Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny bog om vejledning

Presse/medie

02/04/2013
To lektorer ved VIAs højskole for videreuddannelse og kompetenceudvikling, VOK, har været med til at skrive en ny bog om vejledning. Bogen hedder ’At vejlede i fællesskaber og grupper’ og handler både om organisering af vejledning og om udførelsen af vejledning med fokus på kollektive tilgange. I bogen introduceres en helt ny refleksionsmodel for, hvordan man som vejleder kan arbejde med vejledning i fællesskaber. Modellen består af forskellige elementer, bl.a. at få øje på relevante fællesskaber, at få adgang til eller etablere fællesskaber, at gøre sig synlig og at finde ud af, hvordan fællesskaber fungerer, og hvordan de bevæger sig. ’At vejlede i fællesskaber og grupper’ præsenterer desuden fem forskellige teorier og metoder til gruppevejledning. Bl.a. diskuteres sammensætning af grupper, gruppestørrelse og vejlederkompetencer. Den nye bog omhandler tillige etiske problemstillinger i forhold til vejledning i fællesskaber og grupper. Inspiration til en bred målgruppe ”Bogen har fokus på, hvordan vejledning kan organiseres, så den bidrager til at af-individualisere strukturelt betingede problemstillinger. Det er vores håb, at vejledere, ledere af vejledning, pædagoger, lærere og disses ledere vil finde bogen inspirerende. Målet er også, at bogen kan bidrage til at udvikle mere og flere kollektive tilgange, så vi for alvor får del i det potentiale, der findes i fællesskaber og grupper,” siger Rita Buhl, der er en af bogens tre forfattere – foruden at være lektor samt studie- og karrierevejleder hos VOK i Aarhus. De to øvrige forfattere til ’At vejlede i fællesskaber og grupper’ er Randi Boelskifte Skovhus, der også er lektor i VOK, samt ph.d. Rie Thomsen, der er lektor og leder af Forskningsprogrammet i livslang læring ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet.

Referencer

Referencer

TitelNy bog om vejledning
Mediets navn/udløbNyheder fra VIA
Dato02/04/2013
Producer/forfatterKiri Kesby
URLwww.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/ny-bog-om-vejledning.aspx
PersonerRie Thomsen
Se relationer på Aarhus Universitet

ID: 53692449