Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Alf B. Josefson

Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Standard

Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling : NOVA-2003. / Ærtebjerg, G.; Andersen, J.; Carstensen, J.; Christiansen, T.; Dahl, K.; Dahllöf, I.; Fossing, H.; Greve, T. M.; Hansen, J. L. S.; Henriksen, P.; Josefson, A. B.; Krause-Jensen, D.; Larsen, M. M.; Markager, S.; Nielsen, T. G.; Pedersen, B.; Petersen, J. K.; Risgaard-Petersen, N.; Rysgaard, S.; Strand, J.; Ovesen, N. B.; Ellermann, T.; Hertel, O.; Ambelas Skjøth, C.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2002. 94 s. (Faglig rapport fra DMU, Bind 419).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

Harvard

Ærtebjerg, G, Andersen, J, Carstensen, J, Christiansen, T, Dahl, K, Dahllöf, I, Fossing, H, Greve, TM, Hansen, JLS, Henriksen, P, Josefson, AB, Krause-Jensen, D, Larsen, MM, Markager, S, Nielsen, TG, Pedersen, B, Petersen, JK, Risgaard-Petersen, N, Rysgaard, S, Strand, J, Ovesen, NB, Ellermann, T, Hertel, O & Ambelas Skjøth, C 2002, Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003. Faglig rapport fra DMU, bind 419, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

APA

Ærtebjerg, G., Andersen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllöf, I., ... Ambelas Skjøth, C. (2002). Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, Bind. 419

CBE

Ærtebjerg G, Andersen J, Carstensen J, Christiansen T, Dahl K, Dahllöf I, Fossing H, Greve TM, Hansen JLS, Henriksen P, Josefson AB, Krause-Jensen D, Larsen MM, Markager S, Nielsen TG, Pedersen B, Petersen JK, Risgaard-Petersen N, Rysgaard S, Strand J, Ovesen NB, Ellermann T, Hertel O, Ambelas Skjøth C 2002. Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. (Faglig rapport fra DMU, Bind 419).

MLA

Ærtebjerg, G. o.a.. Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2002. (Faglig rapport fra DMU, Bind 419).

Vancouver

Ærtebjerg G, Andersen J, Carstensen J, Christiansen T, Dahl K, Dahllöf I o.a. Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling: NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2002. 94 s. (Faglig rapport fra DMU, Bind 419).

Author

Ærtebjerg, G. ; Andersen, J. ; Carstensen, J. ; Christiansen, T. ; Dahl, K. ; Dahllöf, I. ; Fossing, H. ; Greve, T. M. ; Hansen, J. L. S. ; Henriksen, P. ; Josefson, A. B. ; Krause-Jensen, D. ; Larsen, M. M. ; Markager, S. ; Nielsen, T. G. ; Pedersen, B. ; Petersen, J. K. ; Risgaard-Petersen, N. ; Rysgaard, S. ; Strand, J. ; Ovesen, N. B. ; Ellermann, T. ; Hertel, O. ; Ambelas Skjøth, C. / Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling : NOVA-2003. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2002. 94 s. (Faglig rapport fra DMU, Bind 419).

Bibtex

@book{6150e6807e9d11dda5a8000ea68e967b,
title = "Marine omr{\aa}der 2001 - Milj{\o}tilstand og udvikling: NOVA-2003",
abstract = "SAMMENFATNING Kvalitetsm{\aa}ls{\ae}tningerne for de danske farvande er kun opfyldt i ganske f{\aa} fjorde, kystvande og {\aa}bne havomr{\aa}der. De f{\aa} kystvande, hvor m{\aa}ls{\ae}tningerne er opfyldt, er generelt lavvandede omr{\aa}der uden lagdeling af vands{\o}jlen og med relativt lille n{\ae}ringsstoftilf{\o}rsel fra land. De {\aa}bne havomr{\aa}der, der opfylder m{\aa}ls{\ae}tningerne, er de ikke kystn{\ae}re dele af Nords{\o}en, Skagerrak og det nordlige og centrale Kattegat. {\AA}rsagerne til manglende opfyldelse af m{\aa}ls{\ae}tninger angives is{\ae}r at v{\ae}re effekter af tilf{\o}rsler af n{\ae}ringsstoffer, forekomst af iltsvind og effekter af TBT. Opfyldelse af m{\aa}ls{\ae}tningerne - og herunder v{\ae}sentlige og varige forbedringer i milj{\o}- og naturforholdene - foruds{\ae}tter, at tilf{\o}rslerne af n{\ae}ringsstoffer, is{\ae}r kv{\ae}lstof men ogs{\aa} fosfor fra diffuse kilder, samt i visse farvandsomr{\aa}der TBT og milj{\o}farlige stoffer, skal reduceres yderligere. Karakteristik af {\aa}ret 2001 Luftens middeltemperatur i Danmark var i 2001 0,5°C h{\o}jere end langtidsmiddel for perioden 1961- 90. Dermed har 12 ud af de seneste 14 {\aa}r v{\ae}ret varmere end normalt. Is{\ae}r var januar, juli-august og oktober varmere. Nedb{\o}ren og ferskvandsafstr{\o}mningen var i 2001 t{\ae}t p{\aa} normal med den h{\o}jeste nedb{\o}r i september. Det mest bem{\ae}rkelsesv{\ae}rdige i 2001 var vindforholdene. Selvom der gennem hele {\aa}ret var h{\ae}ndelser med kraftig vind, s{\aa} var middel vindhastigheden i alle m{\aa}neder under eller lig med normalen, undtagen i oktober, og antallet af dage med kuling var i alle m{\aa}neder v{\ae}sentligt lavere end normalt. Dette p{\aa}virkede is{\ae}r iltforholdene i 2001 i negativ retning. N{\ae}ringsstoftilf{\o}rsler I 2001 udgjorde afstr{\o}mningen fra {\aa}bent land (diffuse kilder inklusiv spredt bebyggelse) 90{\%} af den totale kv{\ae}lstoftilf{\o}rsel og 65{\%} af den totale fosfortilf{\o}rsel fra land til fjorde og kystvande. Resten kom fra punktkilder, enten via ferskvand eller direkte til de marine omr{\aa}der. Kv{\ae}lstofudledningerne fra Danmark, korrigeret for {\aa}r til {\aa}r variationer i afstr{\o}mningen, er siden 1990 reduceret signifikant med. 35{\%}. De ca. 21{\%} skyldes reduktion i udvaskning fra landbrugsjorde, mens de resterende 14{\%} skyldes reducerede punktkildeudledninger. I samme periode er fosforudledningerne reduceret 60{\%}, hovedsageligt pga. udbygning af spildevandsrensningen. Ogs{\aa} kv{\ae}lstofdepositionen fra atmosf{\ae}ren p{\aa} de danske farvande synes reduceret (ikke statistisk signifikant) omkring 15{\%} siden 1989 pga. tiltag i vesteurop{\ae}iske lande og den {\o}konomiske afmatning i {\O}steuropa. B{\aa}de n{\ae}ringsstoftilf{\o}rslerne fra land og fra atmosf{\ae}ren varierer betydeligt fra {\aa}r til {\aa}r pga. variationer i nedb{\o}r og afstr{\o}mning. Der er etableret et gennemsnitligt {\aa}rsbudget for kv{\ae}lstof i de indre farvande for perioden 1989-96, hvor de n{\o}dvendige data for tilf{\o}rslerne fra de omgivende lande, atmosf{\ae}ren og de tilst{\o}dende havomr{\aa}der var tilg{\ae}ngelige. Budgettet viser, at Danmarks andel af de samlede total-N tilf{\o}rsler fra de omgivende lande, atmosf{\ae}ren, Skagerrak og {\O}sters{\o}en i gennemsnit udgjorde 12{\%}. Indregnes biotilg{\ae}ngeligheden af kv{\ae}lstoffet i de forskellige kilder og recirkulering via Skagerrak, udg{\o}r Danmarks andel 25-32{\%}. N{\ae}ringsstofkoncentrationer De faldende n{\ae}ringsstoftilf{\o}rsler afspejles i n{\ae}ringsstof koncentrationerne i farvandene. Kv{\ae}lstofkoncentrationerne i fjorde og kystvande var i 2001 blandt de lavest observeret i perioden 1989-2001 og p{\aa} samme niveau, som i de meget t{\o}rre {\aa}r 1996-97, selvom afstr{\o}mningen var t{\ae}t p{\aa} normal. I fjorde og kystvande er de afstr{\o}mningskorrigerede kv{\ae}lstofkoncentrationer faldet statistisk signifikant efter 1997, og har i de {\aa}bne indre farvande v{\ae}ret signifikant faldende siden 1989. 2 I fjorde og kystvande har fosforkoncentrationerne stabiliseret sig efter statistisk signifikante fald i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med udbygningen af spildevandsrensningen. I de {\aa}bne indre farvande er faldet mindre tydeligt, men dog signifikant. Effekter af n{\ae}ringsstoffer De faldende n{\ae}ringsstof koncentrationer har p{\aa}virket de biologiske systemer i de danske farvande. I fjorde og kystvande er vandets klarhed steget, og m{\ae}ngden og produktionen af planteplankton er faldet signifikant frem til midten/slutningen af 1990'erne. I de {\aa}bne indre farvande er {\ae}ndringerne mindre udpr{\ae}gede, men vandets klarhed er st{\o}rre, og m{\ae}ngden af kiselalger og planteplanktonets produktion er lavere i 1990'erne end i 1980'erne. Generelt kan iltforholdene i 2001 karakteriseres som middel for de seneste 15-20 {\aa}r. Fra 1970'erne til omkring 1990 faldt iltindholdet i bundvandet signifikant i de indre farvande. Det er p{\aa}vist b{\aa}de for fjorde og {\aa}bne indre farvande, at den del af iltsvindet, der ikke er betinget af bundvandets opholdstid og temperarur, er relateret til kv{\ae}lstoftilf{\o}rslerne, jo st{\o}rre kv{\ae}lstoftilf{\o}rsel jo lavere iltkoncentration. De fler{\aa}rige bundlevende organismer udviser ikke en entydig udvikling. Nogle udviklingstendenser svarer til det forventede ved faldende koncentrationer af n{\ae}ringsstoffer og fytoplankton. Individt{\ae}theden af bunddyr i de {\aa}bne indre farvande er faldet gennem 1990'erne, svarende til reduktionen i m{\ae}ngden af kiselalger og planteplanktonets produktion. {\AA}legr{\ae}ssets d{\ae}kningsgrad er {\o}get p{\aa} st{\o}rre dybder i yderfjordene svarende til den {\o}gede sigtdybde, og m{\ae}ngden af en{\aa}rige, eutrofieringsbetingede makroalger er generelt reduceret p{\aa} lavere vanddybder i overensstemmelse med mindre tilg{\ae}ngelighed af n{\ae}ringsstoffer. D{\ae}kningsgraden af makroalger p{\aa} stenrev i Kattegat var h{\o}j i 2001 og p{\aa} niveau med de t{\o}rre {\aa}r 1996- 97, men ingen generel udvikling kan dog p{\aa}vises i perioden 1994-2001. Imidlertid er der andre udviklingstendenser, som ikke harmonerer med det generelle billede af forbedrede milj{\o}forhold. Dybdeudbredelsen af {\aa}legr{\ae}s er ikke {\o}get som forventet ud fra den stigende sigtdybde, men derimod reduceret i fjordene og u{\ae}ndret p{\aa} {\aa}bne kyster. Dette skyldes muligvis forekomsten af gentagne iltsvind neden for den nuv{\ae}rende dybdegr{\ae}nse, eller {\aa}legr{\ae}ssets generelle vanskeligheder med at genetablere sig og overleve p{\aa} st{\o}rre dybder, s{\aa} {\o}gning af dybdeudbredelsen forsinkes. Desuden er d{\ae}kningsgraden af {\aa}legr{\ae}s mindsket p{\aa} lavere vanddybder i ydrefjordene og langs {\aa}bne kyster. Bunddyrsamfundene i fjorde og kystvande viser store variationer fra {\aa}r til {\aa}r. Dette kan skyldes forekomsten af gentagne iltsvind, der forhindrer samfundene i at stabiliseres. Resultaterne viser, at eutrofieringsproblemer stadig er udbredte i de danske farvande, is{\ae}r n{\aa}r det g{\ae}lder bundlevende organismer, og is{\ae}r i fjorde og kystvande. Tungmetaller og milj{\o}fremmede stoffer Koncentrationerne af tungmetaller i muslinger i danske farvande svarer generelt til 'ubetydeligt til moderat forurenet' if{\o}lge det norske vejledende klassifikationssystem, dog med enkelte undtagelser med h{\o}jere v{\ae}rdier. M{\aa}linger af milj{\o}fremmede stoffer i muslinger og fisk viser, at de danske fjorde og indre farvande er forurenet med s{\aa} h{\o}je koncentrationer af tributyltin (TBT) fra bundmalinger p{\aa} skibe og polyaromatiske hydrokarboner (PAH) fra olieprodukter, at der m{\aa} forventes at forekomme {\o}kologiske effekter heraf. Hormonforstyrrelser (imposex og intersex hos havsnegle) induceret af tributyltin (TBT) er da ogs{\aa} udbredt, f{\o}rst og fremmest i kystn{\ae}re omr{\aa}der, hvor TBT-niveauet forventeligt er h{\o}jest, men i f{\o}lsomme arter er der ogs{\aa} effekter i de {\aa}bne farvande, selv i den {\aa}bne Nords{\o}. Generelt er koncentrationerne af polyklorerede bifenyler (PCB) og de {\o}vrige klorerede forbindelser mindre bekymrende, men dog stadig p{\aa} niveauer, hvor det ikke kan udelukkes, at de kan medf{\o}re effekter p{\aa} milj{\o}et.",
keywords = "vandmilj{\o}, marin, hav, fjord, milj{\o}tilstand, eutrofiering, Vandmilj{\o}planen, overv{\aa}gning, iltsvind, milj{\o}fremmede stoffer, tungmetaller",
author = "G. {\AE}rtebjerg and J. Andersen and J. Carstensen and T. Christiansen and K. Dahl and I. Dahll{\"o}f and H. Fossing and Greve, {T. M.} and Hansen, {J. L. S.} and P. Henriksen and Josefson, {A. B.} and D. Krause-Jensen and Larsen, {M. M.} and S. Markager and Nielsen, {T. G.} and B. Pedersen and Petersen, {J. K.} and N. Risgaard-Petersen and S. Rysgaard and J. Strand and Ovesen, {N. B.} and T. Ellermann and O. Hertel and {Ambelas Skj{\o}th}, C.",
year = "2002",
language = "Dansk",
publisher = "Danmarks Milj{\o}unders{\o}gelser, Aarhus Universitet",
address = "Danmark",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling

T2 - NOVA-2003

AU - Ærtebjerg, G.

AU - Andersen, J.

AU - Carstensen, J.

AU - Christiansen, T.

AU - Dahl, K.

AU - Dahllöf, I.

AU - Fossing, H.

AU - Greve, T. M.

AU - Hansen, J. L. S.

AU - Henriksen, P.

AU - Josefson, A. B.

AU - Krause-Jensen, D.

AU - Larsen, M. M.

AU - Markager, S.

AU - Nielsen, T. G.

AU - Pedersen, B.

AU - Petersen, J. K.

AU - Risgaard-Petersen, N.

AU - Rysgaard, S.

AU - Strand, J.

AU - Ovesen, N. B.

AU - Ellermann, T.

AU - Hertel, O.

AU - Ambelas Skjøth, C.

PY - 2002

Y1 - 2002

N2 - SAMMENFATNING Kvalitetsmålsætningerne for de danske farvande er kun opfyldt i ganske få fjorde, kystvande og åbne havområder. De få kystvande, hvor målsætningerne er opfyldt, er generelt lavvandede områder uden lagdeling af vandsøjlen og med relativt lille næringsstoftilførsel fra land. De åbne havområder, der opfylder målsætningerne, er de ikke kystnære dele af Nordsøen, Skagerrak og det nordlige og centrale Kattegat. Årsagerne til manglende opfyldelse af målsætninger angives især at være effekter af tilførsler af næringsstoffer, forekomst af iltsvind og effekter af TBT. Opfyldelse af målsætningerne - og herunder væsentlige og varige forbedringer i miljø- og naturforholdene - forudsætter, at tilførslerne af næringsstoffer, især kvælstof men også fosfor fra diffuse kilder, samt i visse farvandsområder TBT og miljøfarlige stoffer, skal reduceres yderligere. Karakteristik af året 2001 Luftens middeltemperatur i Danmark var i 2001 0,5°C højere end langtidsmiddel for perioden 1961- 90. Dermed har 12 ud af de seneste 14 år været varmere end normalt. Især var januar, juli-august og oktober varmere. Nedbøren og ferskvandsafstrømningen var i 2001 tæt på normal med den højeste nedbør i september. Det mest bemærkelsesværdige i 2001 var vindforholdene. Selvom der gennem hele året var hændelser med kraftig vind, så var middel vindhastigheden i alle måneder under eller lig med normalen, undtagen i oktober, og antallet af dage med kuling var i alle måneder væsentligt lavere end normalt. Dette påvirkede især iltforholdene i 2001 i negativ retning. Næringsstoftilførsler I 2001 udgjorde afstrømningen fra åbent land (diffuse kilder inklusiv spredt bebyggelse) 90% af den totale kvælstoftilførsel og 65% af den totale fosfortilførsel fra land til fjorde og kystvande. Resten kom fra punktkilder, enten via ferskvand eller direkte til de marine områder. Kvælstofudledningerne fra Danmark, korrigeret for år til år variationer i afstrømningen, er siden 1990 reduceret signifikant med. 35%. De ca. 21% skyldes reduktion i udvaskning fra landbrugsjorde, mens de resterende 14% skyldes reducerede punktkildeudledninger. I samme periode er fosforudledningerne reduceret 60%, hovedsageligt pga. udbygning af spildevandsrensningen. Også kvælstofdepositionen fra atmosfæren på de danske farvande synes reduceret (ikke statistisk signifikant) omkring 15% siden 1989 pga. tiltag i vesteuropæiske lande og den økonomiske afmatning i Østeuropa. Både næringsstoftilførslerne fra land og fra atmosfæren varierer betydeligt fra år til år pga. variationer i nedbør og afstrømning. Der er etableret et gennemsnitligt årsbudget for kvælstof i de indre farvande for perioden 1989-96, hvor de nødvendige data for tilførslerne fra de omgivende lande, atmosfæren og de tilstødende havområder var tilgængelige. Budgettet viser, at Danmarks andel af de samlede total-N tilførsler fra de omgivende lande, atmosfæren, Skagerrak og Østersøen i gennemsnit udgjorde 12%. Indregnes biotilgængeligheden af kvælstoffet i de forskellige kilder og recirkulering via Skagerrak, udgør Danmarks andel 25-32%. Næringsstofkoncentrationer De faldende næringsstoftilførsler afspejles i næringsstof koncentrationerne i farvandene. Kvælstofkoncentrationerne i fjorde og kystvande var i 2001 blandt de lavest observeret i perioden 1989-2001 og på samme niveau, som i de meget tørre år 1996-97, selvom afstrømningen var tæt på normal. I fjorde og kystvande er de afstrømningskorrigerede kvælstofkoncentrationer faldet statistisk signifikant efter 1997, og har i de åbne indre farvande været signifikant faldende siden 1989. 2 I fjorde og kystvande har fosforkoncentrationerne stabiliseret sig efter statistisk signifikante fald i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med udbygningen af spildevandsrensningen. I de åbne indre farvande er faldet mindre tydeligt, men dog signifikant. Effekter af næringsstoffer De faldende næringsstof koncentrationer har påvirket de biologiske systemer i de danske farvande. I fjorde og kystvande er vandets klarhed steget, og mængden og produktionen af planteplankton er faldet signifikant frem til midten/slutningen af 1990'erne. I de åbne indre farvande er ændringerne mindre udprægede, men vandets klarhed er større, og mængden af kiselalger og planteplanktonets produktion er lavere i 1990'erne end i 1980'erne. Generelt kan iltforholdene i 2001 karakteriseres som middel for de seneste 15-20 år. Fra 1970'erne til omkring 1990 faldt iltindholdet i bundvandet signifikant i de indre farvande. Det er påvist både for fjorde og åbne indre farvande, at den del af iltsvindet, der ikke er betinget af bundvandets opholdstid og temperarur, er relateret til kvælstoftilførslerne, jo større kvælstoftilførsel jo lavere iltkoncentration. De flerårige bundlevende organismer udviser ikke en entydig udvikling. Nogle udviklingstendenser svarer til det forventede ved faldende koncentrationer af næringsstoffer og fytoplankton. Individtætheden af bunddyr i de åbne indre farvande er faldet gennem 1990'erne, svarende til reduktionen i mængden af kiselalger og planteplanktonets produktion. Ålegræssets dækningsgrad er øget på større dybder i yderfjordene svarende til den øgede sigtdybde, og mængden af enårige, eutrofieringsbetingede makroalger er generelt reduceret på lavere vanddybder i overensstemmelse med mindre tilgængelighed af næringsstoffer. Dækningsgraden af makroalger på stenrev i Kattegat var høj i 2001 og på niveau med de tørre år 1996- 97, men ingen generel udvikling kan dog påvises i perioden 1994-2001. Imidlertid er der andre udviklingstendenser, som ikke harmonerer med det generelle billede af forbedrede miljøforhold. Dybdeudbredelsen af ålegræs er ikke øget som forventet ud fra den stigende sigtdybde, men derimod reduceret i fjordene og uændret på åbne kyster. Dette skyldes muligvis forekomsten af gentagne iltsvind neden for den nuværende dybdegrænse, eller ålegræssets generelle vanskeligheder med at genetablere sig og overleve på større dybder, så øgning af dybdeudbredelsen forsinkes. Desuden er dækningsgraden af ålegræs mindsket på lavere vanddybder i ydrefjordene og langs åbne kyster. Bunddyrsamfundene i fjorde og kystvande viser store variationer fra år til år. Dette kan skyldes forekomsten af gentagne iltsvind, der forhindrer samfundene i at stabiliseres. Resultaterne viser, at eutrofieringsproblemer stadig er udbredte i de danske farvande, især når det gælder bundlevende organismer, og især i fjorde og kystvande. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Koncentrationerne af tungmetaller i muslinger i danske farvande svarer generelt til 'ubetydeligt til moderat forurenet' ifølge det norske vejledende klassifikationssystem, dog med enkelte undtagelser med højere værdier. Målinger af miljøfremmede stoffer i muslinger og fisk viser, at de danske fjorde og indre farvande er forurenet med så høje koncentrationer af tributyltin (TBT) fra bundmalinger på skibe og polyaromatiske hydrokarboner (PAH) fra olieprodukter, at der må forventes at forekomme økologiske effekter heraf. Hormonforstyrrelser (imposex og intersex hos havsnegle) induceret af tributyltin (TBT) er da også udbredt, først og fremmest i kystnære områder, hvor TBT-niveauet forventeligt er højest, men i følsomme arter er der også effekter i de åbne farvande, selv i den åbne Nordsø. Generelt er koncentrationerne af polyklorerede bifenyler (PCB) og de øvrige klorerede forbindelser mindre bekymrende, men dog stadig på niveauer, hvor det ikke kan udelukkes, at de kan medføre effekter på miljøet.

AB - SAMMENFATNING Kvalitetsmålsætningerne for de danske farvande er kun opfyldt i ganske få fjorde, kystvande og åbne havområder. De få kystvande, hvor målsætningerne er opfyldt, er generelt lavvandede områder uden lagdeling af vandsøjlen og med relativt lille næringsstoftilførsel fra land. De åbne havområder, der opfylder målsætningerne, er de ikke kystnære dele af Nordsøen, Skagerrak og det nordlige og centrale Kattegat. Årsagerne til manglende opfyldelse af målsætninger angives især at være effekter af tilførsler af næringsstoffer, forekomst af iltsvind og effekter af TBT. Opfyldelse af målsætningerne - og herunder væsentlige og varige forbedringer i miljø- og naturforholdene - forudsætter, at tilførslerne af næringsstoffer, især kvælstof men også fosfor fra diffuse kilder, samt i visse farvandsområder TBT og miljøfarlige stoffer, skal reduceres yderligere. Karakteristik af året 2001 Luftens middeltemperatur i Danmark var i 2001 0,5°C højere end langtidsmiddel for perioden 1961- 90. Dermed har 12 ud af de seneste 14 år været varmere end normalt. Især var januar, juli-august og oktober varmere. Nedbøren og ferskvandsafstrømningen var i 2001 tæt på normal med den højeste nedbør i september. Det mest bemærkelsesværdige i 2001 var vindforholdene. Selvom der gennem hele året var hændelser med kraftig vind, så var middel vindhastigheden i alle måneder under eller lig med normalen, undtagen i oktober, og antallet af dage med kuling var i alle måneder væsentligt lavere end normalt. Dette påvirkede især iltforholdene i 2001 i negativ retning. Næringsstoftilførsler I 2001 udgjorde afstrømningen fra åbent land (diffuse kilder inklusiv spredt bebyggelse) 90% af den totale kvælstoftilførsel og 65% af den totale fosfortilførsel fra land til fjorde og kystvande. Resten kom fra punktkilder, enten via ferskvand eller direkte til de marine områder. Kvælstofudledningerne fra Danmark, korrigeret for år til år variationer i afstrømningen, er siden 1990 reduceret signifikant med. 35%. De ca. 21% skyldes reduktion i udvaskning fra landbrugsjorde, mens de resterende 14% skyldes reducerede punktkildeudledninger. I samme periode er fosforudledningerne reduceret 60%, hovedsageligt pga. udbygning af spildevandsrensningen. Også kvælstofdepositionen fra atmosfæren på de danske farvande synes reduceret (ikke statistisk signifikant) omkring 15% siden 1989 pga. tiltag i vesteuropæiske lande og den økonomiske afmatning i Østeuropa. Både næringsstoftilførslerne fra land og fra atmosfæren varierer betydeligt fra år til år pga. variationer i nedbør og afstrømning. Der er etableret et gennemsnitligt årsbudget for kvælstof i de indre farvande for perioden 1989-96, hvor de nødvendige data for tilførslerne fra de omgivende lande, atmosfæren og de tilstødende havområder var tilgængelige. Budgettet viser, at Danmarks andel af de samlede total-N tilførsler fra de omgivende lande, atmosfæren, Skagerrak og Østersøen i gennemsnit udgjorde 12%. Indregnes biotilgængeligheden af kvælstoffet i de forskellige kilder og recirkulering via Skagerrak, udgør Danmarks andel 25-32%. Næringsstofkoncentrationer De faldende næringsstoftilførsler afspejles i næringsstof koncentrationerne i farvandene. Kvælstofkoncentrationerne i fjorde og kystvande var i 2001 blandt de lavest observeret i perioden 1989-2001 og på samme niveau, som i de meget tørre år 1996-97, selvom afstrømningen var tæt på normal. I fjorde og kystvande er de afstrømningskorrigerede kvælstofkoncentrationer faldet statistisk signifikant efter 1997, og har i de åbne indre farvande været signifikant faldende siden 1989. 2 I fjorde og kystvande har fosforkoncentrationerne stabiliseret sig efter statistisk signifikante fald i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med udbygningen af spildevandsrensningen. I de åbne indre farvande er faldet mindre tydeligt, men dog signifikant. Effekter af næringsstoffer De faldende næringsstof koncentrationer har påvirket de biologiske systemer i de danske farvande. I fjorde og kystvande er vandets klarhed steget, og mængden og produktionen af planteplankton er faldet signifikant frem til midten/slutningen af 1990'erne. I de åbne indre farvande er ændringerne mindre udprægede, men vandets klarhed er større, og mængden af kiselalger og planteplanktonets produktion er lavere i 1990'erne end i 1980'erne. Generelt kan iltforholdene i 2001 karakteriseres som middel for de seneste 15-20 år. Fra 1970'erne til omkring 1990 faldt iltindholdet i bundvandet signifikant i de indre farvande. Det er påvist både for fjorde og åbne indre farvande, at den del af iltsvindet, der ikke er betinget af bundvandets opholdstid og temperarur, er relateret til kvælstoftilførslerne, jo større kvælstoftilførsel jo lavere iltkoncentration. De flerårige bundlevende organismer udviser ikke en entydig udvikling. Nogle udviklingstendenser svarer til det forventede ved faldende koncentrationer af næringsstoffer og fytoplankton. Individtætheden af bunddyr i de åbne indre farvande er faldet gennem 1990'erne, svarende til reduktionen i mængden af kiselalger og planteplanktonets produktion. Ålegræssets dækningsgrad er øget på større dybder i yderfjordene svarende til den øgede sigtdybde, og mængden af enårige, eutrofieringsbetingede makroalger er generelt reduceret på lavere vanddybder i overensstemmelse med mindre tilgængelighed af næringsstoffer. Dækningsgraden af makroalger på stenrev i Kattegat var høj i 2001 og på niveau med de tørre år 1996- 97, men ingen generel udvikling kan dog påvises i perioden 1994-2001. Imidlertid er der andre udviklingstendenser, som ikke harmonerer med det generelle billede af forbedrede miljøforhold. Dybdeudbredelsen af ålegræs er ikke øget som forventet ud fra den stigende sigtdybde, men derimod reduceret i fjordene og uændret på åbne kyster. Dette skyldes muligvis forekomsten af gentagne iltsvind neden for den nuværende dybdegrænse, eller ålegræssets generelle vanskeligheder med at genetablere sig og overleve på større dybder, så øgning af dybdeudbredelsen forsinkes. Desuden er dækningsgraden af ålegræs mindsket på lavere vanddybder i ydrefjordene og langs åbne kyster. Bunddyrsamfundene i fjorde og kystvande viser store variationer fra år til år. Dette kan skyldes forekomsten af gentagne iltsvind, der forhindrer samfundene i at stabiliseres. Resultaterne viser, at eutrofieringsproblemer stadig er udbredte i de danske farvande, især når det gælder bundlevende organismer, og især i fjorde og kystvande. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Koncentrationerne af tungmetaller i muslinger i danske farvande svarer generelt til 'ubetydeligt til moderat forurenet' ifølge det norske vejledende klassifikationssystem, dog med enkelte undtagelser med højere værdier. Målinger af miljøfremmede stoffer i muslinger og fisk viser, at de danske fjorde og indre farvande er forurenet med så høje koncentrationer af tributyltin (TBT) fra bundmalinger på skibe og polyaromatiske hydrokarboner (PAH) fra olieprodukter, at der må forventes at forekomme økologiske effekter heraf. Hormonforstyrrelser (imposex og intersex hos havsnegle) induceret af tributyltin (TBT) er da også udbredt, først og fremmest i kystnære områder, hvor TBT-niveauet forventeligt er højest, men i følsomme arter er der også effekter i de åbne farvande, selv i den åbne Nordsø. Generelt er koncentrationerne af polyklorerede bifenyler (PCB) og de øvrige klorerede forbindelser mindre bekymrende, men dog stadig på niveauer, hvor det ikke kan udelukkes, at de kan medføre effekter på miljøet.

KW - vandmiljø

KW - marin

KW - hav

KW - fjord

KW - miljøtilstand

KW - eutrofiering

KW - Vandmiljøplanen

KW - overvågning

KW - iltsvind

KW - miljøfremmede stoffer

KW - tungmetaller

M3 - Rapport

BT - Marine områder 2001 - Miljøtilstand og udvikling

PB - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

ER -