og konflikthåndtering.
1987-2003: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nu skal vi igen tilbage i tid. I 1987 blev jeg tilknyttet et stort forskningsprojekt om Tid og Forbrug under ledelse af den legendariske Erik Ib Schmidt. I forlængelse heraf blev Rockwool Fondens Forskningsenhed dannet under ledelse af Gunnar Viby Mogensen. Hertil var jeg knyttet en årrække, først som ekstern forsker på forskellige projekter og skrev bl.a. en bog om danskernes tidsanvendelse (1992). Jeg var også medlem af referencegrupper ift. andre store projekter, og i perioden 1990 til ca. 1999 var jeg desuden medlem af Programkomiteen, der med koncernchefen som formand lagde de strategiske linier for enheden.
Ca. 2004-06: Bestyrelsesmedlem for Væksthuset under Humanistisk Informatik ved Aalborg Universitet.
Siden 2008: Medlem af pædagogisk Råd i Kaospiloterne (der sad jeg også i Kaospiloternes tidlige år).
Konsulentopgaver. Siden 1985 har jeg været engageret i små og større konsulentopgaver, vel gennemsnitligt en halv snes nye hvert år. Eksempler på projekter: Enkeltstående dage, f.eks. temadage eller stop-op dage for personalegrupper; kursusdage og længere kursusforløb for personalegrupper, ledere el.lign.; ledelsessupervisionsforløb; coachingsamtaler; konflikthåndtering; større evalueringsprojekter; større organisationsudviklingsprojekter. Langt de fleste praksisopgaver, jeg har løst, har været for klientsystemer inden for det offentlige. Nogle af forløbene har resulteret i publikationer.
Gennem en periode var jeg medlem af konsulentfællesskabet key2see, hvortil jeg har bevaret en nu løsere tilknytning, som bl.a. indebærer, at jeg holder 2-3 gange Åbent Hus om året. En tilsvarende tilknytning har jeg til konsulentfællesskabet Clavis.
Siden 2006: Aktionslæring. Først gennem en konsulentopgave og siden som aktionsforsker har jeg i de senere år specialiseret mig i aktionslæring. En håndbog publiceredes i 2010. Hertil kommer forskellige artikler. Aktiviteterne er foregået og sker fortsat i samarbejde med folk fra VIA University College, især videncentret Center for Ledelse og Organistionsudvikling. I skrivende stund påbegyndes det andet kursusforløb for erfarne konsulenter, med overskriften Procesledelse og Konsultation i Aktionslæring. For mit vedkommende er det kombineret med fortsat aktionsforskning inden for området – altså aktionsforskning om aktionslæring. Jeg vil blive ved med at publicere om aktionslæring og lignende former for erfaringsbaseret læring med tilknytning til arbejdslivet.
Benedicte Madsens publikationer 1967-2011
NB: Seks af publikationerne optræder to gange, under to overskrifter.
Arbejde og arbejdsløshed, overgang skole-erhverv
10. Madsen, B. (1984). Arbejdsrollen. Kap. 8 i E. Petersen & K.-E. Sabroe (red.), Arbejdspsykologi. Arbejde, arbejdsmiljø og arbejdsorganisation. København: Munksgaard.
11. Madsen, B. (1985). Uddannelse og arbejde. Pp. 6-26 i Arbejdsmarkedsuddannelserne 1960-1985. København: AMU-direktoratet.
12. Madsen, B. (1985). Erhvervsvalgets muligheder. Pp. 171-182 i P. Jørgensen (red.), Lille vejleder - hvis er du? København: Studie og Erhverv.
13. Madsen, B. (1990). Working time and leisure. A Social-psychological analysis based on 20 in-depth interviews with members of typical households. Pp. 371-418 in G. Viby Mogensen (ed.), Time and consumption. København: Danmarks Statistik.
14. Madsen, B. (1991). Samfundsudvikling, identitet og erhvervsvalg. Pp. 74-82 i Tove Aarkrog & Karen Vibeke Mortensen (red.), Ungdomspsykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.
15. Madsen, B. & Nayberg, M. (1992). Hvornår vil vi arbejde? En socialpsykologisk undersøgelse af danskernes syn på arbejde og fritid. København: Spektrum.
16. Madsen, B. m.fl. (1999). En bro fra kontanthjælp til arbejdsmarked. Erfaringer fra Bjerringbro Produktionsskoles projekt for unge mødre. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Ungdomstemaer i øvrigt
17. Madsen, B. (1981). Norske erfaringer med opsøgende ungdomsarbejde. Dansk Psykolog Nyt, 1981, nr. 22 og 23, 553-557, 577-580.
18. Madsen, B. (1983). Regeringens Ungdomsudvalg. Temanummer af Dansk Psykolog Nyt, 1983 (10) (skrevet sammen med Mogens Agervold, Jan Frederiksen, Thomas Hammerbrink, Carl Hvolbøl og Poul Jørgensen).
19. Madsen, B. (1983). Udtyndede forældrerelationer? Om børns og unges voksenkontakt. Kap. 1 i B. Madsen m.fl. (red.), Ungdomsbilleder i en brydningstid. Psykologisk supplement til de to første rapporter fra Regeringens Ungdomsudvalg. København: Gyldendal.
20. Madsen, B. (1985). De unges vilkår i fire samfundssfærer. Skolepsykologi, 22 (6), 478-488.
21. Madsen, B. (1985). De unge og fremtidens sociale orden. Pp. 137-152 i P. Jørgensen (red.), Lille vejleder - hvis er du? København: Studie og Erhverv.
Kommunikation, dialog og professionelle hjælperrelationer
22. Madsen, B. (1985). Vejledningssamtalen mellem dialog og diskurs. Pp. 123-144 i K. Brikner & H. Villumsen (red.), Terapi og filosofi. Aarhus: Philosophia.
23. Madsen, B. (1985). Effekten af vejledning eksemplificeret med vejledningskurser. Pp. 109-122 i P. Jørgensen (red.), Lille vejleder - hvis er du? København: Studie og Erhverv.
24. Madsen, B. (1986). Occupational guidance and social change. International Journal for the Advancement of Counselling, 9 (1), 97-112.
25. Willert, S. & Madsen, B. (1991). Opdragelse på trods. Om opdragerrollens gennembrud i konsulentarbejdet. Psyke & Logos, 12, nr. 2, 320-334.
26. Madsen, B. & Willert, S. (1992). Supervision til lærere? Kvan, 12 (33), 56-66.
27. Madsen, B. (1993). Kommunikation i og om forhold. Pp. 46-62 i I.-M. Ahlgren (red.), Kommunikationsspor i socialpædagogik. Socialpædagogiske Tekster 9. København: Socialpædagogisk Højskole.
28. Madsen, B. & Willert, S. (1993). Dialogiske hjælpersamtaler. Pp.130-142 i I.-M. Ahlgren. (red.), Kommunikationsspor i socialpædagogik. Socialpædagogiske Tekster 9. København: Socialpædagogisk Højskole.
29. Madsen, B. (1996). Organisationens dialogiske rum. Pp. 9-40 i H. Alrø (red.), Organisationsudvikling gennem dialog. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
30. Willert, S. & Madsen, B. (1996). Kontraktens funktion i supervision. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, vol.33 (2), 99-107.
31. Madsen, B. (1998). Rod og oprydning i organisationen. Pp. 137-151 i H. Kristensen & S. Cawasjee (red.), Bidrag fra Augustkonferencen 1996 på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. pp. 137-151.
32. Madsen, B. (1997/2000). Dialog og gensidig forståelse. Om klar kommunikation i organisationer. Udgivelse i serien Pædagogiske Høvlspåner. København: Dansk Kommunalkursus og Den Kommunale Højskole i Danmark, fra 2000 overgået til Forlaget Dafolo, Frederikshavn.
33. Madsen, B. (2002). Kommunikationstrekanten. Indhold, forhold og kontekst. Pp. 152-170 i O. Løw & E. Svejgaard (red.), Psykologiske grundtemaer. Århus: KvaN.
34. Madsen, B. (2002). Samtalestyring og brug af kontraktredskabet i konsultation, supervision og coaching. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Instituts Center for Systemudvikling, Aarhus Universitet.
35. Madsen, B. & Mærsk, D. (2005). Lystrupmodellen: Model til kvalificering af professionel refleksion i en personalegruppe. Upubliceret arbejdspapir.Psykologisk Instituts Center for Systemudvikling, Aarhus Universitet.
36. Madsen, B. (2006). Forståelsesorienteret konsultation - perspektiveret gennem Kurt Lewins feltteori. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
37. Madsen, B. (2007). Low-tension strategies in conflict resolution. Kurt Lewin’s perspective. Unpublished working paper. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
38. Madsen, B. (2011). Kommunikation og konflikt i skolens relationer. Pp. 275-294 i Mads Hermansen (red.), Lærerens psykologibog. Læringsledelse, didaktik og samarbejde. København: Akademisk Forlag.
39. Madsen, B. (2011). Conversation management and use of the contract tool in conversation, supervision and coaching. Unpublished working paper. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Aktionslæring
40. Madsen, B., i samarbejde med Birkelund, F.S., Clausen, S.W., Iversen, K.S., Svanholt, J.,Thrane. M. & Aagaard, K. (2010). Aktionslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og metode. Århus: ViaSystime.
41. Madsen, B. (2010). Aktionslæring: Faglige traditioner og praktisk anvendelse. Erhvervspsykologi, 8 (4), 4-30.
42. Madsen, B., Ryberg, B. & Thrane, M. (2011). Aktionsforskning om aktionslæring i VIA-Clou regi. Pp. 127-138 i Johansen, M.B. (red.), Nu er vi så her – udvalgte eksempler på videnproduktion i VIA University College. Århus: VIA UC.
43. Madsen, B. (2011). Aktionslæring for ledere. Indlæg i ”lederskabs-stafetten”, www.denoffentligesektor.dk/blog/aktionslaering-ledere.
Gruppe og organisation
44. Madsen, B. & Willert, S. (1990). Et system og dets selvforståelse. Aktionsforskning i behandlingsinstitutionen Skovly. Psykologisk Skriftserie Aarhus, 15 (3).
45. Willert, S. & Madsen, B. (1993). Selvforståelse og udviklingsdynamik i institutionen. Pp.181-192 i I.-M. Ahlgren (red.), Kommunikationsspor i socialpædagogik. Socialpædagogiske Tekster 9. København: Socialpædagogisk Højskole.
46. Madsen, B. (1996). Organisationens dialogiske rum. Pp. 9-40 i H. Alrø (red.), Organisationsudvikling gennem dialog. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
47. Madsen, B. (1997/2000). Dialog og gensidig forståelse. Om klar kommunikation i organisationer. Udgivelse i serien Pædagogiske Høvlspåner. København: Dansk Kommunalkursus og Den Kommunale Højskole i Danmark, fra 2000 overgået til Forlaget Dafolo, Frederikshavn.
48. Madsen, B. (1997). Portræt af en omstilling. Pp. 50-74 i S. Mossalski (red.), Ledelsesspørgsmål: Ledelsesfunktioner i pædagogiske institutioner. Socialpædagogiske Tekster 10. København: Socialpædagogisk Højskole.
49. Madsen, B. (1998). Rod og oprydning i organisationen. Pp. 137-151 i H. Kristensen & S. Cawasjee (red.), Bidrag fra Augustkonferencen 1996 på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. pp. 137-151.
50. Madsen, B. (2004). Gruppearbejde i pædagogisk regi. Funktion, proces og rammesætning. Pp. 199-228 i Mads Hermansen & Elsebeth Jensen (red.), Udfordringer til undervisningen - i didaktisk perspektiv. København: Alinea.
51. Madsen, B. (red.) (2005). Organisationspsykologiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på kommunalreformen. Om fusion, ledelse, bureaukrati, beslutning, magt, kultur, modstand, metaforik og dialog. Psykologisk Skriftserie Aarhus, vol.26 (2). 138 sider.
52. Madsen, B. (2008). Gruppe- og organisationsdynamik – med afsæt i Bions teoretiske univers. Pp. 65-93 i H. Alrø & S. Frimann. (red.), Kommunikation og organisationsforandring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Lewin- og Hjelholt-studier
53. Madsen, B., Willert, S. og Hjelholt, G. (1994). Mini-samfundet plus minus 25 år. Psykolog Nyt 3/94, 90-92.
54. Madsen, B. & Willert, S. (1995). Overlevelse i organisationen. Gunnar Hjelholt beretter, med koncentrationslejren som eksempel. Psykologisk Skriftserie Aarhus, vol.20, nr. 3.
55. Madsen, B. & Willert, S. (1997). Survival in the Organization. Gunnar Hjelholt Looks Back on the Concentration Camp from an organizational Perspective. Århus: Aarhus University Press.
56. Madsen, B. & Willert, S. (1997). Liv i den Lewinske trekant. Pp. 133-150 i G. Graversen. (red.), Et arbejdsliv. Festskrift tilegnet Professor dr.phil. Eggert Petersen. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
57. Madsen, B. (2001). En feltdynamisk teori om individ og gruppe. Gensyn med Kurt Lewin. Upubliceret arbejdspapir, findes i flere senere reviderede og forkortede udgaver, senest fra 2007, ligeledes upublicerede.
58. Madsen, B. (2001). Organisation og værdier i voksenpædagogikken - med inspiration fra Lewin. Nordisk Pedagogik, vol.21, 251-262.
59. Madsen, B. (2006). Demokrati i Lewin-traditionens teori og praksis. Psyke & Logos nr. 1, 216-239.
60. Madsen, B. & Willert, S. (red.) (2006). Working on Boundaries. Gunnar Hjelholt and Applied Social Psychology. Århus: Aarhus University Press (jeg er (med)forfatter til to kapitler).
61. Madsen, B. (2006). Forståelsesorienteret konsultation - perspektiveret gennem Kurt Lewins feltteori. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
62. Madsen, B. (2007). Low-tension strategies in conflict resolution. Kurt Lewin’s perspective. Unpublished working paper. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
63. Madsen, B. (2009). Kurt Lewins modstandsbegreb – nærlæsninger, udvidelser og kritik. Psyke & Logos, 30 (2), 391-417.
Forsknings- og evalueringsmetode
64. Madsen, B. (1979). Om kvantitative og kvalitative metoders videnskabelighed. Pp. 65-77 i Broch, T. et al. (red.), Kvalitative metoder i dansk samfundsforskning. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
65. Madsen, B. (1984). Eksperimentet som paradigme for evalueringen af sociale programmer. Med eksempler fra danske ungdomsbeskæftigelsesprogrammer. Upubliceret arbejdspapir. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
66. Madsen, B. (1984). Evaluering af sociale programmer. Dansk Psykolog Nyt, 38, 427-429.
67. Haslebo, G., Jacobsen, H., Madsen, B. & Mortensen, K.V. (1985). Forskning og praksis. Temanummer af Dansk Psykolog Nyt, 39 (14). (Temanummeret omfatter en længere artikel af redaktørerne samt tre interviews, foretaget af redaktørerne; i de følgende numre af DPN bragtes yderligere fire interviews m.v.).
68. Madsen, B. (1993). Systemevaluering mellem forskning og praksis. Pp. 287-304 i Rosenberg, N. (red.), Klinisk-psykologisk forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Diverse
69. Madsen, B. (1967). Sociologiske kønsforskelle. Bilag II til Betænkning om Ligestilling, afgivet af et udvalg under K Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i Samfundet. København.
70. Madsen, B. (1975). Funktion og Funktionalisme. Udkast, 1975 (3), 291-307.
71. Katzenelson, B. & Madsen, B. (1984). En embedsmands rødder i psykologi. Samtale med Erik Ib Schmidt. Psyke & Logos, 5 (1), 158-176.
72. Larsen, P.K., Madsen, B. & Willert, S. (1986). Sociale forsøg fra A til Z: Håndbog for forsøgsmagere. København: Komiteen for Sundhedsoplysning.
73. Madsen, B. (1988). Identitetens Thesaurus: Identitetsbegrebet i hverdagssprog og fagterminologi. Psykologisk Skriftserie Aarhus, 13 (2).
74. Madsen, B. (1992). Samordning af undervisning og socialpædagogik. Erfaringer fra et heldagstilbud for børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap. København: Forlaget Skolepsykologi.
75. Madsen, B. m.fl. (2000). Og så til hest. Erfaringer fra Hylke Ridecenters undervisningsprojekt for skizofrene. Frederikshavn: Dafolo Forlag.