Stemmen er menneskehedens største og mindste instrument – og så sladrer den om, hvem vi er

    Presse/medie

    Beskrivelse

    Vores stemme afslører vores sindsstemning og vores
    sundhedstilstand og kan også bruges som magtinstrument,
    fremgår det af ny Tænkepause.

    Hitlers stemme var en barbarisk blød baryton, Churchills en snobbet læspen,
    og Thomas Windings en jazzet tenorsaxofon. Som alle andres stemmer startede
    deres som en simpel indånding i mellemgulvet og blev på vej gennem hals,
    svælg og mund til et unikt udtryk. De tre herrer blev hørt og genkendt – blandt
    andet på grund af deres stemmer. Stemmen fortæller nemlig, hvem vi er.
    Sådan skriver Peter Musaeus om sin ”Tænkepause” ”Stemmen”, som netop er
    udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

    Han er psykolog og lektor i læring ved Center for Sunhedsvidenskabelige
    Uddannelser på Aarhus Universitet – og altså meget optaget af stemmen. Han
    siger:
    ”Stemmen fascinerer mig, fordi den går på tværs af alle skel – kunstneriske,
    professionelle, personlige, og fra psykologi og retorik til medicin og fysik.
    Samtidig er den vores personlige signatur, som vi genkender hinanden på i lige
    så høj grad som vores udseende.”

    Periode4 okt. 2018

    Mediebidrag

    1

    Mediebidrag