Aarhus Universitets segl

Koen i drivhuset

Presse/medie

27/02/2012
I en stald på Forskningscenter Foulum står fire malkekøer døgnet rundt i hver deres drivhus for at hjælpe med at løse landbrugets største klimaproblem: Metangas fra køernes bøvser. Malkekoen er storproducent af metan, fordi den spiser masser af græs og majs, men målt i forhold til produktionen af mælk, er den danske ko faktisk blandt de mest klimavenlige. Alligevel arbejder dansk kvægbrug på at finde ud af, hvordan landmanden begrænser køernes klimabelastning uden at det går ud over mælkeproduktionen. Målet med køerne bag glasvæggene i forsøgsstaldene på Foulum er at finde frem til en kostomlægning af køernes menu, der gavner miljøet. Og de foreløbige målinger fra drivhusene på Foulum viser, at det kan lade sig gøre, uden at køerne går ned i mælkeydelse. I programmet ”Koen i drivhuset” ser LandTV også på, hvordan landmanden i fremtiden selv kan finde frem til de mest klimavenlige køer. Det undersøger man på Kvægbrugets Forsøgscenter, hvor der desuden forskes i klimavenlig oksekødsproduktion. Programmet viser også, hvordan køernes metanproduktion kan vendes til noget positivt i et biogasanlæg.

Referencer

Referencer

TitelKoen i drivhuset
Mediets navn/udløbwww.landtv.dk
MedietypeFjernsyn
Varighed/længde/størrelseForskningscenter Foulum
Dato27/02/2012
URLexposureroom.com/members/dbamedia-com/cb87d251a6414e6d94666a07980ace94/
PersonerJan Lassen, Peter Lund, Just Jensen, Henrik Bjarne Møller, Christian Friis Børsting
Se relationer på Aarhus Universitet

ID: 44539752