Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ella Paldam

ph.d., Postdoc

Ella Paldam
Se relationer på Aarhus Universitet

Jeg forsker i samarbejde, leg og læring som en del af forskningsteamet PlayTrack ved IMC. Jeg arbejder sammen med en række eksterne partnere i samfundet (bl.a. Langagerskolen, CoC Playful Minds og Nationalmuseet). I min forskning undersøger jeg læringspotentialet i samskabelse med børn både i vores uddannelsessystem og i kommerciel produktinnovation.

 

I mit primære projekt CollaboLearn udvikler vi sociale læringsforløb til – og sammen med - børn på autismespektret og deres voksne (forældre, lærere & pædagoger). For at forstå børnenes samarbejde undersøger vi deres kommunikationsstrategier. Jeg arbejder primært kvalitativt (videoetnografi og deltagerobservation), og jeg anvender forskellige højsystematiske analysestrategier (bl.a. konversationsanalyse).

 

Jeg er uddannet religionsantropolog her fra Aarhus Universitet. Under min ansættelse ved religionsvidenskab forskede jeg i bl.a. indfødt religiøsitet blandt indianere i Californien, helbredelse gennem bøn blandt kristne i Danmark, nedgangen i religiøsitet i Danmark siden år 1300 samt religiøsitet blandt asatro og hekse i dag.

 

Udgangspunktet for min forskning er spørgsmålet: Hvordan forstår vi mennesker hinanden på tværs af vores forskellige verdenssyn? Spørgsmålet er vigtigt både når det handler om kulturel identitet og når det handler om perceptionen af vores omverden. I min tilgang omfatter verdenssyn altså både vores bevidste refleksioner over egen identitet og vores præreflektoriske sansning af verden. Jeg arbejder med spørgsmålet i alle faser af min forskning: i teoridannelse, i forskningsdesigns, i metode, i analyse, i formidling, i implementering – og i min fritid.

 

Læringsmateriale fra CollaboLearn

Sammen med mine kollegaer Rikke Steensgaard, Line Gebauer og Stine Strøm har jeg i foråret 2020 udviklet materiale til sociale læringsforløb baseret på leg. Materialet er udviklet til Langagerskolen i Århus, men det kan bruges af alle. Det er målrettet børn på autismespektret, men vi har observeret, at også ikke-autistiske børn fik noget ud af legene. Materialet er en betaversion, som vi løbende udvikler videre på.

 

Hent materialer kvit & frit på dette link: Klub Klods

 

Kommentarer, spørgsmål, ris & ros modtages med tak på e-mail.

 

 

 

 

 

Profil

Forsker i: samarbejde, leg, læring, samskabelse, kommunikation, interaktion, autisme.

Uddannelse: Religionsantropolog.

Stilling: Carlsberg Foundation Postdoctoral Fellow. Min forksning er desuden fundet af Trygfonden, Innovationsfonden, PlayTrack (LegoFonden), og CoC Playful Minds.

Vis alle (19) »

Vis alle (42) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 32711899