Søndagsorientering/P1

Presse/medie

23/04/2006
Indkaldelsen sker den 15. maj og derefter er 6 uger sat til rådighed til at vælge en førsteminister, viceministre og til at danne en samlingsregering.
Hvis republikanerne og unionisterne ikke bliver enige, kan de tage på sommerferie indtil september. Hvis dette bliver tilfældet, har de atter 12 uger til at gentage forsøget. Sidste frist er dog 24. november i år, og den dato bliver der ifølge den britiske regering ikke rokket ved!
Men hvad bliver følgerne? Den parlamentariske forsamling bliver opløst, det planlagte valg næste år udsat på ubestemt tid, og briterne og irerne vil i fællesskab forvalte fredsprocessen.
Dette generer unionisterne, og især Ian Paisleys Demokratiske Unionist Parti, som repræsenterer de stærkeste modstandere af en samlingsregering.
Skulle det til gengæld lykkes at få stablet et fælles selvstyre på benene til tiden, så har parterne for eksempel mulighed for at omgøre nogle af de "upopulære beslutninger" som briterne har taget og som træder i kraft til næste år. Beslutningerne vedrører skatter, afgifter, lokalstyre og skoler.
Sinn Feins leder, Gerry Adams, har som ventet taget ganske pænt imod forslaget, som skal vedtages i løbet af de næste 14 dage.
Men republikanerne, der ellers har fået pæne karakterer for at aflevere våben og for at prøve at stoppe kriminaliteten inden for egne rækker, er blevet slemt sværtet af det nylige mord på Denis Donaldson (et fremtrædende IRA-medlem som sidste år indrømmede at have spioneret for briterne i 20 år).
Fra DUP's leder Ian Paisley, lød det at partiet ikke vil lade sig tvinge, jage eller moppe til at acceptere nogen form for kriminalitet fra IRA, og altså ikke vil indgå i nogen form for magtdeling med Sinn Fein.
Men spørgsmålet er, om truslerne måske alligevel virker eller om DUP har sat sig i bevægelse af andre grunde...?
For for første gang i 16 år møder partiet op til den britisk irske interparlamentariske samling, som bliver indledt i Killarney i morgen.
Medvirkende:
Sara Dybris-Mcquaid, PHD-studerende ved Queens Universitetet i Belfast
Kathrine Nyland Sørensen, journalist i DR
Niels Lindvig, journalist i DR direkte fra Killarney

Referencer

  • Søndagsorientering/P1

    Niels Lindvig, 56 min

    Danmarks Radio

Referencer

TitelSøndagsorientering/P1
Mediets navn/udløbDanmarks Radio
MedietypeRadio
Varighed/længde/størrelse56 min
Dato23/04/2006
Beskrivelselink til program
Producer/forfatterNiels Lindvig
PersonerSara Dybris McQuaid
Se relationer på Aarhus Universitet

ID: 105397968