Universitet jagter investorer til kræftdiagnostik

Presse/medie

Beskrivelse

MEDICINAL & BIOTEK: Aarhus Universitet har netop opnået patent i USA på en ny diagnostisk teknologi. Metoden kan blandt andet forudsige risikoen for at udvikle kræft, men forskningen risikerer at gå i stå, hvis ikke der bliver fundet nye investorer. Der skal ikke mere end en enkelt blodprøve til potentielt at diagnosticere tidligere stadier af kræft og samtidig foretage en screening hos raske personer for at undersøge risikoen for at udvikle kræft. Metoden er udviklet på Aarhus Universitetshospital og den ny teknologi til kræftdiagnostik har netop opnået patentbeskyttelse i USA, oplyser universitet i en pressemeddelelse. ”Metoden anvendes til at opdage særlige forandringer, som påvirker mønstret hos gener, der enten er aktive eller inaktive i en bestemt celle. Metoden er meget følsom og kan opdage disse forandringer i et begrænset antal celler, hvilket er helt afgørende for eksempelvis tidlig diagnosticering af kræft. Det er velkendt, at miljømæssige faktorer spiller en rolle i forhold til forandringer i dette mønster af aktive og inaktive gener. Disse forandringer kan have indflydelse på, hvornår ikke blot kræft, men også en lang række andre sygdomme opstår, såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser. Vi ser derfor et kæmpe potentiale for den metode, vi har udviklet,” siger lektor Lise Lotte Hansen, der sammen med Tomasz K. Wojdacz, adjungeret lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet forsker i epigenetik med fokus på dnamethylering. Tomasz K. Wojdacz håber, at patentbeskyttelsen kan trække flere investorer til. ”Nu, hvor vi har opnået patentbeskyttelse, håber vi, at vi vil være i stand til at finde interesserede investorer, hvilket kan sætte fart i vores forskningsarbejde. Finansieringen har desværre meget stor indflydelse på, hvor hurtigt testen kan indføres på hospitaler rundt omkring i verden,” siger han. I øjeblikket har de to forskere fokus på at anvende metoden til screening af risikoen for og behandling af brystkræft, men de håber, at de snart kan gå i gang med klinisk forskning, som er målrettet andre kræfttyper og sygdomme.
Periode22 dec. 2014

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelUniversitet jagter investorer til kræftdiagnostik
    Mediets navn/udløbMedWatch
    Varighed/længde/størrelseMedWatch - St. Regnegade 12, 2. sal, 1110 København K
    Dato22/12/2014
    Producer/forfatterLONNI LYNGE
    PersonerLise Lotte Hansen, Tomasz K Wojdacz