Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Alf B. Josefson

Genetablering af danske kystnære marine økosystemer efter reduktion af næringsstoftilførsler: udvikling og tidsforsinkelser i indikatorer

Publikation: KonferencebidragKonferenceabstrakt til konferenceForskning

De danske kystområder viser nu de første tegn på signifikante forbedringer i miljøtilstand efter mere end 25 års landsdækkende indsats. Vi præsenterer data fra det nationale overvågningsprogram, som startede i slutningen af 1980’erne og som fortsat omfatter tilførsler af næringsstoffer samt mål for miljøtilstand på basis af kemiske og biologiske komponenter i kystzonen. Næringsstoftilførslerne er blevet reduceret med 50% for kvælstof og 56% for fosfor siden 1990. Disse reduktioner medførte hurtigt signifikante fald i næringsstofkoncentrationerne i overfladevand i ferskvand og i de kystnære områder. Klorofylmængden aftog og dækningsgraden af makroalger steg som funktioner af de reducerede næringsstoftilførsler. Biomassen af bundfaunaen var oprindeligt domineret af filtratorer, men i takt med de observerede reduktioner i næringsstoftilførslerne aftog den samlede biomasse og i særdeleshed biomassen af filtratorerne, hvorimod biomassen af sedimentædere steg. I modsætning til disse relativt hurtige responsmønstre, har ålegræs først bredt sig mod dybere vand inden for de sidste 5 år i takt med, at vandet er blevet klarere. Iltkoncentrationerne har ikke ændret sig væsentligt fra 1981 til 2013, formentligt på grund af klimafaktorer, som har modvirket de forventede positive effekter af reducerede næringsstoftilførsler. De samlede resultater viser en række tydelige tegn på forbedringer, som dokumenterer, at en delvis genetablering af de kystnære økosystemer er mulig. Med baggrund i de indsamlede data foreslår vi en konceptuel forklaringsmodel for udviklingen i kemiske og biologiske komponenter i kystområder efter markante reduktioner i næringsstoftilførsler
fra både punktkilder og diffuse kilder. I hvilket omfang de observerede ændringer er de første tegn på varige forbedringer vil blive diskuteret.
OriginalsprogDansk
Udgivelsesår2015
StatusUdgivet - 2015
Begivenhed18. Danske Havforskermøde - GEUS, Copenhagen, Danmark
Varighed: 28 jan. 201530 jan. 2015

Konference

Konference18. Danske Havforskermøde
LokationGEUS
LandDanmark
ByCopenhagen
Periode28/01/201530/01/2015

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 86633846