Aarhus Universitets segl

Nyborg har fat i det rigtige

Presse/medie

31/12/2016

Lektor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet, Lotte Hedegaard-Sørensen, er med i projektet som følgeforsker. Hun mener, at det er afgørende, at specialpædagogisk viden benyttes til inklusion i folkeskolen.

Hvorfor er du som forsker interesseret i videnscentrets arbejde i Nyborg?

- Det er ikke ny viden, at der er god brug for specialpædagogiske kompetencer i folkeskolen, men her er et projekt, der undersøger meget nøje, hvad der sker, når man helt systematisk samarbejder med lærere fra specialskolerne på at udvikle undervisningen, så den passer til de enkelte klasser. Hvis vi virkelig mener det med inklusion, så er vi nødt til at udvikle systemer, der hjælper lærerne. Lærere og pædagoger fra specialskolerne har en viden og nogle kompetencer, der er brug for i folkeskolen, så lærerne kan balancere hensynet til undervisningen og det enkelte barn. De kan hjælpe læreren med at finde nye måder at strukturere undervisningen, finde mere meningsfuldt indhold og skabe større opmærksomhed på klasserums-ledelse.

Hvordan vurderer du, at videnscentret kan hjælpe med inklusionen i folkeskolen?

- Almindelige lærere er uddannede til at tage sig af alle børn. At tænke i helheder og fællesskaber og "de fleste børn." Men nogle børn falder igennem lærerens blik og det kan være svært for den enkelte lærer at nå hele vejen rundt, og de elever kan blive et problem for læreren, som får svært ved eksempelvis at skabe ro i klassen. Eksperterne i specialpædagogik fra videnscentrene er vandt til at have med elever med særlige udfordringer at gøre, mens der undervises og ved noget om balancen mellem undervisningen og de individuelle hensyn til børnene. Når det lykkes er det helt fantastisk. Børnene falder til ro og lærerne får øje på dem. Men det er formentlig nødvendigt fortsat at arbejde med udviklingen af undervisningen, fordi man ellers falder tilbage i den daglige trummerum. 

Hvad kan andre kommuner lære af Nyborg?

Nyborg Kommune er "first movers" her. De har udviklet et system, der hjælper lærerne i folkeskolen, og der er brugt mange år på at uddanne specialskolernes lærere til at være konsulenter i folkeskolen. Lærerne har lært at stille de rigtige spørgsmål, på den rigtige måde og er med i en samskabelsesproces med folkeskolens lærere, så de ikke bare kommer og er ”kloge-Åge”. Det er helt unikt.

Videnscenter hjælper med inklusionen

Undervisningsministeriet har bevilget penge til, at videnscentret kan udvide sine aktiviteter og hjælpe endnu flere folkeskolelærere med inklusionen.

Af Stine Jessen Jensen, sjj@fyens.dk

Nyborg: Børnene i 1.b på Birkhovedskolen elsker, når skolepædagog Heidi Bartholin Lauritsen fortæller historier. Derfor er det også historie-fortælling, der er udgangspunktet, da hun underviser klassen, mens to eksperter fra videnscentret og klasselærer Lise Johanson kigger på og skriver ned.

Børnene synes ikke at tage notits af de mange voksne i lokalet. Heidi Bartholin Lauritsen har dem i sin hule hånd. Timen slutter med dans og leg, og Heidi Bartholin Lauritsen er tilfreds, som hun går op ad trappen til personalerummet for at tale med den andre om undervisningen, hun netop har gennemført. Hun skal til didaktisk samtale - et fast punkt i arbejdet med videnscentret.

Det er blevet lagt mærke til i skolekredse i hele landet, at Nyborg Kommune har en helt særlig og velfungerende model med specialskolernes videnscenter, der kommer rundt på folkeskolerne og bidrager med specialpædagogisk viden til lærere.

Videnscentret  har i flere år haft et fast hold af lærere fra henholdsvis Rævebakkeskolen og Heldagsskolen, der på opfordring kommer rundt og observerer og sparrer med lærere, der bøvler med inklusionen i folkeskolen.

I dette skoleår er videnscentret blevet udvidet med midler fra Undervisningsministeriets inklusions-pulje og med følgeforskning, så der mere systematisk kan forskes i, hvordan videnscentrene gør en forskel rundt omkring i de enkelte klasser.

 - Helt overordnet handler det om at etalbere en kultur i Nyborgs folkeskoler, hvor det er ok, at der kommer nogle ind i klassen og gør lærerene klogere på, hvad der sker i deres undervisning. I sidste ende handler det selvfølgelig om at få klasser til at fungere bedre til alles bedste, og særligt til gavn for børnene, forklarer pædagogisk konsulent i Nyborg kommune Helle Kjærhuus Nørgaard.

Videnscentret vil i løbet af dette skole beskæftige sig med i alt 16 klasser - alle fra første og fjerde årgang på en af kommunens folkeskoler. Klasserne er valgt ud af alle 23 klasser på årgangene, der alle har fået lavet en særlig trivselstest.

- Det er klart, at der har været en vis skepsis og modstand i starten fra nogle lærere, fordi det er grænseoverskridende at blive kigget over skuldrene, men det er erfaringen ind til nu, at skepsisen er blevet vendt til begejstring, fortæller Helle Kjærhuus Nørgaard.

Til den didaktiske samtale bliver Heidi Bartholin Lauritsen interviewet af Caroline Kolmos fra videnscenteret om sine opleverser med timen, mens fire andre lytter og skriver pointer ned på små gule lapper.

Efter interviewet taler holdet med de gule lapper om deres oplevelser og til sidst er det tid til at opsumere, hvad gruppen som helhed har lært af forløbet.

Hele forløbet skal ruste Heidi Bartholin Lauritsen og klasselærer Lise Johanson til at klare undervisningen af den nogle gange lidt urolige klasse bedre og blive mere bevidste om, hvad der virker i deres undervisning.

Nyborg Kommune er den første kommune i landet, der arbejder med et videnscenter, hvor lærere med specialpædagogisk viden hjælper almindelige folkeskolelærere til at inkludere særligt udfordrede børn i folkeskolen.

Referencer

  • Nyborg har fat i det rigtige

    Fynsk Stifttidende

Referencer

TitelNyborg har fat i det rigtige
Mediets navn/udløbFynsk Stifttidende
Land/OmrådeDanmark
Dato31/12/2016
Beskrivelse: Nyborg har fat i det rigtige

PersonerLotte Hedegaard-Sørensen
Se relationer på Aarhus Universitet

ID: 108070060