Holder sundshedseksperternes råd til at mindske smitten blandt de 18-28årige

Beskrivelse

Man når aldrig at sige alt, hvad man havde med i posen, når nyhedskameraet ruller. Andreas Lieberoth blev spurgt til forskellige sundhedseksperters bud på, hvordan man reduverer coronaspredningen blandt de unge og unge voksne, som pr. December 2020 var den mest smittede gruppe. 

Dertil deler Andreas et lille ektrs tekst på sociale medier

"Pointerne omkring at bremse smitten inde 18-28 årlige, jeg havde tænkt over:

1. unge er ikke dumme - deres liv har anderledes betingelser og er typisk mere socialt forbundet.

2. unge *er* (lige som alle andre - men faktisk beviseligt endnu mere) dummere i flok end individuelt.
(Forskning viser fx langt mere risikovillig adfærd om alt fra at prøve ny bæredygtig mad (min forskning i insekter med 

) hvis unge tror at flertallet gør det, til at køre skødesløst eller bare ryge smøger, hvis de tror at andre i samme aldersgruppe så meget som kigger på.)

2.5. Denne “social risikovilje” gør, kombineret med at gruppen lever i mange forskellige sociale rammer på arbejde, uddannelse, kærestejagt, interessefællesskaber, vennegrupper, osv. OG at det netop er  i de sociale situationer  at smitten spredes  at 18-28årige er ret udsatte og måske ovenikøbet tilbøjelige til at være mindre smarte og forsigtige når det gælder.

3. Adfærd påvirkes bedst i situationen.
I de sidste fyrre pr har vi gjort op med ideen om det rationelle gennemtænkte menneske, når der skal træffes valg. Vi ved at små ting som formuleringer på online-knapper, andres valg og tallerkenstørrelser gør meget mere i situationen, end en løftet pegefinger fra en midaldrende mand på TV fire dage tidligere.
Fordi de 18-28 er lige så meget i stand til at forstå risiko og se nyheder som alle andre, kan det ikke bare være mangel på information der er problemet. En ekstra pjece virker ikke, hvis det uheldige valg sker i situationer hvor fx sociale behov (helt reelle) eller socialt pres (virkeligt, og en stor kilde til uforsigtighed) fylder mere rent psykologisk.
Derfor for skal vi med adfærdsforskningens øjne tænke i at:
- Man skal designe *øjebliksomstændigheder* (mødekrav, lukketider, bordopstilling, antallet og anbringelsen af stole, markeringer med tape, farver/linjer på gulvet/bordplader, nem adgang til masker, nem adgang til spontan test...),
- Man skal håndhæve situationens spilleregler på steder, hvor små normer forhandles og underforstået accepteres hvis ingen siger noget (bartenderen, træneren, læreren, coronavagten, osv er vigtig hér). At et par stykker er uden maske eller sidder lidt tæt, er gerne starten på et bredere skred, fordi alle mennesker, men særligt unge, tænker "OK, sådan gør man åbenbart hér". Det er en coronaverison af "the broken window effect" hvor en lille smule hærværk og grafitti, eller indkøbsvogne der flyder på parkeringspladsen, lynhurtigt tiltrækker mere. Små og måske utilsigtede brud på god coronasikkerhed (alle kan dumme sig, glemme masken, etc.) signallerer en social norm, som ingen har ansvaret for. Derfor skal selv små brud gribes.

4. Husk min gamle farmor

 og andre har vist at Empati for sårbare fx ældre virker. Igen fordi de unge ikke er hverken dumme eller røvhuller. Men hvis de ikke er bange på egne vejne, kan de stadig blive bekymrede for om julemanden har corona og en gravsten med i sækken til nogens mormor

5. Fordi den vigtigste valuta for mange unge er signaler fra UNGE, er unge også bedst til at påvirke unge. Derfor er det stærkeste middel at de modigste og mest samvittighedsfulde unge selv siger fra og viser vej overfor hinanden i situationen, og i snakken om hvad der er ok.
(5.5 Vores egen forskning (

, 

, m.fl.) viser at det er bedst at tale om at gamle/sårbare overlever, frem for at true med at gamle/sårbare dør, hvis man gerne vil mindske folks vilje til at gamble med andres liv.

Men...
6) medierne og myndighederne KAN IKKE trylle,
fordi deres informationer bliver “just In case” beskeder, når der faktisk er brug for “just In time”-puf.

OK. Men hvad gør vi så? Ingen pjecer? Jeg tror at parnasset og medierne kan:
- vise de gode eksempler istedet for dårlige. Give indtryk af at det er accepteret, normalt og socialt attraktivt at være forsigtig, blive hjemme hvis man har ondt i hovedet/hoster, osv
- støtte historien om, at det er rigtigt at sige fra og gå forrest, hvis andre dummer sig. Går én hjem, gør de andre oftest også. Siger én “jeg tror ikke at dette er en meter, lad os lige flytte lidt på stolene” eller “vent, vi skal da lige huske masker, når vi går ind” er de andre også med.
- lade være med at skamme og tale ned.Det sidste unge der allerede er coronaudmattede gider, er at føle sig urimeligt belært af uforstående boomere. Hvis dette bliver oplevelsen risikerer de at lukke ørerne og gå i modstand."