Personlig profil
Profil
Som projektcontroller arbejder jeg med administration af eksterne tilskud, hvor jeg servicerer forskerne på Health i forhold til deres fondsbevillinger. Min uddannelse som matematik-økonomom samt erfaring fra min tid som ERP-konsulent sætter mig i stand til at understøtte forskernes behov for økonomisk rådgivning samt den daglige økonomiadministration.
Derudover fungerer jeg som arbejdsmiljørepræsentant for administrationscenter Health, hvor jeg arbejder for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere - både fysisk og psykisk.
Arbejdsområder
I mit arbejde som projektcontroller har jeg løbende dialog med forskerne i forhold til deres projektøkonomi. Her rådgiver jeg omkring forskellige økonomiske forhold i deres projektportefølje samt hjælper jeg med budgetlægning og løbende re-budgettering, regnskabsaflæggelse i henhold til de forskellige bevillingsgiveres krav, løbende driftsopgaver i forbindelse med den daglige økonomistyring mv.
I Health Økonomi bidrager jeg sammen med mine kollegaer til at sikre professionel og effektiv økonomisk administration og rådgivning for institutterne og forskerne på Health.
Som arbejdsmiljørepræsentant er jeg ansvarlig for at identificere og rapportere potentielle arbejdsmiljørisici samt at fremme en kultur af sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen. Jeg arbejder tæt sammen med ledelsen og medarbejderne for at udvikle og implementere forbedringer i arbejdsmiljøet.