Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Line Dalsgård

Lektor, Ph.d.-programleder

Line Dalsgård
Se relationer på Aarhus Universitet

Jeg er lektor på Afdeling for antropologi og PhD programleder for programmet Antropologi, Global Studies and the Study of Religion. Forskningsmæssigt er jeg også tilknyttet Interacting Minds Centre, Aarhus University.

Før min uddannelse som antropolog arbejdede jeg i en længere årrække som skuespiller i et københavnsk gruppeteater. Jeg kom derfor ind i faget med en interesse i kropslige og følelsesmæssige aspekter af det at være menneske. Og antropolog. Den interesse har farvet de projekter, jeg har arbejdet med siden, og de tekster jeg har skrevet. Jeg er bl.a. optaget af spørgsmål om skrivestil og teksters mulighed for at formidle nærvær og intellektuel indsigt på én og samme tid.

Min forskning har drejet sig om moderskab og sterilisation i Nordøstbrasilien; ungdom og temporalitet; arbejdsliv, emotioner og tid; og senest (inter)subjektive dimensioner af læsning af skønlitteratur. Jeg har ofte trukket på fænomenologien, men altid også skelet til den biologiske, sociale og kulturelle formning af erfaring. På det seneste er det den litterære erfaring, som jeg især har fokus på. 

Jeg er del af et kollektivt projekt støttet af Velux Fonden, hvor vi undersøger effekter af guidet fælleslæsning blandt psykisk sårbare unge. Parallelt med dette leder jeg et mindre projekt om fælleslæsning i Brasilien. Sammen med PhD studerende Charlotte Christiansen, forfatteren Sofie Kragh-Müller og billedkunster Nina Wengel driver jeg også projektet artoutloud, som er et samarbejde med Statens Museum for Kunst. Desuden er jeg tilknyttet projektet Experimenting, Experiencing, Reflecting: Art and science at work in the public realm, som ledes af Andreas Roepstorff. 

Jeg er så småt begyndt på en bog om syv kvindeskæbner i Nordøstbrasilien - kvinder jeg har kendt siden jeg kom dertil som PhD studerende i 1997. Og en dag får jeg vel også skrevet en bog om fødder og sko, især Havaianas sandaler. Den har allerede ventet længe. 

Jeg vejleder især gerne projekter om Brasilien, litteratur, tid og emotioner. 

 

Vis alle (64) »

  • Brugskunst

    Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

  • MEGA Seminar 2019

    Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typerDeltagelse i eller organisering af workshop, seminar eller kursus

  • Litteraturens Kraft m. Asta Olivia Nordenhoff

    Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

Vis alle (77) »

Vis alle (1) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 32950